Der vil blive afholdt seks koncerter rundt om i landet.

Kongelige operasangere på turné: Hør dem gratis her

Kom til gratis operakoncerter med store stemmer fra Den Kongelige Opera. Læs her hvor du får muligheden for at nyde koncerterne.

Senest opdateret: tirsdag 8. august 2023

Hver sommer kan du i det danske sommerland komme til gratis operakoncerter rundt i Danmark.

Her kan du opleve nogle af landets bedste operasangere i højdepunkter fra kendte operaer og den kommende sæsons forestillinger.

Og nu løftes sløret for, hvor du kan opleve koncerterne i år, skriver Det Kongelige Teater.

For alle

Kongelig Sommeropera byder velkommen til alle, uanset om du er lidenskabelig omkring opera eller en nybegynder.

Her får du chancen for at opleve nogle af de mest populære værker fra operaverdenen og få en forsmag på den forestående operasæson.

Pak dit skovturstæppe og se frem til en skøn eftermiddag i naturen sammen med sangere fra Den Kongelige Opera.

Dette er på programmet

Blandt de mange populære operaer og operetter på koncertprogrammet er Mozarts Don Juan, Bizets Carmen, Verdis La traviata, Offenbachs La Périchole, Gershwins Porgy og Bess samt Heises danske nationalopera Drot og marsk, som også kan opleves i Operaen til januar.

Her vil du kunne opleve operakoncerterne:

Axeltorv, Nakskov – fredag 11. august klokken 18
Schackenborg Slot – lørdag 12. august klokken 18
Byparken, Esbjerg – søndag 13. august klokken 16
Resenlund, Skive – fredag 18. august kl0kken 18
Byparken, Vejle – lørdag 19. august klokken 16
Bramstrup, Årslev – søndag 20. august klokken 16

Først publiceret: onsdag 2. august 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 8. august 2023 kl. 14:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.