Ny analyse: Omsorgsopgaver presser seniorer væk fra arbejdsmarkedet
Pasning af børnebørn, ældre forældre og syge ægtefæller og anden omsorg fylder så meget, at tusindvis af seniorer risikerer ikke at kunne blive i deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse. Det rammer lige ned i en af de største udfordringer for velfærden, mener Faglige Seniorer.
Senest opdateret: mandag 27. oktober 2025
Der ydes langt mere omsorg i danske hjem, end der gør i den professionelle velfærdssektor.
Det viser en ny analyse fra tænketanken WELA, der i samarbejde med Seniorklar har kortlagt, hvordan uformelt omsorgsarbejde i familierne udgør en overset og stigende del af velfærden.
Ifølge analysen leveres der i dag uformel omsorg svarende til 188.000 årsværk, når borgere passer syge eller plejekrævende familiemedlemmer.
Det er mere, end der ydes i hele den offentlige omsorgssektor, hvor SOSU’er, sygeplejersker og læger tilsammen står for 167.000 årsværk.
Hvad er arbejdslivsbalance?
Begrebet arbejdslivsbalance – eller work-life balance – beskriver forholdet mellem det liv, man lever på arbejdet, og det liv, man lever udenfor arbejdet. Det handler om, hvorvidt man oplever, at der er rimelig sammenhæng mellem de krav, arbejdet stiller, og den tid og energi, man har til familie, fritid og sig selv.
Når balancen er god, føler man sig engageret på jobbet og samtidig i stand til at være til stede i privatlivet.
Når balancen er dårlig, føler man sig presset, udmattet eller fanget mellem modstridende krav for eksempel når man både skal levere professionelt på arbejdet og samtidig tage sig af syge familiemedlemmer derhjemme.
I WELA’s undersøgelse bruges begrebet svær arbejdslivsbalance som et mål for overbelastning. Det betyder, at man i høj grad oplever, at arbejdsliv og privatliv ikke hænger sammen, og at man mangler tid, overskud eller ressourcer til at klare begge dele.
“Vi kan dokumentere, at der i virkeligheden ydes mere omsorg i hjemmene end i hele den offentlige sektor. Det er en del af velfærden, som ingen taler om, ingen regner på og som ikke indgår i de politiske beslutninger,” siger Michael Birkjær, analysechef i WELA.
“Det er et kæmpe samfundsområde, der lever i skyggen – og det kan få alvorlige konsekvenser.”
Han kalder undersøgelsens resultater “en skjult bombe under velfærdsstaten”, fordi de uformelle omsorgsopgaver er både usynlige og ulige fordelt.
Kvinder i sundhedssektoren
Ifølge undersøgelsen er det 23 procent af de arbejdsaktive seniorer, der står for 80 procent af det samlede uformelle omsorgsarbejde.
Og det er ikke tilfældige lønmodtagere, men oftest de samme mennesker, som i forvejen arbejder professionelt med omsorg i det offentlige system.
“Vi ser en klar overrepræsentation blandt kvinder og blandt ansatte i sundheds- og socialsektoren,” fortæller Michael Birkjær.
“Seniorer i den sektor yder i gennemsnit 4,8 timers uformelt omsorgsarbejde om ugen, mens seniorer i industrien ligger på 2,8 timer. Det er de samme hænder, der bærer omsorgsjobbene og som privat giver omsorg – og det presser dem.”
Omsorg i jobbet og derhjemme
Han forklarer, at sammenhængen delvist handler om faglighed og forventninger.
“Når man har en sygeplejerske eller SOSU i familien, bliver det næsten automatisk hende, der går ned i tid for at passe en syg forælder. De har kompetencerne, de føler et ansvar, og omgivelserne forventer det. Men konsekvensen er, at en mindre gruppe løfter både den formelle og den uformelle omsorg.”
Ifølge WELA øger det markant risikoen for stress og tidlig tilbagetrækning.
“Når man yder otte timers uformel omsorg om ugen, stiger risikoen for at opleve svær ubalance mellem arbejde og privatliv med hele 72 procent. Det er meget, og det kan mærkes,” siger Michel Birkjær.
“Blandt seniorer i sundheds- og socialvæsenet og i undervisningssektoren angiver 30 procent, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det er den højeste andel af alle brancher.”
Risikerer at forlade arbejdsmarkedet
Han ser udviklingen som et faresignal for hele velfærdssystemet.
Seniorklar? Se her
Er du seniorklar? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til overgangen til tilværelsen som folkepensionist – og hvilke muligheder du har, inden du træffer valget.
Læs mere HER
Du kan også få gode råd og vejledning på hjemmesiden Seniorklar
“Når netop dem, vi har mest brug for, bliver overbelastede, risikerer vi, at de forlader arbejdsmarkedet før tid. Det betyder færre hænder på velfærdsområder, der allerede mangler personale,” siger han.
“Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at Danmark får brug for omkring 22.000 flere SOSU’er frem mod 2050. Men hvis dobbeltomsorgen fortsætter, bliver det tal nærmest umuligt at nå,” vurderer Michael Birkjær.
WELA-analysen peger samtidig på, at 79 procent af seniorer i sundheds- og socialvæsenet angiver deres faglige kompetencer som en årsag til, at de yder uformel omsorg.
“De professionelle, som kan mest, bliver også dem, der yder mest – både på arbejdet og i hjemmet. Men det gør det endnu sværere for dem at holde til et langt arbejdsliv.”
