Flere danskere vælger ikke-religiøse begravelser

Stadig flere danskere vælger at tage afsked uden for folkekirkens rammer, når livet slutter.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af ikke-religiøse begravelser er stigende, selvom langt de fleste stadig bliver stedt til hvile i folkekirkens regi.

I 2023 blev 80 procent af alle afdøde begravet eller bisat i folkekirken – et fald fra 84 procent i 2014.

Også stigning i begravelser hos frimenigheder 

Andelen af danskere, der vælger en ikke-religiøs begravelse eller bisættelse, er svagt stigende.

I 2014 var det 12 procent, og i 2023 var andelen vokset til 14 procent.

Det højeste niveau blev registreret i 2018, hvor 16 procent blev begravet uden for folkekirkens regi.

En ceremoni uden for folkekirkens rammer kan være helt uden religiøst indhold.

Den kan også finde sted med deltagelse af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund.

Og netop her er der også sket en stigning, viser tallene.

For der er flere danskere, der vælger deres afsked som en ceremoni med præster fra frimenigheder eller andre trossamfund.

Andelen er steget fra 1 procent i 2014 til 5 procent i 2023.

Her finder flest ikke-kirkelige begravelser sted

Københavns Stift har i et årti haft landets højeste andel af begravelser og bisættelser uden for religiøse rammer.

I 2023 blev hver fjerde her stedt til hvile uden kirkelig medvirken, og i 2018 nåede andelen 31 procent.

Imens indtager Helsingør Stift andenpladsen med 19 procent ikke-religiøse begravelser i 2023.

Forskellen mellem landsdelene er markant, når man ser på Viborg Stift, som har den laveste andel – her blev 8 procent begravet eller bisat uden for kirkelig regi sidste år.

Først publiceret: fredag 8. november 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. november 2024 kl. 17:16