Seniorklar: Støt seniorer i overgang fra job til pensionistliv

Rapporten ”Gode råd til kommende seniorer” har to slags resultater.

Den ene del er en beretning om, hvordan faglige seniorer har oplevet den sidste del af arbejdslivet, overgangen til seniorpensionist og livet som seniorpensionist. Denne beretning er baseret på en bred spørgeskemaundersøgelse blandt faglige seniorer.

Den anden del består i en lang række gode råd, om hvordan man kan få et bedre liv som senior. Disse råd blev udviklet af en gruppe faglige seniorer på en erfaringsworkshop i 2019.

Workshoppen udviklede rigtig mange gode råd om, hvordan man kan tilrettelægge seniorlivet før og efter, man er holdt op med at arbejde. Det kan man læse om i rapporten og på www.fagligsenior.dk.

Under erfaringsworkshoppen udviklede der sig en ny og bredere forståelse af seniorlivet. Det er denne forståelse, vi vil redegøre for i artiklen artikel og samtidig gøre opmærksom på, at der er behov for at virksomheder, ledere og arbejdsmarkedets organisationer og især de faglige organisationer skaber bedre rammer for seniorlivet.

En særlig vigtig opgave er det for fagbevægelsen er at skabe bedre fælles rammer for overgangen til seniorpensionistlivet.

En ny forståelse af seniorlivet

Før i tiden gik man på arbejde, indtil man kunne gå på pension. Det var et brud i livet, som skete fra den ene dag til den anden. Måden at leve på ændrede sig fundamentalt og blev ofte til et liv i venteposition.

Workshoppen viste, at man i dag tænker anderledes: Man tænker i et længere tidsperspektiv og med en ny forståelse i indholdet seniorlivet: Seniorlivet starter fra man er 50 år og arbejder fuld tid. Så kommer der en periode, hvor man forbereder at gå på pension og herefter kommer seniorpensionistlivet.

Deltagerne satte aldersgrænser på de forskellige faser. Det er en illustration af, at seniorlivet varer 20-30 år. Det er ikke længere en pludselig overgang fra arbejde til pension og en dyster ventesal.

Man kan tale om en ny livsfase som man kan kalde ”sen age-alder” – ligesom vi i mange år har talt om ”teen age-alder”.

Samtidig illustreres, at man har forskellige behov afhængig af faserne i seniorlivet. Deltagerne var klare på, at der ikke kan sættes faste aldersgrænser på seniorlivet.

Bedre rammer for seniorlivet

Workshoppen resulterede i mange råd, som seniorer selv kan følge. Men der kom også mange råd om bedre rammer for seniorlivet, som kræver en indsats fra arbejdsmarkedets organisationer, virksomheder og ledere.

Deltagerne konstaterede, at i dag bruges Seniorordningen stort set ikke. De opfordrede til, at arbejdsmarkedets organisationer bør starte forfra og motivere virksomhederne til at gennemføre bedre seniorordninger. Deltagerne kom med en række forslag til en bedre seniorordning. Det kan du læse om i rapporten.

Deltagerne mente, at virksomheder og ledere kan blive dygtigere til at se seniorernes særlige ressourcer, deres behov for udvikling i arbejdet og selvfølgelig også til at tilbyde seniorer kortere arbejdstid og mindre belastende arbejde.

Seniorer skal ikke nødvendigvis skånes, men have nye udviklingsmuligheder, der baseres på deres erfaringer og kompetencer. I MUS-samtalerne mellem ledere og seniorer kan lederne blive bedre til at sætte både udvikling og behov på dagsordenen.

Ikke sat i venteværelse

Livet som seniorpensionist beskrives af de fleste som godt i spørgeskemaundersøgelsen. Her mente 85 procent, at seniorlivet er vidunderligt! Det er klart positivt.

Alligevel mente workshopdeltagerne, at der er mange ting, man kan gøre, så seniorpensionistlivet kan blive endnu bedre. Her kommer rapporten med mange gode og konstruktive råd fra workshoppen.

Seniorlivet starter, medens man er i arbejde og slutter med gerne et langt seniorpensionistliv. Det er en fase i livet, som indeholder mange positive forhold og muligheder, men også udfordringer. Man er ikke sat i venteværelse.

Man er ikke forberedt

Det sværeste i denne lange periode af livet er overgangen mellem arbejdet og seniorpensionistlivet. Ganske vist pegede spørgeskemaundersøgelsen på, at faglige seniorer har haft en hurtig og nogenlunde smertefri overgang til seniorpensionistlivet. Det er positivt.

Men det fremgår af besvarelserne, at seniorerne savnede støtte i denne overgangsfase fra deres virksomhed, deres ledere eller deres faglige organisation.

På workshoppen fortalte deltagerne, at det havde været et kæmpeskridt at gå fra arbejdet til seniorpensionistlivet. Der er tale om en overgang til en helt ny måde at leve livet på. Overgangen kan vare måneder, ja år.  Overgangen mellem arbejde og seniorpensionistliv er i dag en individuel sag. Man er ikke forberedt.

Står alene

Overgangsperioden kan ses som en afvænning. Man skal vænne sig fra det, som arbejdet har givet automatisk. Ofte er det noget, man ikke kunne bestemme over og måske havde hadet. Men alligevel har arbejdet givet orden, mening og struktur på dagligdagen.

På samme tid kan overgangsperioden ses som en tilvænningsproces. Man får masser af frihed til selv at bestemme. Man bliver sin egen arbejdsgiver. Man skal selv finde ud af, hvad man nu vil bruge sit liv til. Det kan virke skræmmende.

Mange deltagere udtrykte, at det var en overvældende udfordring, fordi man ofte står alene med den udfordring. Friheden kan være skræmmende. Det er som at stå overfor tomhed og ingenting.

Udfordring for fagbevægelsen

For os at se ligger der en oplagt mulighed for fagbevægelsen i at skabe rammer for, at seniorer kan dele erfaringer og diskutere, hvordan man forbereder sig på seniorpensionistlivet.

Man skal skabe et fællesskab der gør, at seniorerne ikke står alene med de udfordringer overgangen indebærer. En oplagt mulighed kunne være workshops, hvor seniorer mødes og deler erfaringer og ideer til livet som seniorpensionist

De står bag rapporten ”Gode råd til kommende seniorer”

Niels Møller, sociolog.  Han var mangeårig afdelingsleder ved Management Engineering på DTU. Har arbejdet med ledelse, organisation og arbejdsliv.

Lisbet Theilgaard, cand.mag i fransk, dansk og psykologi.Pensioneret coach, projektleder og personaleudviklingschef.

Sammen med Mads Christoffersen, der er mag.art. i kultursociologi, har de udgivet bogen “Arbejdet forstået baglæns. Erfaringer fra 40 års arbejdsliv”.

Først publiceret: mandag 2. november 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:11