
Vind krimi: Sidste bog om Ruth Galloway
De jordiske rester er 15. og afsluttende bind i serien om knogleeksperten Ruth Galloway.
Senest opdateret: mandag 27. januar 2025
Under renoveringen af en café i King’s Lynn finder man skelettet af en ung kvindelig studerende muret inde i væggen.
Ruth Galloway bliver straks tilkaldt, og knoglerne viser sig at tilhøre Emily Pickering, en ung arkæologistuderende, som forsvandt for næsten tyve år siden.
Mistanken rettes snart mod Ruths gode ven Cathbad. Men der er et problem. Cathbad er forsvundet. Ruth og Nelson må finde ham og rense ham for mistanke. Jagten er sat ind – men kan de nå at opklare sagen og redde deres ven?
Populær serie
De jordiske rester er 15. og sidste bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg kommer til at savne Ruth, Nelson og Cathbad.
Serie har det hele: Spænding, humor og lidt romantik. Og så skader det jo ikke, at jeg efterhånden føler, at jeg selv er blevet uddannet knogleekspert, efter at jeg har læst alle 15 bøger.
Gads forlag og Faglige Seniorer har sammen udloddet 2 eksemplarer af bogen.
Vindere er Karin Jensen, Haderslev og Knud Vendelbo, Hammel.
Først publiceret: mandag 13. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. januar 2025 kl. 10:05