Kari Østerud, direktør i norske Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv, fortalte om erfaringerne fra Norge på topmødet. Foto: Søren Zeuth

Norsk erfaring: Hvis dette mangler vil medarbejderen fremskynde sin pension

Kari Østerud fra "Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv" delte på Seniorernes Topmøde de norske erfaringer. Hun fremhæver, at seniorer trives på arbejdsmarkedet, men manglende fleksibilitet og dialog kan fremskynde pensionering.

Senest opdateret: fredag 3. januar 2025

Kari Østerud, der er direktør i det norske institut ”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv”, deltog også på Seniorernes Topmøde.

Her har man i mere end ti år har arbejdet med at udvikle seniorpolitiske redskaber i norske virksomheder.

Og på topmødet kom hun med de norske erfaringer omkring seniorerne på arbejdsmarkedet.

Her er de vigtigste erfaringer fra Norge

Siden 2003 har ”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv” undersøgt seniorernes forhold til arbejdsmarkedet og arbejdslivet.

Og ligesom i Danmark er der en stor del af seniorerne, som ønsker at forblive på arbejdsmarkedet.

Kari Østerud peger i sin tale på, at den ønsket tilbagetrækningsalder hos seniorerne er steget over årene, og de sidste fire år er der sket en ganske stor holdningsændring.

Mange nordmænd, der er 60 år og i arbejde, svarer, at de først vil stoppe, når de runder 69 år. 

Størst arbejdsglæde hos seniorerne 

Samtidig viser instituttets forskning, at den største arbejdsglæde findes hos seniorerne.

Over årene har ”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv” også undersøgt arbejdsgivernes holdning til deres seniormedarbejdere. 

Her svarer arbejdsgiverne, at seniorerne er mindst ligeså gode, som dem i alderen 40-50 år.

Dermed står det klart, at seniorerne er en attraktiv aldersgruppe, når det kommer til arbejdsmarkedet, konkluderer Kari Østerud.

Dette fører ofte til en fremskyndelse af pensionen

Men der er også udfordringer, lyder det fra direktøren.

Instituttet ser, at når virksomhederne skal igennem en omstillingsproces, så står seniorerne for skud.

Der er også en udfordring i Norge, når det kommer til at ansætte folk, når de er seniorer.

Kari Østerud kom også med en anden pointe med afsæt i deres forskning:

For når der er en manglende dialog og kommunikation fra arbejdspladsens ledelse omkring seniormedarbejderens fremtid, så fører det til, at medarbejderen fremskynder sin pensionering.

På samme tid er Kari Østerud af den opfattelse, at arbejdspladserne allerede nu har mange af de redskaber, der skal til for at fastholde seniorerne i arbejde.

Det handler blandt andet om tilpasninger på arbejdspladsen, såsom mere fleksibilitet omkring arbejdstid og ekstra feriedage samt målrettet seniorordninger.

Det er vejen frem, siger Kari Østerud.

Seniorklar? Se her

Er du seniorklar? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til overgangen til tilværelsen som folkepensionist  – og hvilke muligheder du har, inden du træffer valget.

Læs mere HER

Du kan også få gode råd og vejledning på hjemmesiden Seniorklar

Først publiceret: fredag 3. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 3. januar 2025 kl. 11:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.