Væltede kurve i supermarked og stjal 80-årigs dankort
80-årig kvinde udsat for udspekuleret tricktyveri i supermarked.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Hjælpsomhed betaler sig. Men ikke i det her tilfælde.
En 80-årig kvinde fra Nærum blev i weekenden udsat for et tricktyveri om formiddagen, mens hun var inde og handle i et supermarked på Nærumvænge Torv i Nærum.
Hun havde stået i køen, hvor en mand foran kvinden havde væltet kurvene.
Den 80-årige havde bukket sig ned for at samle kurvene op
Imens hun var igang med dette, blev hendes taske indeholdende dankort, kørekort og briller, som hun havde over skulderen, stjålet.
Kvinden har anmeldt hændelsen til politiet.
Først publiceret: mandag 11. september 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:42