50.000 støtter: Folketinget skal behandle borgerforslag om bedre folkepension
På kun få uger har over 50.000 skrevet under på borgerforslag om, at pensionen skal følge den aktuelle lønudvikling. Forslaget skal nu behandles i Folketinget.
Senest opdateret: mandag 3. april 2023
Folketinget skal tage stilling til en ny regulering af folkepensionen.
Det står klart, efter at over 50.000 danskere har skrevet under på et borgerforslag om, at pensionen skal reguleres efter den forventede lønudvikling på arbejdsmarkedet. Og ikke som i dag efter to år gamle tal.
De mange underskrifter er indsamlet på borgerforslag.dk på kun få uger.
Borgerforslaget vil nu overgå til Folketinget og vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
Vi skal være flere
De 50.000 underskrifter på Faglige Seniorers borgerforslag blev opnået 12. februar. Tirsdag 14. februar var det tal steget til 53.000 - "men vi skal være flere," opfordrer landsformand Mette Kindberg.
Fredag 14. april havde over 62.300 skrevet under.
"Lad os vise politikerne, at der er rigtig stor opbakning til en ny og bedre regulering af folkepensionen. Jo flere vi skriver under, jo stærkere står vi," siger Mette Kindberg.
Det er muligt at støtte borgerforslaget, indtil Folketingets behandling af beslutningsforslaget er afsluttet.
Du kan støtte borgerforslaget her - husk du skal bruge MitID.
"Bliver du smidt af på grund af tekniske problemer, så prøv igen senere. Vi har brug for lige præcis din støtte," siger Mette Kindberg.
”Det er overvældende opbakning, vi på meget kort tid har opnået til forslaget. I befolkningen og hos landets pensionister er der stor utilfredshed med den måde, folkepensionen beregnes på i dag. Det opfattes som urimelig og uretfærdig, at pensionisters indkomst reguleres bagud,” siger landsformand i Faglige Seniorer Mette Kindberg, der står i spidsen for borgerforslaget om “fair pension”.
Faglige Seniorer er med 260.000 medlemmer landets andenstørste ældreorganisation.
Har mistet købekraft
Finansministeriet har beregnet, at pensionisterne alene i 2022 har mistet 5,7 procent i købekraft.
Faglige Seniorer foreslår, at folkepensionen og de øvrige pensioner i stedet for at blive reguleret efter lønudviklingen to år tilbage, reguleres i takt med den forventede lønudvikling fra 1. januar 2024.
Forslaget vil ifølge Faglige Seniorer sikre, at folkepensionen og de øvrige pensioner som førtidspension, seniorpension og Arne-pension, kommer i takt med den aktuelle lønudvikling.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Ud over en ny regulering skal pensionisterne ifølge forslaget efterreguleres med efterslæbet fra 2020 til 2023.
”Selv om der er udbetalt varmecheck og ekstra ældrecheck, så har langt hovedparten af landets 1,4 millioner pensionister ikke modtaget nogen hjælp, mens inflation, fødevarepriser og energiudgifter er røget i vejret. Derfor er der et stort behov for, at folkepensionen reguleres efter den økonomiske virkelighed her og nu. Og ikke som den så ud for år tilbage,” siger Mette Kindberg.
Derfor skrev vi under
Birthe Himmelstrup og Nina Ganneskov – begge folkepensionsionister – er blandt de over 50.000, der støtter forslaget og som har skrevet under på borgerforslag.dk.
“Jeg har skrevet under, fordi jeg oplever, at pengene bliver mindre og mindre, mens priserne bare stiger. Især er det blevet slemt det seneste år, og jeg er nu tvungen til at prioritere hårdt i min økonomi. Samtidig har jeg oplevet det som en rød klud, at der er delt ældrecheck og varmecheck ud – mens vi med en lille arbejdsmarkedspension og måske egen bolig ikke er blevet tilgodeset,” siger Birthe Himmelstrup, 74, og tidligere folkeskolelærer.
Hun har delt opfordringen til at støtte borgerforslaget med familie og venner på sociale medier.
Ninna Ganneskov på 67 år oplever som “ny” pensionist, at de ældre bliver overset. Også når det handler om økonomi.
“Borgerforslaget fik min underskrift, fordi det er ret og rimeligt. Når lønnen stiger, bør det være helt basalt, at pensionen følger med her og nu. Som folkepensionist kan man godt føle sig overset og glemt. Der mangler inklusion fra det øvrige samfund. Det blev også helt konkret understreget, da jeg af flere omgange blev smidt af hjemmesiden, da jeg ville skrive under på borgerforslaget. Heldigvis lykkdes det til sidst, ” fortæller Ninna Ganstrup, der tidligere har arbejdet som leder af et værksted for udsatte borgere.
Til afstemning inden sommerferien
Faglige Seniorers landsformand Mette Kindberg forventer, at Folketingets partier vil bakke op, når borgerforslaget skal fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget.
Forslaget fremsættes af et eller flere partier.
Beslutningsforslaget vil efter al sandsynlighed komme i Folketingssalen til afstemning inden sommerferien.
Over tusinde borgerforslag
Siden det blev muligt at stille borgerforslag i 2018, er der godkendt og offentliggjort 1.492 borgerforslag.
37 har fået 50.000 underskrifter og er overgået til Folketinget og færdigbehandlet, 7 borgerforslag er overgået til Folketinget og afventer endelig behandling. Der har været enkelte genfremsættelser blandt andet på grund af folketingsvalget.
6 beslutningsforslag er vedtaget på baggrund af et borgerforslag, ifølge borgerforslag.dk
Borgerforslagets vej til afstemning
Når et borgerforslag opnår 50.000 støtter, vil det overgå til Folketinget og vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
Beslutningsforslaget vil blive behandlet på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag
* Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen.
* Så går det videre til behandling i et af Folketingets udvalg. Under udvalgets behandling kan for eksempel hovedstiller og medstillere komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget. Borgere kan også skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget.
* Når udvalget har behandlet forslaget, kommer det til 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det.
Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.
Først publiceret: tirsdag 14. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:30
