Antallet af cykeltyverier er stigende, derfor kan det være en god idé at tage sine forholdsregler.

Cykeltyverier stiger: Undgå at få stjålet din cykel

Her giver vi dig de bedste tips til, hvordan du undgår cykeltyven.

Senest opdateret: mandag 3. april 2023

Der er næsten ikke noget værre end at komme ned til cykelholdepladsen og opdage, at ens cykel er “forsvundet”.

Det gælder især, hvis cyklen er din primære transportmiddel, men ligegyldig hvad er det ikke en sjov oplevelse.

Efter de seneste ti år at have været faldende er antallet af anmeldte cykeltyverier steget med 23 procent fra 2021 til 2022 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Hvis du gerne vil undgå at blive en del af den kedelige statistik, kan du med fordel læse med herunder.

Gode råd til at forebygge cykeltyverier:

1. Lås altid cyklen – også når du bare er hos bageren, eller stiller den hjemme i garagen.

2. Lås cyklens stel, og helst begge hjul, fast til cykelstativ eller lignende – og brug en godkendt lås.

3. Stil din cykel i et aflåst rum eller skur, hvis du har mulighed for det.

4. Når du parkerer ved station eller stoppested, skal du sikre din cykel ekstra godt. Udover at låse din cykel, bør du låse cyklen fast til selve cykelstativet eller lignende. Måske der er mulighed for at benytte en aflåst cykelparkering.

5. Frist ikke tyven. Tag løse lygter, cykelhjelm og lignende med dig.

6. Hvis du bor i lejlighed og har en meget dyr cykel, kan det være en fordel at tage cyklen med op i opgangen eller entréen, så den ikke står nede på gaden.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: fredag 3. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.