
Vind Bente Klarlunds bog: Dit helbreds bedste ven – immunsystemet
Dit helbreds bedste ven - immunsystemet tager dig med på rejse ind i det mystiske forsvar, der holder dig i live og kan slå dig ihjel på få minutter, og den guider dig til et liv i sund balance.
Senest opdateret: fredag 10. marts 2023
Immunsystemet har været læge og sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersens speciale, siden hun var medicinstuderende, og hun bedriver forsat immunologisk forskning.
Med afsæt i sin mangeårige hjemmebane formidler Bente Klarlund også i Dit helbreds bedste ven – immunsystemet vidende, humoristisk og personligt.
Efter at have læst bogen bliver du muligvis glad for at få feber, du forstår Corona-epidemien bedre, og du får sandsynligvis mod på at ændre dine daglige rutiner for at opnå et sundt liv med flere gode år. Sundhedsrådene i bogen er forskningsbaserede.
Dit helbreds bedste ven – immunsystemet rummer også overraskende historier om, hvordan lægevidenskaben arbejder – nogle gange ganske kreativt – samt fortællinger fra en kvindelig forsker, der i dag er internationalt anerkendt og en af de mest citerede forskere i verden på sit felt.
Vind bogen
Dit helbreds bedste ven – immunsystemet udkom på forlaget Gyldendal 17. januar 2023. Vejledende pris er 249,95 kroner og kan købes HER.
Gyldendal og Faglige Seniorer har sammen udloddet 1 eksemplar af bogen.
Henning Madsen, Helsinge.
Først publiceret: onsdag 15. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 10. marts 2023 kl. 08:45