Sådan får du højere rente på din opsparing
Forbrugerrådet Tænk har en skabelon, som alle kan bruge til at skrive til deres bank. Flere har brugt den og fået højere rente på deres indlån.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Det kan være svært at forhandle med sin bankrådgiver. Men nu tilbyder Forbrugerrådet Tænk at bistå, og det giver resultat.
Flere kunder har fået hævet renten på deres opsparingskonto. Andre har oplevet, at banken tilbød dem en anden indlånstype med højere rente, efter de sendte et brev fabrikeret af Forbrugerrådet Tænk.
Men cheføkonom Morten Bruun Pedersen frygter, at mange stadig får alt for lav rente på de penge, de har stående i deres pengeinstitut.
”Derfor gælder det stadig om at bede banken om en bedre forrentning. Pengeinstitutterne er en forretning, og de har i 2023 haft store overskud,” siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
Sådan foregår det
Forbrugerrådet Tænk tilbyder stadig skabelonen til et brev til banken. Foreløbig har 1.200 benytter sig af den.
Skabelonen er et tilbud til både medlemmer og ikke-medlemmer af Forbrugerrådet Tænk. Du finder den her
Du udfylder den med få oplysninger om navnet på din bank, dit eget navn og dine kontaktoplysninger. Derefter skabes der automatisk et brev, som du får tilsendt via mail, og som du kan sende videre til din bank.
En våd klud
Andre kunder har fået en våd klud i ansigtet, når de sendte brevet med ønske om højere rente. En af dem fortæller:
”Banken afviste totalt min forespørgsel først telefonisk og bagefter skriftligt. De påstår, at de har faste regler og dermed basta. Intet er til forhandling individuelt!”
Det er et urimeligt svar, synes Morten Bruun Pedersen. Han opfordrer kunder i den situation til at se på, hvad andre banker tilbyder.
Investeringer som alternativ til højere indlånsrente
Nogle kunder har oplevet, at banken opfordrede dem til at investere pengene i obligationer, aktier, investeringsbeviser eller andre værdipapirer. Men Morten Bruun Pedersen siger, at det ikke er det, som brevet spørger om. Henvendelsen drejer sig alene om højere rente på indlån.
”Investering kan somme tider være en god idé. Men mange af bankernes investeringsprodukter er meget dyre på grund af både synlige og skjulte omkostninger,” forklarer Morten Bruun Pedersen.
Tidsbinding kan give højere rente
Flere kunder har fået tilbudt højere rente mod at de binder deres penge i en periode. Det kan være fint nok, siger cheføkonomen.
”Men jeg forstår ikke, hvorfor banken først tilbyder det, efter at kunden selv har henvendt sig. Bankrådgivere burde selv kontakte kunder og sige, at de har nogle penge stående på en lavtforrentet konto, og at der findes andre kontotyper i banken med højere rente.”
Morten Bruun Pedersen har selv oplevet, at hans teleselskab kontaktede ham uopfordret og foreslog et andet abonnement, som var billigere for ham. Han havde tilknyttet services, som han ikke brugte.
”Jeg kunne ikke gennemskue det, men sagde ja – og fik en lavere regning. Sådan et firma får man tillid til.”
Lidt batter også
En del pensionister har en mindre økonomi og tænker måske, at det ikke betyder så meget, om de får lidt mere i rente på deres konto i banken. Men lidt har også ret, især i en beskeden økonomi.
Hvis man får for eksempel 1,5 % mere på i snit på 10.000 kr. på kontoen, så er det 150 kr. mere om året.
Og mange seniorer har faktisk langt mere stående i banken. Des større bliver gevinsten ved at skaffe sig en højere rente.
Sælger eller rådgiver
En række internetbanker giver op til 3 % eller 3,5 % på opsparing, for eksempel Santander, Facit Bank, Kompasbank og Bank Norwegian. Men Morten Bruun Pedersen siger, at det måske vil være for meget at forlange, at banker skal henvise til konkurrenter.
”På den anden side kalder bankernes sælgere sig for rådgivere. Det giver indtryk af, at de råder til det, der er bedst for kunden.
Pengeinstitutterne har tidligere forsvaret sig med, at en VW-forhandler ikke råder besøgende i sin butik til at købe en ny Toyota. Det er rigtigt nok. Men bilsælgerne kalder sig jo også bilsælgere – og ikke transportrådgivere, siger Morten Bruun Pedersen.
Først publiceret: mandag 26. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:15