Kysseklar? Tørre læber kan undgås, hvis du drikker rigeligt med væske og sørger for at smøre med eksempelvis en læbepomade.

Guide: Sådan undgår du tørre læber

At fugte læberne med tungen er næsten det værste man kan gøre mod tørre læber. Se de gode råd til at komme de smertende tørre læber til livs.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

De tørre læbers årstid er ved at begynde.

Tørre læber er noget de fleste døjer med på et tidspunkt i deres liv, og mange oplever det endda hver sommer og hver vinter. Selvom det kan være fristende at fugte læberne hurtigt med tungen, så ved de fleste, at det kun hjælper kort.

Med spyttet fra munden er man nemlig med til at vaske det beskyttende fedtlag af læberne, der ellers beskytter mod fordampning og udtørring af læberne.

7 årsager til tørre læber

  • Dehydrering af kroppen
  • Du fugter dine læber med tungen
  • Mangel på beskyttelse
  • Irritanter
  • Allergier
  • Du trækker vejret gennem munden
  • Medicin

Læberne er særligtsårbare i koldt vejr om vinteren, hvor man ofte er udsat for store kontraster i vejret og luftfugtigheden, når vi bevæger os skiftevis inden- og udendørs.

Her kan en læbepomade hjælpe med at beskytte læberne, da det ekstra beskyttende lag fedt afskærmer læberne.

Derfor får man tørre læber

Der findes flere forskellige årsager til tørre læber, men den mest almindelige årsag er dehydrering.

I løbet af dagen er det vigtigt at drikke nok vand, og de udsatte læber er noget af det første, der rammes af de negative effekter af dehydrering.

Hvis man oplever tørre læber som følge af dehydrering, er det selvfølgelig vigtigt at drikke rigeligt med vand, så kroppen igen er fuldt forsynet og ikke længere er i ubalance.

Træk vejret gennem næsen

Hvis du er en af dem, der altid lider af tørre læber, røde læber eller sviende læber, kan det dog også skyldes andre årsager end blot dehydrering.

For eksemplar kan tørre læber skyldes, at du har for vane at trække vejret mest gennem munden fremfor gennem næsen. Den øgede strømning af luft fremmer udtørringen af læberne, og den kan i sidste ende forværre de tørre læber.

Det vil kræve lidt ændring af vaner, men forsøg at trække vejret gennem næsen lidt oftere, og du vil højst sandsynligt opleve, at dine læber ikke så hurtigt føles tørre igen.

Den dårlige vane med at fugte læberne med tungen er også med til at forværre den tørre tilstand på læberne, idet der i spyttet findes forskellige fordøjelsesenzymer, der har til opgave at virke fedtopløsende. Dermed skaber du huller i, eller helt fjerner fedtlaget på læberne, og på den måde kan vandet nemmere forsvinde fra læberne.

Faktisk kan tørre læber være med til at fremprovokere udbrud af forkølelsessår, hvis du på et tidspunkt i livet er blevet smittet med HSV-1.

Derfor kan du forebygge forkølelsessår ved at holde dine læber fugtige og sunde.

Det hjælper mod tørre læber

Når du smører læbepomade eller læbebalsam på læberne, kan det i første omgang virke fugtgivende og blødgørende, men læbepomadens vigtigste og mere langsigtede funktion er at genoprette det beskyttende fedtlag på læbernes overflade, der har til opgave at holde på fugten og modvirke fordampning.

Der er ikke nogen direkte eller nem kur til at behandle de sprækkede læber, men forskellige salver til læberne er specielt lavet til at hjælpe allerede tørre og sprukne læber med helingsprocessen, hvis det står slemt til med læberne.

Tørre læber og vejret

Det kan også være et problem med tørre læber om sommeren, hvor der er tørt og luftfugtigheden er lav. Her kan læberne nemt have tendens til at tørre ud, og hvis man bruger mange timer udendørs, kan solens stråler også være skadelige for læberne.

Det er derfor super godt for læberne, hvis man bruger en læbepomade med solfaktor om sommeren, så læberne både er beskyttet mod udtørring og mod solens skadelige stråler.

Det er nemlig ikke særlig rart at have solbrændte læber, men med en god beskyttende læbepomade med SPF 15 eller mere har du givet dine læber en god beskyttelse.

Generelt har vejret stor betydning for læbernes tilstand, da faktorer som luftfugtighed og vind er afgørende for, hvor stor grad af udtørring du oplever.

Derfor er det altid en godt at tænke på dine læber og bruge læbepomade eller anden form for ekstra beskyttende lag til læberne, så du undgår meget tørre læber eller revner i mundvigene.

4 tip til behandling af tørre læber

1. Vælg passende læbeprodukter
Tænk din situation igennem, før du køber læbepomade. Hvis du opholder dig meget udendørs, så vælg en med solcreme. Hvis du har haft problemer med revnede læber i længere tid, køb en balsam, der indeholder kakaosmør eller andre næringsstoffer. Hvis dine læber ser usunde ud, så bør du vælge en læbebalsam, der kan give dine læber en sund glød.

2. Brug en luftfugter om natten
Du kan købe en luftfugter i mange supermarkeder og på apotekerne. Tænd den om natten for at holde luftfugtigheden mellem 30 og 50%, det vil være effektivt – specielt om vinteren. På den måde øger du luftfugtigheden og forhindrer dermed at udtørre dine læber.

3. Brug en hud lotion
Brug af en hud lotion hjælper med at skabe en film, der holder på fugten, derfor kan det hjælpe med at forebygge og behandle problemet med tørre læber. De hudlotions, der indeholder ingredienser som sheasmør, vitamin E og kokosolie, er specielt  effektive.

4. Undgå visse fødevarer
Fødevarer med et højt indhold af syre eller andre irritante stoffer bør undgås. For eksempel er tomater meget høje i syre, så undgå at spise dem. Nogle andre irritante fødevarer, omfattende peberfrugter, mangoskræl og saucer, bør fjernes fra din kost.

Kilde: Med24.dk og Dagens.dk

Kilde: med24.dk og Dagens.dk

Først publiceret: fredag 21. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.