Du kan gå ned i tid og supplere med efterløn, hvis du er med i efterlønsordningen.

Sådan gør du: Gå ned i tid og supplér op med efterløn

Er du med i efterlønsordningen, er det en mulighed at få efterløn, samtidig med at du arbejder.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Du kan få efterløn på deltid, hvis du vælger at gå ned i tid. Der er samtidig mulighed for at optjene den skattefri efterlønspræmie.

Mange seniorer drømmer om at gå ned i tid, men hvordan skal lønnedgangen finansieres?

Er du med i efterlønsordningen, er det en mulighed at få efterløn, samtidig med at du arbejder.

Supplerende efterløn

Med supplerende efterløn kan du supplere indkomsten fra dit deltidsarbejde med efterløn.

Du skal udfylder et ydelseskort hver måned, hvor du oplyser, om du har haft arbejde, og hvor mange timer du har arbejdet.

Dine arbejdstimer vil blive modregnet i din efterløn. Får du fx løn for 30 timer om ugen, supplerer a-kassen op med efterløn i 30,43 timer den måned, så det i alt bliver til 160,33 timer i den måned.

Men er din timeløn mindre end 268,63 kroner, kan du få en lavere timemodregning. Det kaldes lempet fradrag.

Spørg din a-kasse, hvor meget du kan få, hvis du går ned i tid og supplerer med efterløn.

Hvor meget kan jeg få?

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme efterlønssats i hele efterlønsperioden.

Født før 1. juli 1959: Efterlønssatsen er op til 91 procent af din tidligere indtægt, dog højst den maksimale dagpengesats.

Hvis du venter med at gå på efterløn til du har opfyldt udskydelsesreglen, efter at du har fået dit efterlønsbevis, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats. Det er 19.728 kroner om måneden (2023), hvis du er fuldtidsforsikret.

91 % : 17.952 kr. om måneden (109,88 pr. time)
100 % : 19.728kr. om måneden (120,69 pr. time)

Født fra og med 1. juli 1959:Som udgangspunkt optjener du skattefri præmie fra den dag, du får dit
efterlønsbevis, og frem til den dag, du når folkepensionsalderen.
Hvis du går på efterløn og fortsætter med at arbejde, efter at du er gået på efterløn,
kan disse timer kun medregnes til skattefri præmie, hvis du opfyldte 2-årsreglen,
inden du gik på efterløn.
2-årsreglen opfyldes ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år. Samtidig
skal du have arbejdet mindst 3.120 timer i 2-årsperioden.

Med supplerende efterløn kan du supplere indkomsten fra dit deltidsarbejde med efterløn.

Du skal udfylder et ydelseskort hver måned, hvor du oplyser, om du har haft arbejde, og hvor mange timer du har arbejdet.

Dine arbejdstimer vil blive modregnet i din efterløn. Får du fx løn for 30 timer om ugen, supplerer a-kassen op med efterløn i 30,43 timer den måned, så det i alt bliver til 160,33 timer i den måned.

Men er din timeløn mindre end 268,63 kroner, kan du få en lavere timemodregning. Det kaldes lempet fradrag.

Spørg din a-kasse, hvor meget du kan få, hvis du går ned i tid og supplerer med efterløn.

Ikke mindre end 14,8 timer om måneden

Din arbejdstid skal nedsættes med mere end 14,8 timer om måneden.

Der findes nemlig en regel om mindsteudbetaling som betyder, at a-kassen ikke kan udbetales efterløn for mindre end 14,8 timer for en måned, hvis du er er fuldtidsforsikret.

Arbejder du mere end 145,53 timer i en måned, vil du ikke modtage efterløn for den måned.

Får du efterløn med lempet fradrag, vil du ikke modtage efterløn, hvis du arbejder mere end 128 timer i en måned.

Kan jeg optjene skattefri præmie?

Bliver du ved med at arbejde også efter de 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset, optjener du timer til skattefri præmie.

For at optjene skattefri præmie samtidig med delvist arbejde og supplerende efterløn kræver det:

  • At du fra den dato, hvor dit efterlønsbevis er gældende, har udskudt din overgang til efterløn med mindst 2 år og
  • At du i denne 2 års periode skal have arbejdet i mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret eller i 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret.

A-kassen regner med dine faktiske løntimer, når de skal opgøre timer til en eventuel skattefri præmie. Så alle dine løntimer tæller med til den skattefri præmie – også selvom du på grund af lempet fradrag er blevet modregnet for færre timer i efterlønnen.

Er du selvstændig?

Der gælder særlige regler for selvstændige. Kontakt din a-kasse og få mere information.

Spørg din a-kasse

Din a-kasse ved, hvad der gælder for dig. Derfor kan de bedst råde dig, hvis du overvejer at gå ned i tid og supplere med efterløn.

Faktaboks: Arbejde i sundhedsvæsenet

Arbejder du i sundhedsvæsenet bliver du ikke modregnet i efterlønnen, når du arbejder. Det er en særlige ordning, som gælder i fra 1. januar 2023 til 31. december 2024.

Alle typer af arbejde inden for sundhedsvæsenet er omfattet:

  • på offentlige sygehuse
  • regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale
  • regionsklinikker
  • i praksissektoren, som er reguleret af overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de forhandlingsberettigede foreninger, herunder praktiserende speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tandlæger, tandplejere, praktiserende psykologer og sundhedspersonale ansat på Øfeldt-centrene
  • den kommunale sundheds- og ældrepleje
  • privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.

Det gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken og arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leverandører.

Du er allerede på efterløn og begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere

Dit nye arbejde bliver ikke modregnet i din efterløn i 2023 og 2024.

Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere og går på efterløn efter, at arbejdet er begyndt

Her er det kun dit merarbejde, der ikke bliver modregnet i din efterløn i 2023 og 2024.

Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet før den 1. januar 2023 og modtager efterløn

Her er det kun dit merarbejde, der ikke bliver modregnet i din efterløn i 2023 og 24.

Merarbejde omfatter alle arbejdstimer, der er er ud over det aftalte i din ansættelseskontrakt, hvis der ikke er en øvre arbejdstid i din ansættelseskontrakt, vil der ikke være tale om merarbejde.

Først publiceret: tirsdag 17. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:34

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.