Plejehjem ladt i stikken: Kun hver tredje kommune har tre-dages nødberedskab 

Kun 34 af 82 kommuner svarer i en rundspørge foretaget af mediet DK Nyt, at de har en plan for indkøb, så beboere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder kan klare sig i tre dage i tilfælde af en krisesituation.

I kommunernes svar fremgår det, at flere kommuner, som har svaret nej til at have en færdig plan, har en delvis plan eller en plan undervejs.

Blandt kommunerne, som har svaret ja, er det i nogle tilfælde uklart, om der er tale om en helt færdig plan.

En af de kommuner, der ikke har etableret nødberedskab til sine sårbare borgere, er Hørsholm. Og det er der en helt særlig grund til.

“Vi ved jo faktisk slet ikke, om vi skal have ændret vores beredskabsplan for vores sårbare borgere, da der ikke er nogen officiel udmelding endnu,” siger velfærds- og kulturdirektør Jan Ramanathan Dehn til DK Nyt. 

Der bor omkring 40.000 ældre på plejehjem i kommunerne.

Afventer nationale anbefalinger

I rundspørgen har 21 kommuner uddybet deres “nej” med, at de afventer nationale anbefalinger.

Jan Ramanathan Dehn fortæller, at Hørsholm Kommune ad flere omgange har kontaktet de relevante myndigheder – herunder Kommunernes Landsforening (KL), Styrelsen for Samfundssikkerhed og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab – og efterspurgt en fælles national rammesætning for opgaven.

“Men vi har stadig et svar til gode. Vi fægter i blinde, og vi er endnu ikke gearet til at kunne klare et helt plejehjem i tre døgn. Hvis der ikke snart kommer en national udmelding, går vi selv i gang, da vi har nogle borgere, der ikke kan klare sig selv,” siger han.

Tages højde for alle samfundsgrupper

I et mailsvar til DK Nyt skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, at det er de enkelte ministre, der inden for deres område skal planlægge vejledende retningslinjer for regionerne og kommunernes beredskabsplanlægning. Det er kommunerne, der har ansvar for at udforme de konkrete planer:

“Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er sammen med blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ældreministeriet i dialog med KL for at se på behovet for at understøtte kommunernes beredskabsplanlægning yderligere, herunder i forhold til om der er behov for for eksempel sektorspecifik rådgivning. Der skal med andre ord yderligere fokus på at sikre, at der er taget højde for alle samfundsgrupper i de planer, der træder i kraft ved kriser og katastrofer,” lyder det videre.

Vil afsøge behov i kommunerne

Netop fordi nogle kommuner ikke er nået særligt langt med deres beredskabsplaner for sårbare borgere, mener beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V), at det er vigtigt at få afsøgt, hvad det er for nogle behov for anbefalinger kommunerne har.

“Som jeres undersøgelse (DK NYT, red.) viser, har kommunerne valgt at gribe opgaven forskelligt an. Flere kommuner er allerede godt i gang med at indkøbe fødevarer, sikre vand, nødgeneratorer og andre kritiske fornødenheder til for eksempel plejehjem og bosteder for at sikre ældre og sårbare borgere i en krisesituation. Og så er der nogle kommuner, som ikke er nået så langt,” siger ministeren og fortsætter:

“Derfor er det vigtigt at få afsøgt, hvad det er for nogle behov for eksempelvis anbefalinger eller rådgivning, kommunerne har. De danske kommuner er forskellige, og derfor er det vigtigt ikke at stille forhastede krav, som giver mening for nogle kommuner, men ikke for andre. Når det er sagt, er vi i fuld gang. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal se på, hvordan vi bedst understøtter kommunerne i at være forberedt til eventuelle kriser.”

Ekspert: Dårligt tegn

Spørger man ekspert i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg er det “et rigtigt dårligt tegn”, at der er så stor forskel på, hvordan kommunerne griber opgaven an.

“Serviceniveauet under en krise bør ikke afhænge af, hvor i landet du bor, siger han til DK Nyt og supplerer:

“Og det er en konsekvens af fravær af nationale retningslinjer. I praksis betyder det, at kommunens forvaltning og de folkevalgte politikere inden for et budget aktivt skal vælge, om for eksempel et bosted skal have en generator. Dermed kommer beredskabet i direkte konkurrence med andre ting, og der taber beredskabet tit.”

Brug for national udmelding

I KL mener formand for klima- og miljøudvalget Johannes Lundsfryd Jensen (S) tilsvarende, at “der er brug for en klar national udmelding om trusselsbilledet i Danmark”.

I en mail til DK Nyt skriver han, at KL rigtig gerne vil “i dialog med regeringen om, hvilket trusselsniveau kommunerne skal kunne håndtere. På den måde sikrer vi, at vi i alle landets kommuner får klar besked på, hvordan man skal forberede sig på en stor krise.”

Torsten Schack Pedersen oplyser til DK Nyt, at ministeriet sammen med KL og Social- og Boligministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ældreministeriet er i gang med at se på, hvordan hans eget ministerium mere konkret kan styrke rådgivning og vejledningen til kommunerne.

I sommeren 2024 offentliggjorde Beredskabsstyrelsen en række anbefalinger til borgerne i tilfælde af en større krise eller katastrofe.

Hovedanbefalingen er, at alle borgere skal have et hjemmeberedskab, så man kan klare sig i tre døgn uden vand i hanen og strøm. På den måde kan myndighederne fokusere på at hjælpe udsatte.

Hvad mener du?

Er du tryg ved at bo/have pårørende på plejehjem i tilfælde af krise eller krig? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: fredag 21. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 24. marts 2025 kl. 08:50