For seniorerne er det afgørende med øget fleksibilitet, bedre arbejdsmiljø, flere seniordage og mulighed for nedsat tid, hvis de skal blive på arbejdet flere år.

Flere seniorer forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen

Næsten hver fjerde over 50 år forventer at arbejde - også når de bliver folkepensionister. Samtidig gør arbejdspladserne mere og mere for at fastholde seniorer, viser undersøgelse. Faglige Seniorer: Positivt - men også kritik af arbejdsgivere.

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

Det ser ud til, at vi kommer til at se langt flere seniorer på arbejdspladserne fremover.

Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet.

Det er temmelig sikkert højkonjunkturen, der trækker læsset.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

Forskningen er lavet i forbindelse med forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv og viser, at andelen af danskere over 50 år, der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen, er steget fra 19 procent  i 2018 til 23 procent i 2022.

Altså vil næsten hver fjerde over 50 år arbejde – også når de bliver folkepensionister.

Holdningen til ældre er den samme

På trods af stigende anvendelse af seniorer, er der ikke sket nogen stigning i andelen af arbejdspladser med en nedskreven seniorpolitik. Og blandt mindretallet af arbejdspladser med en seniorpolitik, er kommunikationen om seniorpolitikkens indhold mangelfuld.

Det siger en f forskerne bag projektet,  Jeevitha Yogachandiran Qvist.

På samme måde er holdningen til den ældre arbejdskraft uændret.

"Arbejdsgivernes holdninger til seniorerne er fastlåste. Seniorerne opfattes fortsat som pålidelige og loyale, men med begrænset evne og vilje til at lære nyt," siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

“Dette på trods af den stigende folkepensionsalder. Der ligger altså et kæmpe potentiale for arbejdskraft, hvis virksomhederne formår at fastholde seniorerne,” siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Samtidig viser en rapport fra Aalborg Universitet, at danske arbejdspladser gør mere og mere for at fastholde de ældre medarbejdere. Rapporten er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

Arbejdsgivere: Værdifuld ressource

Andelen af arbejdsgivere, der gør en indsats for at fastholde seniorer steget fra 47 procent i 2018 til 61 proent i 2022.

“Det er især indsatser som øget fleksibilitet samt efteruddannelse, som arbejdsgiverne i stigende grad tilbyder deres seniorer, siger Christian Albrekt Larsen, professor ved Aalborg Universitet.

Rapporten viser samtidig, at det er en klar tendens til, at seniorer rekrutteres mere og afskediges mindre, når man sammenligner med tidligere år.

Arbejdsgiverne synes også i stigende grad, at seniorerne har nogle værdifulde ressourcer, som er svære at erstatte.

Andelen af arbejdsgivere, der synes, det er svært at erstatte seniorernes kompetencer er steget fra 25 procent i 2018 til 36 procent i 2022.

Faglige Seniorer: Positivt

Hos Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med mere end 260.000 medlemmer fra 19 fagforbund, modtager direktør Palle Smed de nye forskningsresultater med glæde – men også med kritik af arbejdsgiverne.

”Det er positivt, at flere arbejdspladser bliver bedre til at fastholde seniorerne. Det er temmelig sikkert højkonjunkturen, der trækker læsset. For samtidig ser vi, at arbejdsgivernes holdning til seniorerne er fastlåste, og at flere virksomheder ikke forstår værdien af en velfungerende seniorpolitik på arbejdspladsen. Og det tyder desværre på, at vi ikke for alvor har gang i den kulturforandring, der er helt afgørende, hvis udviklingen med mere flere seniorer for alvor skal bide sig fast,” siger Palle smed,

Direktøren peger på, at der er behov for, at arbejdspladserne ikke alene får seniorpolitikkerne på plads –  men også, at der udvikles nye værktøjer til virksomhederne.

“Det skal ske, så der kan gennemføres de nødvendige samtaler med de ansatte seniorer med udgangspunkt i, hvad der skal til for at få de ældre medarbejdere til at blive lidt længere i arbejde”, siger Palle Smed.

Faglige Seniorer og Østifterne har netop lanceret SeniorKlar, der i samarbejde med virksomheder og kommuner skal udvikle disse værktøjer.

Parterne vil over de næste 5 år bruge tid og kræfter og 22,5 millioner kroner på at få sat system i seniorpolitikken.

Trækker sig på grund af helbred

Samtididig med tendensen til at flere seniorer bliver i jobbet også efter folkepensionen, fremgår det af den nye forskning, at flere seniorer vil forlade arbejdet på grund af dårligt fysisk og psykisk helbred.

Faglige Seniorer: Job til ledige

Der skal gøres mere for at hjælpe ledige over 55 år i job. Det mener Faglige Seniorers direktør, Palle Smed.

”Det er ærgerligt, at det er sværere for arbejdsløse seniorer at finde tilbage i job. Her er vi altså nødt til i fællesskab at gøre en ekstraordinær indsats," siger han.

"Derfor vil Faglige Seniorer inden sommerferien lancere en særlig jobportal, seniorjob.dk, der er målrettet seniorer. Her vil det være gratis for virksomheder og seniorer at finde det rette match. Vi tror, at det kan være med at sætte endnu mere positivt fokus på seniorarbejdsmarkedet.”

Andelen, der forventer at trække sig tilbage på grund af dårligt fysisk helbred, er steget fra 18 procent i 2018 til 23 procent i 2022.

Det er især seniorer, der arbejder med produktion inden i for eksempek industri og bygge- og anlægsbranchen, der forventer at forlade jobbet tidligere.

Samme tendens gælder for seniorer, der arbejder med mennesker, service og omsorg som for eksempel SOSU’er og sygeplejersker, der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan klare arbejdet.

Hvad skal der gøres

Hvad skal der til for at seniorer skal blive lidt længere?

Bliv Seniorklar

Har du en plan for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Måske er du endnu ikke helt seniorklar.

seniorklar.dk kan du få hjælp til at lægge en plan for den gode overgang og få svar på nogle af de mange spørgsmål, som kommer, når du er over 55 år.

Overgangen fra arbejde til pension er en vigtig fase i de fleste menneskers liv.

Derfor har Faglige Seniorer og Østifterne investere tid og kræfter og 22,5 millioner kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorerne i deres mange overvejelser.

Læs mere på seniorklar.dk

Her viser den nye forskning, at det især er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, flere seniordage og mulighed for nedsat tid, hvis de skal blive på arbejdet flere år.

“Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage,” siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Mere tid til familien

Mere fritid betyder generelt mere og mere for seniorerne.

I 2018 forventede 43 procent, at ønsket om mere fritid ville blive årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. I 2022 var det steget til 50 procent af seniorerne.

Få mail med nyheder om seniorpolitik

Du skal ikke vente!

Få nyheden i din mailboks med det samme, når  der er breaking om senior- og ældrepolitik.

Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.

Så er du altid opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorPolitik HER - det er gratis.

“Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde. For nogle handler det om at bruge mere tid med familie, børnebørn og venner, for andre handler det om, at selv kunne bestemme, hvad man skal bruge sin tid til,” siger Lars L. Andersen.

Om undersøgelserne

Undersøgelserne er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, NFA og Team Arbejdsliv. Projektet er finansieret af TrygFonden.

Se de omtalte rapporter HER.

Deltag i debatten

Hvad er din holdning? Er det OK at seniorer fortsætter med at arbejde, hvis de kan – også efter folkepensionsalderen?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 17. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 13:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.