Når forældre står tilbage i mørket: Bruddet med de voksne børn
Mange forældre står tilbage i smerte og uforståelse, når deres voksne børn vælger at bryde kontakten. Forældrene oplever en vedvarende sorg og længes efter at forstå, hvad der gik galt – men uden klare svar er vejen til forsoning ofte svær at finde.
Senest opdateret: mandag 18. november 2024
For mange forældre er kontakten til deres voksne børn en af de mest værdifulde relationer i livet.
Men for en del ender denne kontakt brat og uden en tydelig grund, hvilket efterlader forældrene med en dyb sorg og en række ubesvarede spørgsmål.
Hvad skete der egentlig, siden deres barn trak sig? Og hvorfor kan de ikke finde vejen tilbage til hinanden?
Ny forskning fra Fonden Ensomme Gamles Værn og Aarhus Universitet viser, at brud mellem forældre og voksne børn ofte skyldes forskellige forståelser af relationen.
Mens voksne børn typisk peger på grænseoverskridende adfærd som årsagen til bruddet, står mange forældre tilbage uden at forstå, hvad der egentlig gik galt.
Som en 86-årig mor beskriver det: “Hvis du vidste, hvor meget jeg har spekuleret på, hvorfor vi er endt her.”
En sorg uden afslutning
Forskningen viser, at forældrene ofte oplever en vedvarende sorg over at have mistet kontakten til deres børn.
Men i modsætning til andre former for sorg, hvor der er en afslutning, forbliver denne sorg åben og ubearbejdet, fordi muligheden for en genforening altid eksisterer – eller i det mindste håbet om, at den kan ske.
Derfor hænger følelserne af tab og savn ofte ved i årevis.
Højtider, mærkedage og familiebegivenheder bliver smertelige påmindelser om, hvad de har mistet: børnebørn, de ikke ser vokse op, eller store øjeblikke, de aldrig deler med deres børn.
Det er en sorg, som aldrig helt forsvinder, men derimod bliver en del af deres daglige liv og tanker.
Uforståelse og selvbeskyttelse
En af de største udfordringer for forældre er, at de sjældent forstår, hvorfor deres barn har valgt at bryde kontakten.
Ifølge forskningen beskriver mange forældre bruddet som uforståeligt og urimeligt – som om de står tilbage i mørket uden adgang til de reelle årsager.
Nogle beskriver det som en oplevelse af, at deres barn har skudt gråspurve med kanoner: en overreaktion på noget, der virker som en bagatel.
Den amerikanske sociolog Karl Pillemer introducerer begrebet “defensiv uvidenhed” til at beskrive dette fænomen.
Pillemer har gennem hundredevis af interviews set, hvordan mange forældre har svært ved at erkende, at deres handlinger kan have været en del af årsagen til bruddet.
Forældrene udvikler en form for beskyttelse mod den smertefulde erkendelse af, at deres barn har følt sig såret eller afvist.
Denne selvbeskyttelse skaber dog ofte en barriere, som gør det sværere at forstå barnets perspektiv og dermed muligheden for at række ud på en konstruktiv måde.
Forsøg på genforening – ofte uden resultat
For mange forældre er et brud ikke noget, de uden videre accepterer. De gør ofte gentagne forsøg på at genetablere kontakten, men oplever, at deres indsatser bliver ignoreret eller afvist.
Mange forsøger at nå ud til barnet ved at tage kontakt på højtider, sende breve eller gennem familievenner, men ofte uden held.
Problemet er, at mange forældre tror, at de kan rette op på bruddet ved at tage fat i den udløsende hændelse.
De tænker, at hvis de kan forklare sig eller undskylde for “det, der gik galt,” vil barnet måske ændre mening. Men det er sjældent så simpelt.
Ofte er den udløsende konflikt kun et symbol på dybere problemer i relationen, som har bygget sig op gennem længere tid.
Ved at fokusere på det specifikke skænderi, mister forældrene let blikket for de mere grundlæggende årsager, og dermed kommer forsøgene på kontakt til at virke overfladiske.
Smerten ved ikke at kunne rette op
Det er en tung følelse for mange forældre at stå tilbage med oplevelsen af, at deres barn ikke længere ønsker kontakt.
I desperation kan nogle forældre forsøge med undskyldninger uden helt at forstå, hvad de faktisk undskylder for.
Men uden den nødvendige forståelse af, hvad barnet har følt og oplevet, kan sådanne undskyldninger let misforstås som tomme ord.
For barnet kan det opfattes, som om forælderen ikke rigtig forstår, hvad der egentlig er på spil.
Håbet om en anden vej frem
For mange forældre er et brud på kontakten dybt smertefuldt og efterlader dem med en længsel efter at få genskabt en relation til deres barn.
For at det skal lykkes, kan det kræve, at de tør konfrontere de aspekter af relationen, som måske har været svære.
Den danske forskning understreger, at der er behov for støtte og vejledning til både forældre og børn, der står i denne svære situation, så de kan få redskaber til at forstå hinandens perspektiver.
Der er håb for, at flere forældre og børn kan finde en vej mod forsoning eller i det mindste en fredelig accept af situationen.
Med større forståelse og åbenhed er der en chance for, at forældre og børn kan finde en ny balance i deres relation – eller opnå en fredfyldt afslutning, der tillader begge parter at komme videre.
Har du oplevet brud eller længerevarende konflikter i relationen til et nært familiemedlem?
Har du oplevet brud?
Har du oplevet brud med dine børn? Og har i alligevel fundet en vej tilbage til hinanden?
Fortæl om dine erfaringer på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: tirsdag 12. november 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 18. november 2024 kl. 16:43
