Faglige Seniorer møder ældreminister: Store forventninger til ny ældrelov

Det drejer sig om de over 200.000 ældre danskere, der bor på plejehjem eller får hjemmepleje. Og de mange tusinder af ældre, der er på vej og skal have pleje de kommende år.

Forleden mødtes repræsentanter fra Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med ældreminister Mette Kierkgaard (M) for blandt andet at tale om en ny ældrelov, der har været flere år undervejs – og som forventes at blive præsenteret af ministeren i februar.

Mødet var et af mange, som ministeren har med relevante parter på ældreområdet.

”Der er brug for grundlæggende forandringer i den måde, vi driver ældrepleje på i det her land. Udfordringer er til at tage at føle på, og jeg fik det klare indtryk at ministeren er sit ansvar bevidst. Det er ikke nogen nem opgave, men den er nødvendig. Og vi kan ikke vente meget længere,” siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed, efter mødet med Mette Kierkgaard.

Ingen kender indholdet

Ingen kender endnu, hvad ministeren – og dermed regeringen – har i støbeskeen med en ældrelov til at tackle de udfordringer, kommunerne står overfor med flere plejekrævende ældre, personalemangel og skrantende økonomi.

Læg dertil ønsker om såkaldt frisættelse, mere ansvar til den enkelte medarbejder og arbejde i teams. Samt omlægninger af den måde, ældreplejen og plejehjem styres og drives.

”Og det bare for at nævne nogle af udfordringerne, når der skal udarbejdes en ældrelov” siger Palle Smed.

Fokus på mål og strategi

Faglige Seniorer anbefaler en ny sammenhængende ældrelov.

”Den skal tages ud af det sociale system og gøres til et nyt sammenhængende indsats- og investeringsområde. Det kræver hele tiden fokus på mål og strategi, hvis vi skal klare udfordringerne,” siger Palle Smed.

Han tilføjer, at der heldigvis er mange resurser i de ældre.

”Dem skal vi have meget mere i spil. Billedet af en utilstrækkelig, udsultet ældrepleje skal erstattes af politik, som anser dette for et vigtigt investeringsområde, fordi det på længere sigt giver bedre resultater,” siger Palle Smed.

Mette Kierkgaard har varslet, at der i december vil komme et politisk udspil på ældreområdet, der skal lægge op til diskussion inden ældreloven endelig bliver præsenteret i februar næste år.

Varslet i nytårstale

Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der i sin nytårstale 1. januar 2022 varslede en ny ældrelov og sagde, at ”vi ikke har den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent”.

”Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående,” lød det i nytårstalen.

”At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse og få dokumentationskrav,” sagde Mette Frederiksen.

Koster 50 milliarder om året

Ældreområdet er i dag ikke reguleret i en selvstændig lovgivning – men fordelt på forskellige lovgivninger, herunder blandt andet i serviceloven og sundhedsloven.

Ældrepleje og hjemmehjælp koster i dag samlet omkring 50 milliarder kroner årligt.

Det forventes, at der i 2050 skal bruges 79 milliarder kroner. Indregnes en forventet standardstigning, så vil udgiften nærme sig det dobbelte.

Det ønsker Faglige Seniorer

Faglige Seniorer har blandt andet følgende ønsker til en ny ældrelov.

Klare mål og prioriteringer

Kommunerne har og skal også i fremtiden have ansvaret. En ny lovgivning skal sikre en ordentlig opgaveafgrænsning. Men det kræver klare og tydelige mål og prioriteringer.  Staten bør holde op med at formulere standardkrav.

Opgavedelegeringen bør både være reel og direkte. Men så skal kommunerne tage deres politiske ansvar mere konkret.

Reel indflydelse til ældre

Det skal både være mere konkret og mere synligt, hvad det er kommunen tilbyder deres borgere. Og der skal mere reel indflydelse til de ældre og til ældrerådene, så man kan følge op på opgaven.

Samspil i sundhedssektoren

Samspillet med sundhedssektoren skal tydeliggøres. Der er behov for at øge den forebyggende og rehabiliterende indsats. Kommunerne har svært ved at følge op på indlæggelser, fordi de lokale sundhedsklynger ikke fungerer endnu.

Handlingsplan for ældresygdomme

Der er har brug for specifikke handlingsplaner og indsatser omkring de klassiske ældresygdomme: diabetes, kol og hjerte- karsygdomme.

Bedre styring af pengene

Den samlede styring mellem stat og kommuner i forhold til økonomi fungerer utilfredsstillende. Hvis staten prioriterer flere penge til ældreindsatsen, kan det ikke nytte, at den forsvinder i de lokale prioriteringer.

Ekstra ressourcer

Der skal investeres en masse ekstra resurser i de kommende år. Gerne ved et særskilt kapitel i den samlede økonomiaftale. Vi skal huske på, at antallet af flere ældre over 80 varierer stærkt mellem kommunerne.

Kun et tilsynssystem

Der bør kun være et statsligt tilsynssystem. Dee er meget, der tyder på, at tilsynet virker i dag. Opgaverne skal tydeliggøres for tilsynet. Det skal fortsat være muligt at klage over en tildelt og praktiseret visiteret hjælp.

Tværfaglige teams

Der skal sættes fokus på omlægningen til tværfaglige teams. Allerede nu ved vi, at det øger kvaliteten og det bliver mere effektivt. De enkelte teams skal efter samråd kunne vurdere behovet for hjælp.

Samarbejde med private

*Vi har behov for at skabe et mere systematisk samarbejde mellem offentlige og private udbydere af hjælp. Det bør være et investeringsområde, hvor man kan se samarbejdet fungere bedre.

Mere digitalisering

Der skal fuld blus på at få anvendt ny teknologi. Det kan give flere frie hænder.

Vi skal digitalisere alt det vi kan. Fælles IT-systemer og nye redskaber som kan gøre hverdagen lettere.

Klare mål og samlet strategi

En ny ældrelov skal formulere få klare mål og værdier. Og så skal der laves en samlet strategi for at fjerne dokumentationskravene.

Flere boliger til ældre

Der skal oprettes en strategi for at få flere ældreegnede boliger og plejeboliger. Behovet er ikke dækket med den nuværende indsats og vi ser ind i en endnu større mangelsituation i takt med at vi bliver ældre. Kommunerne er ikke økonomisk stærke nok til at bære den investering alene.

Der skal skabes løsninger sammen med den almene boligsektor og sammen med private investorer. Her vil pensionsselskaberne givet kunne få en endnu stærkere rolle.

 

Hvad mener du?

Hvad mener du er det vigtigste der skal stå i en ny ældrelov? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 25. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:33