Forskere finder sammenhæng mellem langt liv og virusser i tarmen
Mennesker, som bliver over 100 år, har særligt mange forskellige bakterier og virusser i deres tarme.
Senest opdateret: torsdag 3. august 2023
Du har sikkert hørt om mikrobiomet, også kaldet tarmens bakterieflora.
Tarmbakterier har længe været et af tidens hotteste forskningsområder i forsøget på at finde forklaringer på alt fra overvægt til depression.
Men nu skal du også til at bide mærke i et andet – lignende – begreb: Virom.
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab - og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Virom er betegnelsen for tarmens indhold af virusser. Nu ser det nemlig ud til, at de spiller en betydelig rolle, hvis du satser på at blive 100 år. Det skriver Videnskab.dk.
Supergamle mennesker
Et nyt studie, lavet af blandt andre danske forskere, viser ved hjælp af en ny metode, at mennesker, der er over 100 år gamle, har særligt mange forskellige bakterier, men også virusser i deres tarme.
“I 99 procent af alle tarmflorastudier har man kun set på bakterier, ikke virus. Vi er gået i dybden med netop virus og finder frem til, at de supergamle mennesker har en meget divers tarmflora, både når det gælder bakterier og virus,” lyder det fra lektor og gruppeleder Simon Rasmussen.
Han er medforfatter til studiet og forsker ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.
Forskerne har gjort opdagelsen ved at opfinde et computerprogram, der kan undersøge kæmpe datamængder, som er nødvendige for at identificere virusserne, også kaldet bakteriofagerne.
Bestemmer bakteriefloraen
Det er sådan, at virusser angriber bakterier i tarmen og enten slår bakterien ihjel eller kopierer sig selv så meget inde i bakteriecellen, at cellen ender med at eksplodere. Derved opstår mange nye virusbakterier, som igen kan inficere nye bakterier.
Eller også sætter virus sit eget DNA ind på bakteriens kromosom og bliver på den måde kopieret, hver gang bakterien deler sig i to nye celler.
På den måde er vores tarms virom altså med til at bestemme sammensætningen af tarmens mikrobiom; bakteriefloraen.
“De her virusser er supervigtige, for de er med til at holde styr på, hvilke bakterier der er i tarmen. De er simpelthen med til at bestemme det,” forklarer Simon Rasmussen, forsker på projektet.
Kan forklare at nogle bliver meget gamle
Virus kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker bliver meget gamle. For det nye studie har fundet ud af, at de supergamle i gennemsnit har omkring 270 forskellige virusarter i tarmene, mens yngre gamle kun har cirka 200 og unge mennesker kun omkring 180.
Hos de 100-årige er virusserne og bakterierne omtrent dobbelt så aktive som hos unge mennesker.
Begge dele er en fordel for helbredet.
Ægget eller hønen
Forsker på studiet Simon Rasmussen erkender dog, at det for eksempel også kan være det lange liv, der gør, at virussammensætningen bliver så forskelligartet i de meget gamle.
“Om det er hønen eller ægget, ved vi ikke,” konstaterer han – men han tør godt lufte den tanke, at hvis det er den diverse virussammensætning, der giver det lange liv, så rejser det mulighed for, at man i fremtiden kan overføre særlige sunde virusser til mennesker – for eksempel gennem transplantation af afføring.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Tarmbakteriers signaler til hjernen kan gøre os tykke
Kæmpepotentiale: Virus slår skadelige tarmbakterier ihjel
Først publiceret: tirsdag 30. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:23
