Glad mælkekusk med 36 tons i tanken

Lige siden Leo Larsen som 11-årig cyklede rundt som bydreng, har han stort set altid været på farten.

Han har kørt rundt med tæpper, gulve og møbler. Han har kørt bybusser i Viborg, salgsvogn med grøntsager, taxa og DSB-busser og i 2000 lod han sig overtale til at søge ind hos Arla Foods i Svenstrup lige syd for Aalborg.

Hans svoger havde arbejdet der i mange år og talte varmt for det.

Nu har Leo så været der i 20 år, henter cirka 150 tons mælk ude hos landmændene om natten og er ikke til at stoppe igen, selv om han er blevet 66 år og kunnet have lænet sig tilbage på folkepension.

”Jeg kan lide bilen og friheden. Der er bare et eller andet over at trille igennem natten i sådan en stor bil med 36 tons mælk i tanken. Det er et stort ansvar, men når du ved hvad du skal lave er der ingen som blander sig”.

Rundstykker og fællesskab

Men for Leo er det lige så vigtigt, at Arla er en god arbejdsplads, hvor der er styr på tingene.

Intet bliver gjort halvt og så har han nogle rigtig gode kolleger.

De mødes om eftermiddagen til overlevering lige før dagchaufførerne stempler ud og igen om morgen, når natten er forbi. Der har de en rundstykkeklub, hvor en køber ind, og så bager de dem selv.

”Det er rigtigt hyggeligt. Vi snakker om, hvad vi har oplevet i løbet af natten, og hvad der ellers er, som folk gerne vil af med. Tit hyggesnakker vi også over telefonen på vores ture, så vi har meget fællesskab, passer på hinanden og er på mange måder som et lille lokalsamfund i en stor virksomhed”.

Det fik han for alvor at mærke på et tidspunkt. Indenfor et år blev han både ramt af en hjerneblødning, blodprop og åreforkalkning. Her lød beskeden:” Din plads står altid og venter på dig”, og mere end det.

Da kommunen ville have ham i arbejdsprøvning, mens han var langtidssygemeldt rakte Arla som den naturligste ting hånden frem og fik ham ind pakkeriet.

Bedst at vente med pensionen

Når Vorherre – som Leo siger – har ”banket på to gange”, så sætter det tanker i gang om livet og hvad man vil bruge det til.

Alligevel sidder han stadig bag rattet, for Arla har nemlig en seniorordning, hvor man kan trappe ned i tid, når man har passeret de 60 år. Han kører cirka 30 timer om ugen.

Økonomisk har Leo også forberedt sig godt. Han har tidligere fravalgt efterlønsordningen og nu foreløbigt udskudt folkepensionen i to år. Det har han læst sig til i Seniorhåndbogen og også været til møde med god dansk bøf og løg, hvor de var over 100 deltagere, der fik gode råd fra blandt andet Pension Danmark.

”Jeg tjener alt for meget, hvis jeg også skulle have folkepensionen udbetalt, så er det ligeså godt at spare op i stedet for at blive modregnet. Nu får jeg oven i en seniorpræmie fra staten efter to år på 67.000 kroner, man skal bare have mindst 1560 timer om året inklusiv ferie”.

Kæresten vil til dans

Det betyder, at han kan sætte penge til side til at forsøde tilværelsen. Han vil blandt andet gerne ud og se verden med sin kæreste efter mange år som campist på de hjemlige breddegrader.

”Jeg har en kollega på 74 år, der stadig kører, men jeg satser ikke på at blive ved så længe. Man skal nyde den tid, man har. Jeg går meget op i foto, har taget dronecertifikat og nu vil min kæreste have mig med til noget dans”, siger han med et grin og bliver eftertænksom:

”Men jeg vil helt sikkert komme til at savne arbejdet og de gode kolleger i meget lang tid”.

Først publiceret: onsdag 13. januar 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 13. januar 2021 kl. 16:47