Irma-produkter har kurs mod Jylland og Fyn

Du vil stadig kunne købe te, tærter og toiletpapir fra Irma i fremtiden, på trods af at fødevarekæden lukker. Og på sigt sker det også udenfor hovedstaden.

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

Hvis du er en af dem, som kommer til at savne Irmas produkter, når dagligvarekæden lukker, så er der gode nyheder.

For flere af produkterne fra Irma vil blive videreført i Coops butikker, oplyser fødevarekæden.

Og det gælder ikke kun for København, hvor Irma hidtil udelukkende har eksisterede.

For det er planen, at Irma-produkterne skal kunne findes på hylderne i hele landet i fremtiden.

Sådan lyder det fra Cathrine Holmegaard Aarup, kommerciel chef i Irma.

Planen er hele landet

Allerede i år skal en række Irma-produkter sælges i flere af Coops butikker.

Det kommer til at omfatte kæderne Kvickly og SuperBrugsen i det østlige Danmark.

“Og det er planen, at flere af Irma-produkterne i trin skal udrulles, sådan at produkterne kommer til at indgå kædernes premium udvalg,” siger Cathrine Holmegaard Aarup og fortsætter:

“Derfor er det også planen, at de udvalgte produkter fra Irma på sigt skal sælges i hele Danmark til gavn for alle kunderne, uanset hvor de bor.”

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår det helt præcis sker.

Afstemningen bestemmer

Der tegner sig allerede nu et billede af, hvilke Irma-produkter man i fremtiden vil kunne købe.

For over 7000 mennesker har nemlig stem på, hvilke produkter fra Irma, der bør være på hylderne.

Det er sket via en afstemning, der har været tilgængelig gennem Irmas sociale medier og kædens nyhedsbrev.

Afstemningen lukker den 16. april. Ifølge Tv2 ser listen over de ti mest ønskede varer sådan ud:

De ti mest ønskede Irma-varer:

  1. Irmas Tærter (flere varianter)
  2. Mayonnaise (flere varianter)
  3. Irmas Blå Kaffe (bønner og formalet)
  4. Flødeboller (flere varianter)
  5. Bearnaisesauce (flere varianter)
  6. Irmas Grønne Kaffe (bønner og formalet)
  7. Te (flere varianter)
  8. Toiletpapir (striber)
  9. Irmas Specialkaffe (flere varianter)
  10. Forårsruller (flere varianter)

Vil du købe Irma-varer?

Irma lukker som butikskæde. Men udvalgte varer vil leve videre. Vil du købe Irma-produkter fremover i Coops øvrige butikker?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 13. april 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 13:54

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.