Fremover kan du arbejde og tjene så meget de vil, uden at blive modregnet i folkepensionen.

Arbejde uden modregning i folkepensionen

Fremover kan folkepensionister arbejde og tjene så meget de vil, uden at blive modregnet i folkepensionen. Bliv klogere på de nye regler her.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Regeringen har fremsat et lovforslag, som betyder, at folkepensionister ikke længere vil blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, når de arbejder.

Hidtil er folkepensionen blevet modregnet, hvis arbejdsindtægten var mere end 122.004 kroner om året, men fremover vil der ikke være noget loft for arbejdsindtægt.

Modregning kan stadig ske, hvis man har andre indtægter fx fra en arbejdsmarkedspension, tjenestemandspension, kapitalindkomst e.l.

Hvornår gælder de nye regler fra?

Loven vil få virkning fra januar 2024.

De nye regler om stop for modregning af løn i folkepensionen kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.

Vil min løn blive modregnet i 2023?

I løbet af 2023 vil din løn fortsat blive modregnet i folkepensionen efter de regler, vi kender i dag. Når loven træder i kraft i januar 2024, vil din pension for 2023 blive reguleret.

Vi følger de nye regler tæt, og når der er nyt, skriver vi om de nye regler i vores nyhedsbrev.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrev gratis her

Gælder reglerne for alle pensionister?

Ændringen handler kun om folkepension.

Reglerne for modregning af løn i førtidspension, seniorpension og tidlig pension bliver ikke ændret.

Stop for modregning af ægtefælle og samlevers indtægt

1 januar 2023 trådte en lov i kraft, som betyder, at ægtefælle og samlevers løn ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, seniorpension og førtidspension.

Først publiceret: mandag 13. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:47

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.