Det gør pensionsselskaberne med din indbetaling: Se om du selv kan bestemme

Mange seniorer kan have glæde af, at mest muligt af deres pensionsbidrag havner på en aldersopsparing. Udbetalinger fra den har nemlig ikke betydning for, hvor meget de til den tid kan få i folkepensionens pensionstillæg.

Andre har fordel af, at der sættes mest ind på en ratepension, så de for eksempel får en høj udbetaling i de første ti år som pensionister. For andre et det god med en livrente, der giver livsvarig udbetaling.

Blandt andre topskatteydere tænker tit også på fradragsmulighederne, som er forskellige på de forskellige ordninger.

Alt i alt er det overhovedet ikke ligegyldigt, hvor pensionsindskuddet havner.

Kan du selv afgøre?

Forskellige pensionsselskaber har forskellige retningslinjer for, om penge først og fremmest placeres på aldersopsparing, ratepension eller en livrente.

Men nogle steder kan medlemmer eller kunder selv bestemme, hvordan pengene skal fordeles på forskellige ordninger – i hvert fald i et vist omfang.

Ved du, hvordan dit pensionsselskab gør – og hvilke muligheder du har for selv at bestemme? Her kan du se, hvordan nogle af de største i branchen gør.

PFA

er Danmarks største pensionsselskab med en markedsandel på næsten en fjerdedel. Indbetalinger sker ofte fra arbejdsgivere, og de fleste virksomheder vælger, at indbetalingsrækkefølgen skal være først og fremmest ratepension op til det maksimale. Derefter følger indbetalinger til livrente, hvor der, når indbetalingen sker gennem arbejdsgiver, ikke er noget loft.

Det vil i de situationer være den enkelte medarbejders eget valg med rådgivning fra selskabet at skifte til aldersopsparing, hvis man ønsker, at penge primært skal gå til den inden ratepensionen. Nogle virksomheder vælger, at aldersopsparing skal være første indbetalingsvalg.

De fleste personer kan selv vælge fordeling, når pensionsordningen er sat i gang. Men udgangspunktet er det valg, som arbejdsgiveren har foretaget, og det skal den enkelte selv tage initiativ til at ændre, hvis han eller hun ønsker det.

AP Pension

har det udgangspunkt, at der først sættes penge på ratepension og herefter på livsvarig livrentepension. Men det er muligt at foretage individuelt valg og få rådgivning om det, for eksempel så der i første omgang sker indbetaling til aldersopsparing – og derefter ratepension eller livsvarig livrentepension.

Kunderne kan selv være med til at bestemme fordeling. Selskabet tager i rådgivningen højde for, hvis en kunde for eksempel indbetaler til en ratepension et andet sted (måske pengeinstitut), så kunden ikke overskrider loftet for indbetaling.

PensionDanmark

har den standardopsætning, at medlemmernes indbetaler til aldersopsparing op til loftet, hvorefter den resterende indbetaling deles ligeligt mellem livsvarig pension og ratepension.

Men medlemmerne kan frit fravælge indbetaling til aldersopsparing. De kan også justere fordelingen mellem ratepension og livsvarig pension, dog med den begrænsning, at der ikke kan indbetales mere end 50 % til ratepension.

Nordea Pension

oplyser, at fordelingen af indbetalingerne til pension  som udgangspunkt sker efter den aftale, der er indgået mellem arbejdsgiveren og selskabet. I størstedelen af aftalerne er der ingen specifikke krav omkring fordeling af indbetalingen til bestemte pensionstyper. Her kan medarbejderen selv vælge fordelingen.

Hvis der ikke foretages valg, så er standarden, at der først sættes penge på ratepension og herefter livsvarig pension. Ønske om indbetaling til aldersopsparing skal specifikt ønskes, hvis der ikke er aftalt noget konkret i den overordnede pensionsaftale.

En medarbejder kan normalt selv bestemme sin fordeling.

Sampension

melder kort, at der gælder forskellige regler og muligheder for indbetaling for de enkelte grupper af kunder og medlemmer.

Industriens Pension

fylder først op til det maksimale beløb på aldersopsparingen. Den resterende del af indbetalingerne bliver fordelt ligeligt mellem ratepension og livslang pension. Medlemmer, der ikke ønsker at få indbetalt så meget til aldersopsparing, kan fravælge det. Det kan også være nødvendigt at ændre på fordelingen til aldersopsparing eller ratepension, hvis et medlem indbetaler til andre pensionsordninger end i Industriens Pension.

