Ny økonomiaftale: Flere ældre, flere penge – og færre regler

Flere ældre og stigende behov i ældreplejen sætter pres på den kommunale velfærd. Det anerkender regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) nu i en ny økonomiaftale for 2026, der giver kommunerne et reelt løft i servicerammen på 3,2 milliarder kroner.

Det svarer til niveauet fra sidste års aftale – og er blandt de største økonomiske løft til kommunerne i nyere tid.

KL-formanden præsenterede aftalen tirsdag i Finansministeriet sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og flere andre af regeringens ministre.

“Vi har hele tiden sagt, vi har været igennem trange år i noget tid, så vi har haft brug for at investere i velfærd for at sikre, at den fortsat er relevant,” siger formanden for KL, Martin Damm.

Flere penge følger de ældre

Aftalen betyder et løft til kommunernes økonomi. Men der stilles også krav: Mindre administration, mere arbejdskraft og færre regler.

“Vi har lavet en aftale, hvor vi løfter kommunernes økonomi til den nære velfærd markant. Jeg er særligt glad for, at vi lader flere penge følge de flere ældre, der heldigvis kommer i de kommende år,” siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).

“Og vi er klar til sammen med kommunerne at afsøge veje, der kan sikre yderligere tilgang af de ansatte, der er så hårdt brug for på ældreområdet. Det gælder tiltag, der gør det mere attraktivt at søge job i sektoren, tiltag, der øger arbejdstiden på området, og sikrer international arbejdskraft til ældreområdet, som kan passe ind i en dansk arbejdskultur. For uden medarbejdere får vi ingen ældrepleje,” lyder det fra ministeren.

Faglige Seniorer tager godt imod aftale

Faglige Seniorer tager godt imod den nye aftale.

Landsformand Mette Kindberg understreger, at kommunerne har et kæmpeansvar, når ældrereformen føres ud i livet fra 1. juli – med de intentioner, der er i loven om at skabe en mere individuel, fleksibel og værdig pleje, der tager hensyn til de ældres behov og ønsker

“Det er positivt, at regeringen og kommunerne med aftalen anerkender det voksende behov i ældreplejen,”  siger Mette Kindberg.

“Det handler også om, at der er kvalificerede medarbejdere nok – og at medarbejderne har tid og kompetencer til at levere pleje med værdighed og kvalitet. Det er vigtigt, at udenlandsk personale får en god introduktion og kan indgå naturligt i den danske plejekultur. Og ikke mindst: At de kan tale et forståeligt dansk med borgerne. Samtidig er det vigtigt, at der sker reelle forbedringer af arbejdsmiljøet, så flere vælger at blive i faget og gå op i tid,” siger Faglige Seniorers landsformand.

Ældrereformen skal føres ud i livet

Aftalen kommer i forlængelse af ældrereformen, der blev vedtaget i december sidste år.

Fra 1. januar 2025 fik kommunerne mulighed for at oprette lokalplejehjem, og fra 1. juli træder en ny ældrelov og et nyt tilsyn i kraft.

Regeringen og KL understreger, at implementeringen skal ske grundigt og i tæt samarbejde med kommunerne. Reformen skal føre til mere sammenhængende pleje, mindre dokumentation og større fokus på ledelse og faglighed i ældreplejen.

Der afsættes 54 millioner kroner til et direkte kvalitetsløft i ældreplejen, som led i den overordnede økonomiaftale.

Rekruttering og udenlandsk arbejdskraft

En af de store udfordringer i ældreplejen er mangel på personale. Derfor vil regeringen og KL intensivere indsatsen for at tiltrække flere til sektoren.

Der skal ske en målrettet indsats for at tiltrække sundheds- og plejepersonale fra tredjelande som Indien og Filippinerne.

Parterne er enige om at udvikle og indføre et fælles system, der kan tage godt imod udenlandske medarbejdere og sikre, at rekrutteringen sker ud fra det reelle behov i kommuner og regioner.

Fremover skal det være nemmere for kommunerne at melde ind, hvor og hvornår der mangler arbejdskraft – så der kan rekrutteres mere præcist.

Samtidig skal der gøres en indsats for at hjælpe de udenlandske sygeplejersker, der allerede bor i Danmark, med at komme i job i sundheds- og plejesektoren.

