Valgmøde for seniorer: Debat med stærke kandidater
Hans Chr. Schmidt fra Venstres og uddannelses- og forskningsminister Jesper Peteresen tørner sammen i stort valgmøde for seniorer onsdag 26. oktober i Sønderjyllandshallen i Aabenraa. Og du er inviteret.
Senest opdateret: mandag 17. oktober 2022
Færre ældre stemmer ved folketingsvalget, viser en undersøgelse.
Det vil ældreorganisationen Faglige Seniorer gøre noget ved.
Derfor sætter Faglige Seniorer ældrepolitik øverst på dagsordenen og indbyder pensionister og andre seniorer til valgmøde onsdag 26. oktober kl. 10.00 – 11.30 i Sønderjyllandshallen, H P Hanssens Gade 7, Aabenraa.
Du er inviteret med. Se mere HER.
På podiet er to stærke kandidater, uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (A) og Hans Chr. Schmidt (V).
Valg for seniorer
”En af årsagerne til, at færre ældre end tidligere stemmer ved folketingsvalget er måske, at politikerne ikke har seniorpolitik helt oppe på dagsordenen. Det vil vi med valgmødet for pensionister og seniorer gerne være til at ændre på, så de emner – de ældre er optaget af – kommer i fokus,” siger Paul Skøtt, formand for Faglige Seniorer Sønderjylland.
Valgdeltagelsen blandt vælgere over 60 år faldt med 2 procentpoint ved seneste folketingsvalg i forhold til valget i 2015, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.
Det optager ældre i valgkampen
”Det er en demokratisk udfordring, at færre ældre i forhold til den øvrige befolkning stemmer ved folketingsvalget. Det mener vi i Faglige Seniorer, der skal gøres noget ved. Derfor holder vi et særligt valgmøde kun for pensionister og andre seniorer,” siger Paul Skøtt.
En undersøgelse fra Faglige Seniorer viser, at sundhed og sygehuse, ældrepleje og ældres økonomi er blandt de emner, som optager seniorerne allermest.
Gratis kaffe og brød
Mødet holdes med støtte fra TrygFonden for at skabe opmærksomhed om folketingsvalget og løfte valgdeltagelsen blandt de ældste vælgere.
Det er gratis at deltage i valgmødet, hvor der serveres kaffe og brød.
Læs mere om valgmødet i Sønderjyllandshallen onsdag 26. oktober.
Få mail med nyheder om seniorpolitik
Du skal ikke vente!
Få nyheden i din mailboks med det samme, når der er breaking om senior- og ældrepolitik.
Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.
Så er du altid opdateret.
Først publiceret: mandag 17. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 17. oktober 2022 kl. 13:46