Vind bog af Jørn Mader og Jørgen Leth: Sidste tour

Jørn Mader og Jørgen Leth har sat hinanden stævne for at vende deres tid som landets mest legendariske kommentatorpar.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

”Sidste tour” er en personlig samtalebog om Jørn Maders og Jørgen Leths forhold og oplevelser, ikke mindst fra 1989 til 2003, hvor de speakede Tour de France ind i de danske hjerter og var med til at gøre cykelsport populært som aldrig før hos seerne med deres helt særlige stil bag mikrofonerne.

De deler sjove minder lige fra franske landeveje til højder i Colombia, og de husker alle de største øjeblikke med en usædvanlig generation af danske ryttere som Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Jesper Skibby.

Mader og Leth fortæller med vid og bid om deres helte og skurke i sadlen og tegner et levende billede af deres hæsblæsende liv sammen på farten. Men Mader og Leth vender også blikket indad og snakker om uenigheder og udfordringer i deres samarbejde og om deres venskab og kærlighed til hinanden.

Om forfatterne

Jørn Mader (født 1947) er journalist, musiker og tidligere sportskommentator hos Danmarks Radio og TV 2, hvor han blandt andet dækkede store slutrunder i fodbold og flere olympiske lege. Men det var særligt cykelsporten – og specielt Tour de France – der op gennem 1990’erne gjorde hans stemme landskendt.

Jørgen Leth (født 1937) er journalist, forfatter, digter og filmmand med et omfattende og internationalt virke. Han står bag flere anerkendte bøger og film om cykelsport, fortalt med hans særegne sprog og sans for billeder. Efter 1989 fik han et folkeligt gennembrud herhjemme som kommentator på Tour de France.

Vind bogen

Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof 1. juni 2022. Vejledende pris er 300 kroner.

Lindhardt og Ringhof udlodder sammen med Faglige Seniorer 2 eksemplarer af bogen.  Vinderne bliver udtrukket 4. juli 2022.

God fornøjelse.

Vinderne er Kim Schiødt, Rønne og Sally Rasmussen, Galten.

Først publiceret: mandag 27. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 13:10

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.