En kop varm kakao, en ulden trøje og et tæppe, så kan temperaturen sagtens holdes på 19 grader, lyder et af de 69 tip fra senioerne.

Her er seniorernes 69 sparetip til en kold tid

Hundredvis af seniorer har givet gode tip til, hvordan man kan spare, når udgifter til varme og el stiger. ”At spare er bare en del af mit DNA - også for miljøets skyld,” fortæller 70-årige Susanne Jung-Jensen. Se 69 spareråd her.

Senest opdateret: tirsdag 1. oktober 2024

Der er masser af gode tip og råd til, hvordan man kan spare, når varmeudgifter og især elpriserne stiger i den kolde tid.

I hvert fald når man spørger seniorerne, der har givet deres erfaringer og råd videre på Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Susanne Jung-Jensen sparer – men mest for miljøets skyld.

”Sluk for vandet når du børster tænder. Opsaml vand fra madlavning og brug det til blomster. Brug det vand, der er tilovers i termokande eller elkedel. Brug eftervarmen fra ovn og kogeplader,” lyder nogle af de sparetip, som 70-årige Susanne Jung-Jensen fra Odense har givet videre.

”At spare er bare en del af mit DNA. Jeg er vokset op i en tid, hvor der var mangel på mange ting, og på den måde har jeg lært, hvordan man får meget ud af lidt. Men jeg gør det ikke for at spare på økonomien – men for miljøets skyld,” fortæller hun.

Susanne Jung-Jensen husker blandt andet, hvordan man i hendes barndomshjem først tog bad i en balje, brugte badevandet til at vaske tøj i for til sidst af hælde vandet i toilettet som skyl.

På med de lune lammesutter

Blandt de mange andre råd er blandt andet disse fra Kirsten Nielsen.

”Jeg sænker temperaturen et par grader; bruger så uldne futter, varmt tøj og har en plaid liggende i mine sofaer klar til brug. Lufter ud 5 minutter ved gennemtræk og lukkede radiatorer cirka 3 gange dagligt (fugt kræver mere varme). Jeg sparer på det varme vand ved at tage et kort bad og lukker for vandet under indsæbning.”

Kirsten Stubbe Teglbjærg foreslår, at man klæder sig varmt på.

”En tynd ulden undertrøje. Fås med og uden ærmer. Det giver ro i kroppen. Også gerne skiundertøj inde under tøjet, når man skal udendørs. Og lune lammesutter på fødderne.”

Rita Appelquist foreslår, at man køber månedskort til svømmehallen.

”Bader der og får motion med i købet.” 

Seniorernes 69 spareråd

Blandt de mange gode forslag, har vi vi har samlet 69 tips og spareråd her.

Opvarmning

1. Sluk for gulvvarme på badeværelset og brug i stedet en bademåtte.

2. Gør altid radiatorerne helt rene for støv op til vinter.

3. Tænd for varmen 1 – 1,5 måneder senere end normalt.

4. Hold temperaturen på 19 grader.

5. Træk gardiner for om aftenen og natten.

6. Tjek om alle vinduer og døre er tætte og sæt eventuelt tætningslister på.

7. Tænd radiatorer i alle rum, der benyttes, og hold samme temperatur. Ubenyttede rum holdes lune ved  cirka 18 grader.

8. Husk altid at lukke døren til kolde rum eller rum med forskellige temperaturer.

9. Læg tæpper i diverse stole alle steder i huset, så det bliver en vane at sidde med et tæppe om benene.

10. Små hop på stedet … gammeldags kuskeslag … ned i knæe(r)ne – op på tæerne … motion sætter fut i kroppens energiforbrug og løfter den interne varme.

11. Tag en ekstra trøje på og tæppe over ben og tykke sokker.

Lys

12. Gå i seng med hønsene (ved mørkets frembrud).

13. Sæt LED-pærer i alle lamper.

14. Huske at slukke lyset efter dig.

15. Højst én lyskilde tændt i det rum, du opholder dig.

16. Brug strøm om natten eller eftermiddagen. Der er den billigst.

Apparater

17. Installerer batteridrevne lyscencorer i de rum, du blot går i gennem (entre, gang). Er kun tændt i kort tid og tænder/slukker automatisk.

18. Vask tøj i vaskemaskinen ved lavere temperaturer end 60 grader. Kulørt vask kan blive rent ved 30 grader.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev - og vind

Tilmeld dig Faglige Seniorers gratis nyhedsbrev og få en mail hver uge med tips til dit seniorliv, økonomi, sundhed, sygdom, bolig og have og masser af konkurrencer, tilbud, madopskrifter og aktiviteter fra din lokale seniorklub.

Du deltager samtidig i konkurrencen om et gavekort til brunch for 2.

Vælg mellem 110 restauranter i hele landet. Du bestemmer selv. Gavekortet har en værdi af 249 kroner.

