Så er der nye tilskudskroner, som du kan søge til din energirenovering.

Nu kan du søge om tilskud til at renovere din bolig

Energirenoveringspuljen er åbnet. Mere end 20.000 danskere har i de seneste år energirenoveret boligen med tilskud fra Energistyrelsens puljer.

Senest opdateret: mandag 29. april 2024

Har du overvejet at energirenovere din bolig? Så kan det netop nu være muligt for dig at få tilskud – for eksempel til isolering af din bolig, udskiftning af vinduer eller til et helt nyt ventilationsanlæg.

Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til danskere, der bor i huse med energimærkerne E, F og G, og som ønsker at gøre deres hus mere energieffektivt.

Lever du op til de 5 krav?

  1. Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det.
  2. Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt.
  3. Projektet må ikke være sat i gang eller gennemført, når du ansøger.
  4. Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt.
  5. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.

Sådan gør du

Energistyrelsen har lavet en grundig gennemgang af ansøgningsportalen.

Den forbereder dig, så du ved, hvilke trin du skal igennem. Og den kan hjælpe dig med, at du har eventuel dokumentation klar, inden du udfylder din ansøgning.

Det kan være en fordel at have vejledningen åben, mens du udfylder ansøgningen.

Når du skal indsende din ansøgning om tilskud til energirenovering, foregår det via en ansøgningsportal.

Gå til ansøgningsportal

Se trin for trin-videoguide herunder: 

Lige efter du har ansøgt

Du får besked via ansøgningsportalen, når din ansøgning er blevet behandlet.

Hvis din ansøgning bliver godkendt, får du i første omgang det, man kalder et tilsagn om tilskud. Et tilsagn om tilskud er din bekræftelse på, at du kan få udbetalt et tilskud, når du er færdig med energirenoveringen af dit hus. Alle tilsagn om tilskud gives inden årets udgang.

Husk at du kan få en notifikation på e-mail, hver gang der er nyt i din sag, hvis du har indtastet din e-mail ved ansøgningen.

Tilskuddet udbetales først, når dit projekt er afsluttet, og når du har ansøgt om udbetaling med den rigtige dokumentation og inden for tidsfristen.

Husk, at du ikke må igangsætte arbejdet, før du har fået tilsagn om tilskud. Ellers mister du retten til dit tilskud.

Først publiceret: onsdag 10. april 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 29. april 2024 kl. 09:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.