Minister slår fast: Ordning for efterlønnere er slut

Ordningen med, at man ikke bliver trukket i efterlønnen, hvis man som efterlønner arbejder i det private eller offentlige sundhedsvæsen, er endegyldigt død og begravet.

Det slår beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fast i et svar i Folketingets Sundhedsudvalg.

Ordningen var midlertidig og havde virkning fra 1. januar 2023 og sluttede med udgangen af 2024.

Formålet var, at sundhedspersonale, der er gået på efterløn, med økonomisk fordel kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til at afvikle arbejdspukler i sundhedsvæsenet. Lønnen blev ikke modregnet i efterlønnen. 

Ændrer vilkår for efterløn

Men en en videreførelse af mere permanent karakter vil være en væsentlig ændring af vilkårene i efterlønsordningen, lyder det fra beskæftigelsesministeren.

“En fuld afskaffelse af modregning af lønindkomst i efterlønnen, vil  ændre efterlønsordningen helt grundlæggende, idet ordningen i praksis vil ophøre med at være en egentlig tilbagetrækningsordning.  Det skyldes, at en permanentgørelse af den midlertidige afskaffelse af modregningsreglerne vil give et stærkt økonomisk incitament til at melde sig ind i efterlønsordningen og modtage efterløn og samtidig fortsætte uændret med at arbejde,” lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun tilføjer, at en permanentgørelse af ordningen vurderes at indebære betydelige merudgifter.

Budgetteret til 5,5 millioner kroner

Den midlertidige ordning med afskaffelsen af modregning omfattede arbejde fra ansættelser i sundhedsvæsenet indgået efter 1. januar 2023 under betingelse af, at personen skulle være overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsen.

For arbejde i sundhedsvæsenet, hvor ansættelsesforholdet var påbegyndt før den 1. januar 2023, var det alene mer- og overarbejde i forhold til det hidtidige niveau i en eventuel ansættelse, der ikke skulle medføre fradrag i efterlønnen.

Ordningen var budgetteret til at koste i alt 5,6 ,millioner kroner i de to år, ordningen løb.

3F: Gør det permanent

3F var – da ordningen blev vedtaget – fortaler for, at modregning for arbejde blev afskaffet for alle efterlønnere uanset i hvilket erhverv, de arbejder. Og ikke kun for sundhedsarbejdere.

“Dette er et greb, som øger arbejdsudbuddet uden at straffe de mest slidte eller lavtlønnede lønmodtagere. Derfor bør muligheden udvides så alle efterlønnere kan arbejde uden at blive trukket i efterløn,” sagde forretningsfører i 3F’s a-kasse Eva Obdrup.

Hvis arbejde uden modregning kom til at gælde alle efterlønnere, ville det ifølge 3F give staten en udgift på 30 millioner kroner.

Tilbagetrækning – ikke arbejde 

Med de nuværende regler er der en forholdsvis høj modregning af egen arbejdsindtægt.

Efterlønsordningen i følge beskæftigelsesministeren målrettet dem, der ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid, og ikke dem, der kan og vil fortsætte i arbejde.

“Rammerne er sat for at undgå en tilskyndelse til, at flere overgår til efterløn før tid for efterfølgende at benytte sig af fritagelsen for at modregne arbejdsindtægter i efterlønnen,” lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen i svaret i Folketingets Sundhedsudvalg.

Folkepensionister har siden 1. januar 2023 kunne arbejde – uden at lønindtægt bliver modregnet i folkepensionen.

Se ministerens svar her. 

Hvad mener du?

Bør det være muligt for efterlønnere at tage et job uden at lønnen bliver modregnet i efterlønnen? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

 

Først publiceret: fredag 7. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 12. februar 2025 kl. 09:31