Se der her: Så mange år lægger vi på jobbet
Faglærte mænd og mænd med korte uddannelser kan forvente at arbejde 2,5 år længere end mandlige akademikere, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Senest opdateret: mandag 4. august 2025
Faglærte mænd og mænd med korte videregående uddannelser tilbringer flest år på arbejdsmarkedet.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som bygger på data fra Danmarks Statistik.
I gennemsnit kan faglærte mænd og mænd med korte videregående uddannelser forvente knap 45 år i fuldtidsbeskæftigelse gennem livet.
Til sammenligning arbejder mænd med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kun omkring 42 år. Forskellen er på godt 2,5 års arbejde.
Hvem arbejder længst?
Faglærte og kortuddannede mænd har længst arbejdsliv: Faglærte mænd og mænd med korte videregående uddannelser kan i gennemsnit forvente knap 45 år i fuldtidsbeskæftigelse. Medianen for faglærte mænd er helt oppe på 48 år.
Akademikere kommer senere i gang: Mænd med mellemlang og lang videregående uddannelse arbejder i gennemsnit 42,3 år. De træder senere ind på arbejdsmarkedet, men bliver typisk lidt længere – især efter folkepensionsalderen.
Ufaglærte har kortest gennemsnit: Ufaglærte har i gennemsnit 30 år i beskæftigelse. Gennemsnittet trækkes dog ned af mange, der aldrig får fast fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stor spredning blandt ufaglærte: En fjerdedel af de ufaglærte mænd arbejder 48 år eller mere – længere end den gennemsnitlige akademiker.
Faglærte har stabile arbejdsliv: Faglærte kommer tidligt ind og har mere stabil beskæftigelse gennem livet end ufaglærte, der oftere oplever ledighed, nedslidning og førtidspension.
Kvinder arbejder færre år end mænd: Kvinder har generelt kortere arbejdsliv end mænd, især blandt ufaglærte, hvor forskellen er størst. Faglærte og kortuddannede kvinder har dog også relativt lange og stabile arbejdsliv.
Social skævhed i arbejdslivets længde: Jo lavere uddannelse, desto større er risikoen for at falde ud af arbejdsmarkedet før tid – men også større sandsynlighed for at starte tidligt og lægge mange år.
“Faglærte og personer med korte videregående uddannelse er dem, der kommer til at lægge flest år på arbejdsmarkedet i løbet af deres arbejdsliv. I debatten bliver akademikernes senere tilbagetrækningsalder tit fremhævet, men det er altså ikke nok til at opveje, at de træder senere ind på arbejdsmarkedet,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Markant forskel
Rasmus Lindø Kaslund peger også på, at det især er blandt mænd, at forskellen mellem faglærte og akademikere er markant.
Blandt kvinder er forskellen i antal arbejdede år mindre tydelig, men også her er det faglærte og kvinder med korte uddannelser, der i gennemsnit arbejder længst.
Analysen ser desuden nærmere på de ufaglærte, hvor billedet er mere sammensat.
Gennemsnittet for ufaglærte mænd ligger på knap 35 år i beskæftigelse, men det tal dækker over store forskelle. Mange ufaglærte har kortere og mere ustabile arbejdsliv – men samtidig viser tallene, at hver fjerde ufaglærte mand faktisk har meget lange arbejdsliv og kan forvente at arbejde 48 år eller mere.
Social skævhed
Ifølge analysen minder disse lange arbejdsliv blandt ufaglærte mænd om det, man ser hos faglærte. Det betyder, at en væsentlig gruppe uden uddannelse bidrager i lige så mange år som personer med en erhvervsuddannelse.
Der er dog stadig en tydelig social skævhed, når det gælder risikoen for ledighed, førtidspension og nedslidning.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Ufaglærte kvinder har i gennemsnit over 14 år uden for arbejdsmarkedet, før de fylder 50, og blandt førtidspensionister er ufaglærte overrepræsenterede.
For mange faglærte og ufaglærte begynder arbejdslivet langt tidligere og varer i mange år, selv om det sjældent får opmærksomhed.
Samtidig viser tallene, at det ikke nødvendigvis er personer med lange uddannelser, der arbejder mest i løbet af et liv.
Det er især faglærte og personer med korte uddannelser, der lægger flest år i beskæftigelse – og dermed bærer en stor del af arbejdsmarkedets samlede byrde.
Om analysen
Arbejderbevægelsens Erhvervsliv fokuserer i analysen på personer, som var 50 år i 2022, da de er i sidste halvdel af deres arbejdsliv og dermed har realiseret en stor del af deres arbejdsmarkedstilknytning, men stadig har en del år tilbage på arbejdsmarkedet.
Faglærte mænd har de længste arbejdsliv
Tabellen viser det forventede antal år i beskæftigelse for 50-årige i 2022, fordelt på uddannelse og køn.
KVU: Kortere videregående uddannelse (1-2 år). MVU: Mellemlang videregående uddannelse (3- 4,5 år) LVU: Lang videregående uddannelse (4,5 år og derover)
| Køn | Uddannelsesniveau | Livsarbejdstid (fuldtid) |
| Mænd | Ufaglært | 34,5 år |
| Mænd | Faglært | 44,9 år |
| Mænd | KVU | 44,6 år |
| Mænd | MVU | 42,3 år |
| Mænd | LVU | 42,3 år |
| Kvinder | Ufaglært | 23,8 år |
| Kvinder | Faglært | 38,1 år |
| Kvinder | KVU | 40,4 år |
| Kvinder | MVU | 37,5 år |
| Kvinder | LVU | 38,2 år |
| Alle | Ufaglært | 29,7 år |
| Alle | Faglært | 41,8 år |
| Alle | KVU | 43,0 år |
| Alle | MVU | 39,0 år |
| Alle | LVU | 40,5 år |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Hvor mange år arbejder du?
Hvor mange år forventer du/har du arbejdet i dit liv? Fortæl om det og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: onsdag 30. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. august 2025 kl. 09:19