Regeringen har derfor afsat op til 10 millioner kroner i 2025 til en række initiativer i udvalgte kommuner, som skal bane vejen ind til arbejdsmarkedet.

Ifølge aftalen vil regeringen og KL fortsætte samarbejdet tæt for at sikre, at planerne bliver ført ud i livet. 

Tiltag skal gøre det enkelt – også for ældre

Økonomiaftalen stiller samtidig krav til kommunerne: Udgifterne til administration skal reduceres med 250 millioner kroner i 2026. Til gengæld skal unødige regler og bureaukrati fjernes.

Regeringen og KL har aftalt 37 regel- og forenklingstiltag, hvoraf flere handler direkte om ældreområdet:

1. Mere dialog – færre bekymringshenvendelser

Styrelsen for Patientsikkerhed skal fremover i højere grad samarbejde med kommunerne, før der rejses sager om hjemmepleje og plejehjem. Målet er at fremme tidlig dialog og mindske antallet af formelle bekymringshenvendelser.

2. Fleksibel fritagelse fra digital selvbetjening

Hvis en borger ønsker fritagelse fra digitale løsninger, skal det fremover være nok at henvende sig ét sted – uanset om det er kommunen, Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden. Den myndighed, der kontaktes, skal kunne fritage borgeren fra digital selvbetjening på tværs af de øvrige myndigheders områder.

3. Lettere adgang til digital fuldmagt

En forbedret og mere brugervenlig løsning for Digital Fuldmagt skal gøre det lettere for pårørende og støttepersoner at hjælpe ældre digitalt. Parterne vil undersøge, om også den private sektor skal omfattes, så borgerne kan få hjælp på tværs af både det offentlige og private.

Digitalisering med hensyn til ældre

Aftalen lægger også op til en ny fælles offentlig digitaliseringsstrategi for 2026-2029.

Her understreges det, at løsninger som digital fuldmagt og digital fritagelse skal tage udgangspunkt i borgernes behov – og især gøre det lettere for ældre at få hjælp fra pårørende og støttepersoner.

Hovedelementer i aftalen

* Den kommunale serviceramme løftes med 3,5 milliarder kroner i 2026. Derudover skal kommunerne nedbringe administrationsudgifterne med 250 millioner kroner til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Samlet løftes kommunernes serviceramme således realt med 3,2 milliarder kroner.

* Anlægsrammen hæves til 22,3 milliarder kroner i 2026, som kommunen for eksempel kan bruge til at investere i daginstitutioner, skoler og plejehjem. Anlægsrammen for 2025 udgjorde 20,3 milliarder kroner.

 * Midlertidigt ekstra finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner i 2026, som skal understøtte kommunernes implementering af reformer og bidrage til at imødegå bevægelser i kommuners indtægter.

* Forhøjelse af særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner til 800 milliarder kroner videreføres i 2026. Hertil afsættes en lånepulje til anlægsinvesteringer i særligt vanskeligt stillede kommuner på milliarder kroner i 2026.

* Ramme til modtagelse af fordrevne fra Ukraine på 900 millioner kroner.

* Regeringen og KL fortsætter samarbejdet om at forenkle og frisætte den offentlige sektor. Der er aftalt at arbejde videre med yderligere 37 regel- og forenklingstiltag, der skal bidrage til øget fleksibilitet og friere rammer for kommunerne. Over 100 forenklingstiltag forventes at være trådt i kraft senest 1. januar 2026.

* Øget stabilitet om kommunernes indtægter fra grundskyld frem til 2028 og kompensationen for lavt fastsatte grundskyldspromiller frem til 2028.

* Styrkelse af cybersikkerheden ved samling af kommunernes basale it-drift i 4-5 fælleskommunale enheder. Der afsættes 195 millioner kroner til implementeringen i 2026-2029, og gevinsterne fastholdes i kommunerne.

* Regeringen og KL har i forbindelse med forhandlingerne endvidere indgået aftale om udmøntning af beskæftigelsesreformen og en forårsaftale om udmøntning af sundhedsreformen.

Se hele aftalen her

Hvad mener du?

Hvad er din mening om den økonomiaftale for 2026, kommunerne og regeringen har indgået? Din holdning er velkommen er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 27. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. juni 2025 kl. 18:11