Forskere: Et varigt vægttab er næsten umuligt
Overvægt ændrer hjernen, viser dansk forskergruppes undersøgelse af, hvorfor vægttab så ofte slår fejl. Færre end fem procent lykkes med at holde vægten nede på lang sigt.
Senest opdateret: onsdag 20. august 2025
Mennesker med svær overvægt, der ønsker at tabe sig og holde en slank linje, ser i disse tider ud til at have to valgmuligheder. Enten at tage slankemedicin som Wegovy, der påvirker hjernens trang til at proppe mad i munden, eller tælle kalorierne på tallerkenen og udstyre sig med en stålfast viljestyrke.
Slankekuren bliver måske overholdt. Men dagen efter den månedlange juicekur stopper, vender de gamle vaner tilbage.
Forklaringen kan findes i hjernen, ifølge et dansk forskerhold på baggrund en ny oversigtsartikel, hvor de har gennemtrawlet bunkevis af forskning i vægtregulering, skriver Videnskab.dk.
»Hvis man kigger på studier med fokus på livsstilsændringer, er det færre end fem procent, som lykkes med at holde vægten nede på lang sigt,« siger Valdemar Johansen, der er førsteforfatter til oversigtsartiklen og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Hjernen modarbejder dit vægttab
Den lave succesrate for dem, der ikke lykkes med slankekuren, kan vi i stor stil give hjernen skylden for, forklarer Valdemar Johansen.
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Hjernen modarbejder nemlig vægttabet og er virkelig effektiv til det, lyder budskabet.
Hjernen har systemer, der regulerer appetit og kropsvægt, og som ofte forsøger at bringe dig tilbage til den vægt, du havde, før du påbegyndte et vægttabsforløb, uddyber han.
Det skyldes, at hjernens netværk og signalveje kan ændre sig fysisk, i takt med at vores vægt ændrer sig. Mekanismen kaldes også for ‘neuroplasticitet’:
“Det opsigtsvækkende er, at hjernens struktur faktisk ændrer sig, afhængigt af om kroppen er i energibalance eller ej,” siger Christoffer Clemmensen, der er medforfatter til studiet og lektor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Energibalance betyder helt simpelt, at kroppen får tilført lige så meget energi fra mad og drikke, som den bruger på at fungere og være aktiv.
Ændringerne i hjernen påvirker, hvordan vi reagerer på mad og sultsignaler. Og de kan ikke bare ‘slukkes’ eller “slettes”, når vi ønsker at slanke os.
Derfor giver forskerholdet med henvisning til den nye videnskabelige artikel ikke meget for opfordringerne til at tabe sig ved at kæmpe imod sine impulser og træne sin viljestyrke.
Vægttabsforsker: “En fornøjelse af læse”
Kim Ravnskjær, forsker i metabolisme og vægttab, er meget begejstret for forskerholdets nye oversigtsartikel.
Selvom der længe har været fokus på hjernens rolle inden for forskningen, har det ikke været muligt at udlægge den i detaljer, som forskerne gør i den nye artikel.
“Vi har vidst, at hjernen selvfølgelig spiller en rolle i både overvægt og vægttab,” siger Kim Ravnskjær, der er lektor på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
“Men det sidste årti eller bare fem år er det gået rigtig stærkt med at forstå, hvad er det der sker i hjernen – helt ned på celleniveau med de forskellige cellers funktioner.”
Genetik og overflod af mad spiller også nøgleroller
På verdensplan lider omkring en milliard mennesker af svær overvægt, defineret ved et BMI over 30. I Danmark ligger tallet på cirka 20 procent af befolkningen. Det vil sige over en million mennesker.
Tallene skyldes en kompleks kombination af genetik, vores moderne liv med en overflod af energitætte og forarbejdede madvarer og en hjerne, der er formet af evolution og tilpasset en helt anden tidsalder, forklarer Christoffer Clemmensen.
Genetisk vil der være mennesker, som har tilbøjelighed til at få større kroppe, dermed også større behov for mad og er mere til fals for den kalorietunge mad.
Hjernens evne til at tilpasse sig, den såkaldte neuroplasticitet, sørger for at fastholde os i den vægt, vores krop og hjerne er blevet vant til.
Det betyder faktisk også, at mennesker, der lider af undervægt, har svært ved at tage på, fordi hjernen modarbejder vægtøgningen, lyder det fra forskerne bag studiet.
Læs mere på Videnskab.dk
Vægten er ikke det vigtigste for sundheden, siger nyt studie
Nyt studie: Sådan skal du træne, hvis du vil leve sundere og længere
Mikrotræning: Små, korte træningssessioner har en stor effekt
Først publiceret: onsdag 20. august 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 20. august 2025 kl. 12:49
