Brian Gronemanns bog trækker både på læst litteratur, musik, samtaler med sin psykolog og på den virkelighed, der formidles på de sociale medier.

Digte: Hav af plapren og flod af ord

ARD er en samlende betegnelse for Brian Gronemanns to digtsamlinger og et kunstnerisk udtryk ord for ar - på krop og sjæl.

Senest opdateret: mandag 28. august 2023

Efter et styrt og en diagnose skrev journalisten Brian Gronemann sin “bucket list” – en liste over ting, oplevelser eller mål, som han ønskede at opnå eller opleve i løbet af resten af sit liv.

Her stod blandt andet “få første tatovering” og “debutér som forfatter”.

Nu har han fået tatoveret citater fra sin digtsamling på sit håndled og sit lår, og 16. juni udkom digtsamlingen “ARD: Hav af plapren & Flod af ord”.

Datoen er også kendt som “Bloomsday” og blev valgt af Brian Gronemann, fordi Blomday er en hyldest til James Joyces og hans roman “Ulysses”, der har inspireret ham til at bruge “stream of consciousness” i digtningen. Det betyder slet og ret en litterær teknik med “indre monologer.”

Gennem et hav af plapren og en flod af ord skabes fortællingen om virkeligheden, og Brian Gronemann trækker både på læst litteratur, musik, samtaler med sin psykolog og på den virkelighed, der formidles på de sociale medier.

ARD er en samlende betegnelse for Brian Gronemanns to digtsamlinger og et kunstnerisk udtryk ord for ar – på krop og sjæl

“Nogle af de digte, som er med i samlingen, er skrevet helt tilbage i begyndelsen af 1980’erne, men i de senere år har jeg arbejdet mere fokuseret med digtene,” fortæller Brian Gronemann.

Plapren og flod

Den første samling “Hav af plapren” er en odyssé på 18 digte. Samlingen er en udlægning af det moderne menneskes rejse i en tid præget af kriser og kaos – en beskrivelse af en rejse, som primært er en søgen efter et sprog, der kan fortælle og rumme virkeligheden.

Floden er af mange forfattere brugt som et symbol på livet. Her er “Flod af ord” baseret på den tankegang, at livet og virkeligheden kan beskrives subjektivt på mange forskellige måder, og at vores forståelse af virkeligheden først bliver til, når vi sætter ord på den.

“Flod af ord” er blandt andet inspireret af James Joyces berømte udgivelse “Finnegans Wake”.

Om forfatteren

Brian Gronemann er uddannet cand.phil i dansk og er journalist af profession.

Han har skrevet digte, noveller og romanudkast siden 1980’erne og er medforfatter til fire fagbøger, Hertil har han skrevet mere end ti kronikker og har også fået udgivet flere af sine digte i fagblade.

Privat er Brian Gronemann gift, far til to og desuden whiskynørd og lystfisker.

Vind bogen eller køb med rabat

Bogen “ARD: Hav af plapren & flod af ord” er udgivet på Skriveforlaget, koster 249,95 og kan købes HER.

Forlaget og Faglige Seniorer har  sammen udloddet 2 eksemplarer af bogen.

Vindere er Irene Larsen, Varde og Susanne Vinter, Espergærde. 

Først publiceret: mandag 26. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 28. august 2023 kl. 08:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.