Uformel omsorg er overset
Problemet er, mener han, at de fleste fremskrivninger af fremtidens plejebehov slet ikke regner med den uformelle omsorg.
Hvem er WELA og SeniorKlar?
Tænketanken WELA står for Wellbeing Economy Lab og er en dansk tænketank, der arbejder for at fremme en “trivselsøkonomi”, hvor mennesker kan trives med høj livskvalitet, samtidig med at der tages hensyn til klima, biodiversitet og social sammenhængskraft.
WELA er er en del af den globale Wellbeing Economy Alliance og arbejder med ny økonomisk tænkning, systemtænkning og samskabelse for at finde løsninger på komplekse problemer.
Seniorklar er et partnerskab mellem Faglige Seniorer og Østifterne, der har til formål at forberede både ansatte og arbejdspladser på en fleksibel overgang fra arbejdsliv til pension.
SeniorKlar tilbyder vejledning og værktøjer til både den enkelte medarbejder og til ledere og tillidsvalgte, så de kan skabe bedre rammer for erfarne medarbejdere.
”Når vi taler om rekruttering, taler vi kun om den formelle sektor. Men det uformelle vokser i takt med, at vi bliver flere ældre og det bæres af de samme mennesker. Det er en blind vinkel i planlægningen,” siger han.
Michael Birkjær efterlyser løsninger på flere niveauer.
“Selvfølgelig skal vi forbedre løn og arbejdsvilkår. Det kan give lidt luft. Men vi skal også se på, hvordan vi kan aflaste dem, der yder mest derhjemme. Det handler om støtteordninger, fleksibilitet og bedre muligheder for at få hjælp. Mange af de mennesker, der står i dobbeltrollen, har lav løn og begrænset økonomi. De kan ikke købe sig til aflastning.”
Samfundsbærende funktion
Han understreger, at det også kræver et opgør med den måde, vi tænker økonomi og værdi på.
“I de nationale regnemodeller tæller industriarbejde og produktion som produktivt, men omsorgsarbejde tæller stort set nul. Det er absurd, for omsorgsarbejde er det, der gør alt det andet muligt. Uden dem, der passer børn, syge og ældre, kan resten af økonomien ikke fungere,” siger han.
Michael Birkjær mener, at omsorgsarbejde bør betragtes som den vigtigste samfundsbærende funktion.
“Omsorg er ikke bare en service, vi køber os til. Det er selve fundamentet for, at vi kan leve gode liv og have et arbejdsmarked, der hænger sammen. Vi skal begynde at tale om omsorg som noget, der binder samfundet sammen – ikke som et lavstatusjob, men som en livsnødvendig indsats.”
Brug for bedre data
Han håber, at undersøgelsen kan give politikere, fagbevægelse og kommuner et mere realistisk billede af, hvordan velfærdens usynlige sider fungerer.
“Vi har brug for bedre data, så vi forstår, hvem der yder omsorg, hvor meget de yder, og hvordan det påvirker deres arbejdsliv. Uden den viden famler vi i blinde,” siger han.
“Vi skal ikke vente, til systemet bryder sammen, før vi handler. Hvis vi fortsætter som nu, mister vi de medarbejdere, der får velfærden til at fungere. Den uformelle omsorg er ikke et luksusproblem – det er et grundvilkår, vi er nødt til at tage alvorligt,” siger Michael Birkjær.
Vi må skabe plads til både arbejde og omsorg
Undersøgelsen rammer lige ned i en af de største udfordringer for velfærden, mener Faglige Seniorers direktør Palle Smed.
Han ser resultaterne fra undersøgelsen som et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvorfor nogle af de mest erfarne medarbejdere i sundhedssektoren alligevel vælger at trække sig tidligere, selvom de egentlig gerne vil blive længere.
“Undersøgelsen er interessant, fordi den kommer i en tid, hvor seniorerne buldrer ud på arbejdsmarkedet. Det er rigtig godt for alle – ikke mindst i ældreplejen, hvor vi kommer til at mangle tusindvis af medarbejdere om bare få år,” siger Palle Smed.
Mere fleksible rammer
Faglige Seniorers direktør peger på, at mange sundhedsansatte faktisk ønsker at udskyde pensionen og fortsætte et par år ekstra, men at de ofte bliver bremset af omsorgsforpligtelser i familien.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
“For at det ønske kan imødekommes, må vi kende de barrierer, de sundhedsansatte løber ind i. Og her er deres omsorgsmæssige forpligtelser i familien måske det allervigtigste,” siger han.
Ifølge Palle Smed er løsningen at skabe langt mere fleksible rammer for medarbejderne, så de i tryghed kan passe både deres arbejde og deres kære uden at bukke under for stress.
“Jeg tror godt, at vi kan løse begge udfordringer på én gang. Men det kræver en helt anden tilgang til opgaven – og især, at politikerne både på Christiansborg og i kommunerne er opmærksomme på de udfordringer, medarbejderne i vores omsorgsfag står i.”
Læs også: FOA: De vil gerne blive – men de kan ikke holde til det
Læs også: Ekspert advarer: Velfærdens skjulte balance er ved at tippe
Hvad mener du?
Hvad mener du der skal til for at løse udfordringen med, at omsorgsarbejdere giver omsorg både i job og derhjemme – og dermed risikerer stress og tidlig tilbagetrækning?
Først publiceret: tirsdag 14. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. oktober 2025 kl. 16:06
