Hver tredje er dårlig forberedt på livet som pensionist
Uanset uddannelse og indkomst går hver 3. fra arbejdsmarkedet til en tilværelse som pensionist uden at forberede sig. Det kan give øget risiko for ensomhed og isolation.
Senest opdateret: onsdag 13. september 2023
Hver 3. dansker siger farvel til jobbet og bliver pensionist uden at have gjort sig de store overvejelser om tilværelsen på folkepension.
Det viser en ny stor undersøgelse fra Institut for Lykkeforskning blandt 14.000 medlemmer i Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer.
”Det at gå fra arbejdsliv til pensionistliv er en stor livsforandring, og derfor kan det virke overraskende, at så mange er dårligt forberedte,” forklarer Michael Birkjær, senioranalytiker hos Institut for Lykkeforskning.
Ingen forskel i dårlig forberedelse
Dårlig forberedelse til livet som pensionist gælder uanset uddannelse, indkomst og køn, fremgår det af undersøgelsen blandt Faglige Seniorers medlemmer.
Tal med din familie og kolleger
Allerede mens du arbejder og begynder at tænke på at gå på pension, er det en god idé at tale med din familie og kolleger om det.
Hvis du går på nedsat tid eller får et andet job i virksomheden, er det en god idé at fortælle kollegerne om baggrunden for at få forståelse for dine valg.
På samme måde er det en god idé at inddrage din familie i dine overvejelser om at gå på pension. Det gælder både, når du stadig er i arbejde og i den første tid som seniorpensionist.
Du skal fortælle din ægtefælle og din familie om baggrunden for, at du holder op med at arbejde, og hvad du forestiller dig med din pensionisttilværelse.
Forsøg at få din families forståelse af, at du er på vej til et nyt liv.
Inddrag din ægtefælle og din familie i dine overvejelser over, hvad du vil med din nye tilværelse.
Hold et familieråd. Vær klar over, at du også får en ny rolle i forhold til din familie.
Således svarer 36 procent blandt personer med 10 års skolegang, at de er dårligt forberedte, mens det gælder for 39 procent af dem, med mellemlang videregående uddannelse og 31 procent af personer med videregående uddannelser på mere end fire år.
Indkomst har ifølge undersøgelsen heller ingen indflydelse på, om man er dårlig forberedt eller ej.
I undersøgelsen svarer 35 procent af dem med en husstandsindkomst på under 500.000 kroner, at de er dårligt forberedte – mens det gælder for 36 procent af de personer, der har husstandsindkomst på over 500.000 kroner.
Undersøgelsen har også set på, om der er forskel på, om dårlig forberedelse er afhængig af køn. Men her er forskellen ganske lille.
39 procent af kvinderne oplyser, at de er dårligt forberedte. Det gælder for 33 procent af mændene.
Kan være kulturbestemt
”Det er overraskende, at der ikke er nogen signifikant forskel på hverken indkomst, uddannelse eller køn, når det gælder hvor dårligt forberedte medarbejdere er, når de går på pension. Uanset om man har 10 års skolegang bag sig eller har taget en lang videregående uddannelse, så er de lige dårligt forberedte. Det gælder også, uanset husstandens indkomst,” forklarer Michael Birkjær.
En af forklaringerne på, at så forholdsvis mange ikke skænker den kommende pensionisttilværelse mange tanker, kan være kulturbestemt.
”Det er simpelthen noget, mange danskere bare ikke har i fokus – uanset indkomst og uddannelse. Det med pension er noget, der sker senere; det er ikke noget man kaster sig ud i, før det bliver aktuelt,” lyder det fra Michael Birkjær, der understreger, at undersøgelsen ikke specifikt har undersøgt årsagerne til, at så mange ikke forbereder sig på den 3. alder.
Store konsekvenser
Det kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte, hvis man fra den ene dag til den anden går fra job eller en tilværelse på arbejdsmarkedet til livet som arbejdsfri på folkepension.
Flere vil fortsætte med at arbejde
Flere feriedage, seniordage og mere fleksibel arbejdstid vil få mange flere seniorer til at forlænge arbejdslivet.
Det viser en undersøgelse fra Institut for Lykkeforskning blandt 14.000 medlemmer i Faglige Seniorer.
Hver femte af de seniorer, som endnu ikke har nået pensionsalderen, forventer at forlænge arbejdslivet.
Men hele 40 procent af de seniorer, som forventer at trække sig tidligere, vil gerne tage en tørn mere og blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de havde flere feriedage eller seniordage.
Og hver tredje – 32 procent – ville blive på arbejdsmarkedet, hvis de havde mere fleksible arbejdstider, viser undersøgelsen.
”Dem, der er dårligst forberedte, er i betydelig risiko for ensomhed og isolation. Det gælder i uanset uddannelsesbaggrund og indkomst,” siger Michael Birkjær.
”Det er vigtigt at forberede sin økonomi; men det er også vigtigt, at man planlægger, hvad man vil bruge al den nye fritid til. Hvis man bare tror, at ”det finder jeg ud af, når jeg går på pension; det går ikke – så er der en meget forhøjet risiko,” siger han.
Opgave for ledelse og kolleger
Ifølge Faglige Seniorer viser undersøgelsen, at der er et stort behov for, at virksomheder og medarbejdere i langt højere grad prioriterer og forbereder overgangen fra job til seniorliv med de udfordringer, det giver.
”Vi ved, at hvis man går fra job til folkepension uden at have forberedt sig og lagt planer for livet som pensionist kan det føre til isolation og ensomhed. Derfor er det en væsentlig opgave, at der er samtaler og overvejelser både med ledelse, kolleger og familie om, hvordan man tilrettelægger overgangen og tilværelsen på pension,” siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.
Vejledning fra SeniorKlar
For at hjælpe seniorer på vej i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv har Faglige Seniorer og den uddelende forening Østifterne søsat SeniorKlar, der over fem år vil vi investere tid og kræfter og 22,5 millioner kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorer med at forberede overgangen.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Det sker blandt andet ved individuel vejledning i form af en digital platform, der skal give seniorerne svar på de mange, mange spørgsmål, man bør stille sig selv, både før og undervejs på vej mod livet som pensionist.
SeniorKlar vil også vejlede virksomheder og deres medarbejdere til at tage samtalen om, hvordan det aktive arbejdsliv skal afsluttes. Og også give råd, hvis arbejdslivet skal udskydes i nogle år.
De 14.000 deltagere i undersøgelsen indgår i et panel, der bliver fulgt de næste fem år.
Det viser undersøgelsen
Der er ingen betydelige forskelle i forberedelsesniveauet til pensionen.
| % dårlig forberedte på pension | |
| 10-11 års skolegang | 36 % |
| Student eller HF-eksamen | 37 % |
| Erhversfaglig uddanelse/faglær | 35 % |
| Kort videregående uddannelse, 2-3 år | 35 % |
| Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år | 39 % |
| Lang videregående udaddannelse, over 4 år | 31 % |
| Mænd | 33 % |
| Kvinder | 39 % |
Kilde: Seniorklar, resultater fra Seniorklar-panelet (2023)
Hvordan var din overgang til livet som pensionist?
Del din erfaring med andre
Hvad gjorde du for at forberede dig på overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist/efterlønner?
Giv dine gode råd/dårlige erfaringer videre til kommende pensionister på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: tirsdag 5. september 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 13. september 2023 kl. 08:44
