Hele livet kræver en velfungerende hjerne, at vi får de rigtige fedtstoffer gennem kosten.

Din hjerne elsker det: Her får du det gode fedt

Din hjerne har brug for fedt, men ikke fra hvad som helst. Det skal helst være det rigtige fedt.

Senest opdateret: fredag 2. februar 2024

Du har måske hørt, at fedt er usundt, og at man skal spise en så fedtfattig kost som mulig. Det er bare ikke rigtigt, for hjernen skal faktisk have fedt for at kunne fungere optimalt. 

Hjernens aktivitet består nemlig af elektricitet, og den skal bruge fedt til at isolere nervebanerne med. 

Forestil dig hjernen som et tæt pakket bundt ledninger, der alle sammen har brug for isolering for ikke at kortslutte. Den isolering bliver dannet af nogle celler i hjernen, som danner et tyndt lag fedt, som kaldes myelin. 

Myelinen består af proteiner og forskellige fedtsyrer, som vi ikke selv kan producere, så dem skal vi helst have naturligt gennem kosten, oplyser Center for Sund Aldring

3 gode fedtkilder

1. Fisk

Især fede fisk er rig på omega-3 fedtsyrer. Så sørg gerne for at spise fisk et par gange om ugen.

2. Nødder

Mange nødder indeholder også flerumættede fedtsyrer. Du kan med fordel skifte eftermiddagskagen ud med en håndfuld blandede nødder.

3. Plantebaseret olie

Skær ned på det mættede fedt fra blandt andet smør og brug plantebaserede fedttyper, først og fremmest olier når du steger.

Først publiceret: torsdag 1. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 2. februar 2024 kl. 08:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.