
5 råd: Sådan får du mere jern på menuen
Et underskud af jern påvirker livskvaliteten negativt, fortæller læge. Her er en guide til, hvordan du øger indtaget af jern i din kost.
Senest opdateret: onsdag 26. april 2023
Hvis du dig træt det meste af tiden eller får åndenød på vej op ad trappen, kan det være, fordi dit jernniveau i kroppen er i bund.
Og det er vigtigt at være opmærksom på netop dét, for jern er et uundværligt næringsstof for kroppen.
Det skriver Region Midtjylland.
“Jernmangel går ud over livskvaliteten – den almindelige dagligdag kan føles uoverkommelig,” siger Anders Lødrup, der er speciallæge ved Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup.
Jern er nemlig nødvendigt for at få transporteret ilt rundt i kroppen.
Øge dit jernindtag med denne kost:
- Mest jern i rødt kød. Vores organisme har lettest ved at optage jern fra animalske produkter frem for vegetabilske. Rødt/mørkt kød indeholder mest jern. Der er mindre jern i lyst kød og fisk, som dog stadig er gode jernkilder.
- Grønne grøntsager er blandt de bedste vegetabilske jernkilder – det er broccoli, spinat, persille. Spis gerne grønne grøntsager til den røde bøf – det øger jernoptagelsen endnu mere.
- Bønner af forskellige slags, linser og lignende er også gode jernkilder.
- Havregryn og groft rugbrød er nogle af de kornprodukter, som indeholder jern.
- Nødder og tørret frugt. En lækker jernholdig snack kan være at blande nødder, rosiner, figner og mandler.
Først publiceret: onsdag 26. april 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 26. april 2023 kl. 16:26