Senior kvinde med briller ser eftertænksomt på papir

Har du spørgsmål til dit syn, kan du nu få svar i brevkasse med ekspert.

Brevkasse: “Hvad er grå stær og hvordan opleves det?”

Fagspecialist Gitte Brink Kristensen fra Louis Nielsen svarer på spørgsmål i ny brevkasse om synstab.

Senest opdateret: tirsdag 31. januar 2023

Hvad er grå stær og hvordan opleves det?

Grå stær er en helt almindelig forandring af øjets linse, som bliver uklar. Forandringen sker langsomt, som man bliver ældre, men det kaldes først grå stær, når linsen er blevet så uklar at det påvirker synet. Perioden med påvirket syn kan forandre sig hurtigt fra godt syn til meget uklart, men også trække ud, så synet kun er lidt uklart over mange år.

Grå stær kan opleves som tåget syn på både afstand og nær, og nogle gange kan man endda få dobbeltsyn. Det kan være svært at se både i lav belysning, men man kan også nemt føle sig blændet i høj belysning. Farver kan opleves som falmede eller man kan opdage at andre ser farver på en anden måde end en selv.

Oplever du symptomer på grå stær, vil optikeren kunne se, om der er tegn på grå stær i en grad, som giver anledning til at henvise til øjenlæge, som så kan diagnostisere og vurdere behovet for operation.

Fagspecialist Gitte Brink Kristensen fra Louis Nielsen

Har du et spørgsmål til dit syn?

Klik dig videre til brevkassen på synstab.dk og få svar fra ekspert

 

Først publiceret: mandag 23. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 31. januar 2023 kl. 21:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.