
Derfor er håndarbejde godt for dit helbred
At holde hænderne beskæftiget med aktiviteter som strikning, træarbejde eller havearbejde kan hjælpe med at mindske stress og negative tanker.
Senest opdateret: mandag 27. januar 2025
Er du glad for håndarbejde, skal du endelig fortsætte med det. Denne tilgang, kendt som craft-psykologi, fokuserer på at engagere sindet i nuet gennem håndværk.
Craft-psykologi bygger på idéen om, at håndværksmæssige aktiviteter kan hjælpe os med at fokusere på nuet og reducere grublerier.
Når vi engagerer os i håndarbejde, bliver vores opmærksomhed rettet mod det, vi laver med hænderne, hvilket mindsker pladsen til negative tanker.
Psykolog og ph.d. Anne Kirketerp forklarer til netdoktor.dk, at craft gør det muligt at fokusere på en aktivitet uden for os selv, så vi oplever meningsfuld selvforglemmelse.
Gammelkendte effekter, ny teori
Selvom effekten af at arbejde med hænderne ikke er ny, er det først for nylig blevet samlet i en teori inden for psykologien.
Anne Kirketerp har gennemgået studier om effekten af craft og lavet spørgeskemaer og interviews blandt personer, der laver håndarbejde.
De positive effekter har hun samlet under betegnelsen craft-psykologi.
Ny forskning viser positiv effekt
Et studie fra august 2024 har undersøgt trivslen hos personer, der laver craft-aktiviteter.
Studiet målte på faktorer som lykke, angst og ensomhed og fandt en positiv effekt på deltagernes mentale helbred.
Hvordan kan du komme i gang?
Hvis du ønsker at prøve craft-aktiviteter, kan du starte med noget simpelt som strikning, hækling eller havearbejde.
Det vigtigste er at vælge en aktivitet, du finder interessant og meningsfuld, så du lettere kan fordybe dig og finde ro i processen.
At integrere håndarbejde i din dagligdag kan være en effektiv måde at reducere stress og forbedre dit mentale velbefindende.
Forslag til craft-aktiviteter:
- Strikke
- Hækle
- Madlavning
- Binde fluer til fiskeri
- Træsnit
- Keramik
- Ordne cyklen
- Havearbejde
- Tegne
- Brodere
- Origami
- Lægge puslespil
- Collage
Hvordan slapper du bedst af?
Først publiceret: fredag 10. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. januar 2025 kl. 10:05