Kvinder advares om opringninger fra mand, der siger han er fra banken. Der bliver uretmæssigt hævet på kreditkortet.

Advarsel: Mand opsøger ældre – siger han er fra banken

Flere ældre kvinder bliver ringet op af mand, der siger han er fra banken - lokker penge ud af dem.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Ældre kvinder skal passe på, hvis de får opringninger fra en mand, der siger, han er fra banken.

Østjyllands Politi fik torsdag anmeldelser fra tre ældre kvinder i Tilst ved Aarhus, der var blevet snydt eller forsøgt snydt af en mand, der udgav sig for at være fra banken.

Alle episoderne var sket om eftermiddagen.

I alle tilfælde blev de ældre ringet op af en mand, der sagde, at der var nogen, som forsøgte trække penge deres konto, og at de derfor skulle have et nyt kreditkort.

Manden havde herefter lokket pinkoden ud af kvinderne, og kort efter dukkede en ”bankmand” op på adressen for at hente kvindernes dankort.

En 77-årig kvinde nåede at fatte mistanke og spærre sit kort. Hos to kvinder på 62 og 91 år blev der hævet nogle tusinde kroner på deres kreditkort.

En fjerde kvinde på 75 år blev samme dag kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra politiet.

Han forklarede også, at nogen forsøgte at trække penge fra hendes konto, og han fik hende derfor overbevist hende om at overføre en del tusinde kroner over på et kontonummer, han gav hende i telefonen.

Politiet opfordrer på det kraftigste til, at man aldrig giver sit kort eller kode til nogen.

Bank og politi vil aldrig bede om din kode eller komme ud for at hente dit kort. Læg på, hvis du har mistanke om svindel, eller ring til banken/politiet og spørg, om det var dem, der har ringet til dig.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælpe med at gøre opmræskom på svindlen ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 2. december 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.