
Akademikere slår ufaglærte: Har råd til at pensionere sig selv
Har du råd til at trække dig tilbage for egen regning inden folkepensionsalderen? Statistisk set er muligheden størst, hvis du er akademiker, viser nye analyse.
Senest opdateret: mandag 19. oktober 2026
Muligheden for selvpensionering er ulige fordelt.
Akademikere har langt bedre muligheder for at trække sig tilbage for folkepensionsalderen end ufaglærte.
Det viser en ny analyser for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Selvpensionering forudsætter en betydelig formue, da du dels skal kunne erstatte den løn, du ellers ville have fået udbetalt.
Samtidig skal du også have råd til at erstatte de ekstra års opsparing til pensionen, du går glip af.
Store forskelle mellem grupperne
Lidt forsimplet kan man inddele de erhvervsaktive i tre grupper: Akademikere, erhvervsuddannede og ufaglærte.
1. Blandt akademikerne med en lang videregående uddannelse er det 70 pct., der har råd til at trække sig tilbage fem år før folkepensionsalderen for egen regning, hvis de skal dække udbetalingskravet til den typiske erhvervsindkomst, mens det er 28 pct., der har råd til at dække udbetalingskravet opgjort med afsæt i deres egen løn.
2. Blandt de erhvervsuddannede er det ca. 25 pct., der har råd til at pensionere sig selv fem år før folkepensionsalderen ved den typiske erhvervsindkomst, mens 14 pct. opfylder udbetalingskravet med afsæt i deres egen løn.
3. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelsesniveau er den gruppe, hvor den laveste andel har råd til at pensionere sig.
For denne gruppe er det blot 14,5 pct., der har råd til at pensionere sig selv fem år før folkepensionsalderen til den typiske erhvervsindkomst, mens 9,6 pct. har råd til at dække udbetalingskravet med afsæt i deres egen løn.
Mange fordele for de rigeste
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indeholder en lang række skel mellem rig og fattig i Danmark.
Analysens hovedpointe er, at store formueforskelle betyder vidt forskellige livsmuligheder
Råd til selvpensionering er blot et af dem.
Om analysen siger cheføkonom Sue Caspersen fra rådet:
”Økonomisk ulighed kan blive til ulighed i politiske ressourcer. For balancen på den politiske kampplads har en slagside til fordel for den økonomiske top.”
Her kan du læse hele analysen:
Store formueforskelle betyder vidt forskellige livsmuligheder | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Først publiceret: mandag 19. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 19. oktober 2026 kl. 11:32


