Nu skal det blive sværere at svindle ældre
Beløbsgrænse på straksoversførsel på 50.000 kroner og styrket informationsindsats mod telefonsvindel.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Det skal være sværere for krimininelle at svindle over telefonen og anden digital svindel.
Derfor kommer Erhvervsministeriet og bankerne med nye tiltag, der skal forhindre, at kriminelle kan fuppe især ældre til at at overføre store beløb.
“Digital svindel har nået et ret voldsomt omfang efterhånden, og det går særligt ud over sårbare grupper. Derfor er jeg glad for, at vi har sat initiativerne i værk, som kan beskytte os,” siger erhvervsminister Morten Bødskov til DR.
4 initiativer mod svindel
Der er ifølge tale om 4 tiltag:
1 Det skal fremover kun være muligt at straks-overføre beløb op til 50.000 kroner.
2 Bankerne gennemfører en såkaldt kriminalpræbentiv indsats om blandt andet fuldmagtsløsninger målrettet særligt udsatte kunder.
3 Indsatsen mod svindel på SMS styrkes.
4 Løbende informationskampagner målrettet blandt andet ældre om risikoen for digital svindel.
Allerede fra nytår
I følge DR forventes det, at de fleste af initiativer kan sættes igang i løvet af de første måneder i 2024.
Der er et stigende antal registrede hændelser om digital svindel, i følge Danmarks Statistik.
Faglige Seniorer: Vil følge området tæt
Faglige Seniorer har gennem flere år presset på for, at det blev gjort mere for at forhindre digital svindel mod ældre.
“Derfor er vi glade for, at der endelig bliver taget initiativer. Det har vi råbt højt om længe. Vi havde dog håbet på, at der var blevet sat hårdere ind. Det gælder blandt andet i forhold til den øvre grænse for straks-overførsel, som vi gerne havde set sat lavere end de 50.000 kroner,” siger landsformand for Faglige Seniorer, Mette Kindberg.
Hun siger, at Faglige Seniorer vil følge udviklingen på området tæt også den kommende tid.
Du kan selv sætte en lavere grænse for straksoversførsel på din konto, hvis du kontakter dit pengeinstitut og laver en aftale.
Hvad mener du?
Hvad er din holdning til, at der nu sættes 4 tiltag i søen, der skal gøre det sværere at svindle mod ældre?
Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Sådan gør de kriminelle
Telefonsvindlerne opererer ifølge politiet typisk ved at køre til en et givent område, ringe ofrene op og overbevise dem om, at der risiko for, at deres bankkonto bliver hacket, og at man derfor skal oplyse sin adgangskode.
I nogle tilfælde bliver pengene overført direkte til andre konti, men ofte møder en mand ”fra banken” op på adressen kort efter og henter vedkommendes dankort.
Svindleren i telefonen bliver på linjen for at forvirre den ældre mest muligt og holder også forbindelsen, indtil medgerningsmanden er nået ned til nærmeste dankortautomat for at hæve pengene.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Først publiceret: mandag 13. november 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:30