Tilmed dig nyhedsbrevet

19. Se mindre fjernsyn, brug mindre tid på computer, gå i stedet en rask tur.

20. Se TV i sengen, lyset slukket og skru ned for varmen.

21. Sluk for TV og TV-boks i alle de timer, du ikke bruger dit TV.

22. Sluk for lyset, mens du ser TV.

23. Stil din kondicykel foran TV….hvis du fryser, så tag en rask køretur.

24. Sæt en timer på netværket/routeren – lad den slukke eksempelvis klokken 22.

25. Sluk for de apparater der kun bruges i kortere tid, for eksempel WiFi og andre stand by apparater.

26. Brug strøm i de billige timer (opvaskemaskine, vaskemaskine, urstyring på fryser og varmepumpe).

27. Brug kun en lille fryser – mange frostvarer ligger fint i købmandens frysemontre.

Tøj

28. Hav sokker på i sengen, det giver varme til hele kroppen.

29. Undlad at bruge tørretumbler. Selv på vinterdage og nætter tørrer tøjet fint ude. Og duften af tøjet er ubetalelig.

30. Brug en ulden undertrøje. Fås med og uden ærmer. Det giver ro i kroppen.

31. Tag lune lammesutter på fødderne.

32. Åbn døren til udestuen da der er meget gratis varme at hente i både efterårs- og forårsmånederne.

33. Tør vasketøjet ude under overdække.

34. Brug uldundertøj; det varmer og skal blot luftes, ikke vaskes ret tit.

35. Tag benvarmer omkring håndledene.

Madlavning

36. Har du elkedel så varm kun den mængde vand op, du skal bruge.

37. Sluk for din espresso/automatiske kaffemaskiner. Den står med standby strøm på i de fleste hjem.

38. Kartofler behøver kun halvdelen af den sædvanlige kogetid – lad dem stå i det varme vand.

39. Sluk for den store køkkenovn, så den ikke står på standby.

40. Spar på vandet. En ultratynd stråle er nok til at skylle af med.

41. Opsaml vand fra madlavning. Brug det til blomster.

42. Lav eventuelt mad på grill/bål.

43. Hvis det er muligt – afkøl maden udenfor.

44. Kog æg i el-kedlen: Når vandet koger, lad ægene bliver i kedlen 10 minutter efter den er slukket, så har man hårkogte æg til maden. Brug 5 minutter til blødkogte æg.

45. Drik et krus varm kaffe, the eller chokolade; det giver varme til kroppen.

46. Brug det varme vand, når du har kogt æg.

47. Vask kun op, når du kan anvende kogevand fra æg, kartofler eller gulerødder.

48. Tag kød op af fryseren til flere dage og læg det i køleskabet til optøning, så spares der el både i fryser og køleskab.

49. Spis kold mad 2 gange om ugen.

50. Drop opvaskemaskinevask – meget kan vaskes af i koldt vand.

51. Brug samme kop og glas dagligt.

Se flere sparetip

52. Sluk for ovnen 5 minutter før maden er færdig. Eftervarmen kan klare den sidste tilberedning.

53. Lav den varme mad til flere dage.

54. Tag frostbrød ud og tø op; derefter varm op på brødristeren.

55. Tø frossen kød op i køleskabet.

56. Tilbered flere retter/bag og brug varmluft, når ovnen skal igang.

57. Brug færdig kogning/tilberedning i høkasse (under dynen og håndklæder).

58 Undlad at bruge den store ovn ret meget; brug kun til til bagning. Anvend istedet for en kombiovn – micro, grill, varmluft, som kan klare det meste.

59. Lad døren til ovnen stå åben efter brug, så varmen fra ovnen bruges i rummet.

60. Brug eftervarmen på komfuret: Sæt en vandkedel på, og brug vandet til opvasken efter spisning.

Bad

61. Det første og kolde vand ved brusebad opsamles i en spand. Kan bruges til toiletskyl eller blomstervanding.

62. Vask kroppen som i gamle sage – kun det, der er nødvendig: Ansigt, hænderne, “personlig” og fødderne.

63. Tag bad i fittnescenter efter træning.

64. Køb månedskort til svømmehallen, hvor du kan tage bad – du får motion med i købet

65. Sluk for bruseren mens du sæber dig ind og vasker hår.

66. Tag bad højst en gang om ugen.

67. Varmt vand til et bad kan klares med max 5 liter.

68. Vand, du ikke får brugt, hældes i plastikdunk og bruges  til blomstervanding.

69. Køb en sparebruser eller sæt en spareindsats i bruseren.

(De oplistede råd og tip er uden ansvar)

Har du spareråd?

Vil du hjælpe med flere spareråd og tip til listen, så er du velkommen til at skrive til Brian fra Faglige Seniorer på mail bp@fagligsenior.dk

Del med andre seniorer på Facebook

Vil du dele et eller flere sparetip meed andre – og vil du dele artiklen – så er du velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 12. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 1. oktober 2024 kl. 22:18

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.