Medlemmerne kan skrue på fordelingen mellem de forskellige opsparingstyper og eventuelt helt undlade at sætte penge på aldersopsparing.

PKA med pensionskasser for blandt andre sundhedsfaglige og for sygeplejersker og lægesekretærer og for socialrådgivere, socialpædagoger og kontorpersonale

er bundet af medlemmernes overenskomster, hvor der står, at indbetalingerne skal ind på livrente. PKA har derudover besluttet, at aldersopsparing er obligatorisk, og at selskabet udnytter indbetalingsgrænserne fuldt ud. Desuden indsættes en mindre del på ”forhøjet alderspension”, der svarer til ratepension.

Medlemmerne kan som udgangspunkt ikke selv bestemme fordelingen, men de kan vælge aldersopsparing fra, og de kan også fravælge forhøjet alderspension ved pensionering.

P+ (blandt andre ingeniører og DJØF’ere)

Pengene bliver som udgangspunkt sat ind på en livsvarig alderspension (livrente), men medlemmerne kan vælge, om en del af indbetalingen skal sættes ind på en ratepension. De har desuden mulighed for selv at indbetale til en aldersopsparing.

Hovedparten af medlemmerne er offentligt ansatte, og for dem  gælder der særlige regler, som betyder, at maksimalt 1/3 af pensionsbidraget må sættes ind på en ratepension.

PenSam

putter mest muligt på aldersopsparing (aldersforsikring med løbende udbetaling) og resten indbetales på livrente (alderspension.) Medlemmet kan fravælge indbetaling på aldersopsparing, og beløbet indsættes så i stedet på livrente.

For den valgfrie del af pensionsindbetalingen (cirka 50 % af bidraget) kan medlemmet selv bestemme, om beløbet skal indsættes på livrente, ratepension, aldersopsparing med sumudbetaling eller aldersopsparing (aldersforsikring med løbende udbetaling).

Lærernes Pension

sætter som udgangspunkt det maksimale beløb ind på aldersopsparing, mens resten sættes ind på en livrente.

Medlemmerne har mulighed for at fravælge aldersopsparing og udelukkende benytte livrenten.

Akademikerpension for blandt andre gymnasielærere, magistre og psykologer

har forskellige grupper medlemmer. For offentlig ansatte går 2/3 til livsvarig pension og 1/3 til ratepension. De har mulighed for at ændre, så der går 100 % til livrente eller 2/3 til livrente og 15 procent  til ratepension og 15 procenr til aldersopsparing. For selvstændige og privatansatte sendes mest muligt til ratepension og derudover til  livrente.

Medlemmerne kan selv bestemme, hvilken fordeling de vil have, ingen begrænsninger.

Pædagogernes Pension

praktiserer denne fordeling for indbetalinger, der sker via arbejdsgiver (arbejdsmarkedspension): 1/3 til ratepension og 2/3 til livrente. Fem år før folkepensionsalder kan der frit vælges, om en del af indbetalingen i stedet skal gå til aldersopsparing. Individuelle behov kan håndteres med private supplerende indbetalinger, hvor det omkostningsfrie tillægsprodukt PBU Ekstra altid giver frit valg mellem ratepension, livrente og aldersopsparing.

På arbejdsmarkedspension er fordelingen fast indtil fem år før folkepensionsalder, hvor der er mulighed for at tilvælge aldersopsparing.

I pengeinstitutterne

er der som udgangspunkt stor valgfrihed i forhold til placering af pengene, medmindre en arbejdsgiver kræver en bestemt fordeling af det bidrag, som indbetales fra virksomheden for dens ansatte.

Ingen kommentarer

• Danmarks tredjestørste pensionsselskab, Velliv, har meddelt, at de for øjeblikket på grund af arbejdspres ikke har kapacitet til at levere oplysninger til denne artikel.
• Danmarks næststørste pensionsselskab, Danica Pension, har ikke reageret, selv om de er kontaktet tre gange med mails med spørgsmålene. Derfor er kunderne nødt til selv at kontakte selskabet, hvis de vil have svar på, hvordan deres penge placeres.
• Lægernes Pension har meddelt, at de kun har læger som medlemmer, og derfor ser de ingen grund til at give oplysninger til et nyhedsbrev fra fagbevægelsen, heller ikke selv om nyhedsbrevet også har læger blandt læserne.

Først publiceret: tirsdag 4. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 13. marts 2025 kl. 10:13