Ekspert advarer: Velfærdens skjulte balance er ved at tippe
Når sygeplejersker og SOSU’er både passer patienter og ældre på jobbet og deres egne forældre derhjemme, truer det hele velfærdens balance, advarer tidligere departementschef Per Okkels. Han efterlyser fleksible arbejdsvilkår og bedre politisk forståelse for presset på medarbejderne.
Senest opdateret: mandag 27. oktober 2025
Ifølge Per Okkels, tidligere departementschef i sundheds- og ældreministeriet og mangeårig ekspert på ældre- og sundhedsområdet, giver en ny analyse fra WELA og SeniorKlar et sjældent klart billede af en ubalance, som hidtil har været overset i den offentlige debat.
“Det er overraskende stort – men samtidig positivt – hvor meget uformel omsorg der faktisk ydes. Jeg havde ikke regnet med, at omfanget var så massivt,” siger han.
Undersøgelsen viser, at der i Danmark ydes mere omsorg i hjemmene end i hele den offentlige sektor. Opgaverne bæres især af kvinder og ansatte i sundhedssektoren, som både yder professionel og privat pleje.
Hvad er arbejdslivsbalance?
Begrebet arbejdslivsbalance – eller work-life balance – beskriver forholdet mellem det liv, man lever på arbejdet, og det liv, man lever udenfor arbejdet. Det handler om, hvorvidt man oplever, at der er rimelig sammenhæng mellem de krav, arbejdet stiller, og den tid og energi, man har til familie, fritid og sig selv.
Når balancen er god, føler man sig engageret på jobbet og samtidig i stand til at være til stede i privatlivet.
Når balancen er dårlig, føler man sig presset, udmattet eller fanget mellem modstridende krav for eksempel når man både skal levere professionelt på arbejdet og samtidig tage sig af syge familiemedlemmer derhjemme.
I WELA’s undersøgelse bruges begrebet svær arbejdslivsbalance som et mål for overbelastning. Det betyder, at man i høj grad oplever, at arbejdsliv og privatliv ikke hænger sammen, og at man mangler tid, overskud eller ressourcer til at klare begge dele.
Det øger risikoen for stress og tidlig tilbagetrækning og kan forværre manglen på arbejdskraft i velfærdssektoren, fremgår det af undersøgelsen.
Pres på de samme personer
Per Okkels peger på, at det uformelle omsorgsarbejde udgør en enorm ressource, men også rummer en risiko, hvis presset på de samme personer bliver for stort.
“Vi har nok undervurderet betydningen af det uformelle omsorgsarbejde. Det aflaster systemet, men hvis de medarbejdere, der yder omsorg både professionelt og privat, trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet, vil det kunne mærkes markant i hele velfærdssystemet,” siger Per Okkels.
Særligt peger han på den gruppe medarbejdere i sundheds- og omsorgssektoren, der yder såkaldt ”dobbeltomsorg” – altså både professionelt og privat tager sig af svækkede og syge i familien.
“Når medarbejdere i sundheds- og omsorgssektoren yder omsorg både på jobbet og privat, står de i en sårbar balance. Hvis for mange af dem vælger at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, vil det kunne mærkes markant i hele velfærdssystemet,” siger han.
Der skal tænkes nyt
Per Okkels vurderer, at risikoen for mangel på social- og sundhedspersonale kan vokse betydeligt, hvis ikke denne balance håndteres.
“Vi ved allerede, at vi kommer til at mangle op imod 20.000 social- og sundhedsassistenter og hjælpere i de kommende år. Når det er de samme mennesker, der også yder uformel omsorg derhjemme, og som derfor står i risiko for at droppe ud arbejdsmarkedet for tidligt, så bliver det et stort problem,” siger han.
Seniorklar? Se her
Er du seniorklar? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til overgangen til tilværelsen som folkepensionist – og hvilke muligheder du har, inden du træffer valget.
Læs mere HER
Du kan også få gode råd og vejledning på hjemmesiden Seniorklar
Som en del af løsningen peger Per Okkels på, at der skal tænkes nyt i både sundhedspolitik og arbejdsvilkår.
“Fleksibilitet er nøgleordet, hvis vi skal fastholde de her medarbejdere. Bedre løn og pension hjælper, men det er især muligheden for fleksible arbejdsvilkår, der gør forskellen,” siger han.
Uformel omsorg som del af sundhedspolitik
Han fremhæver samtidig, at de nye sundhedsråd i regionerne, som skal etableres fra 2027, kan få en vigtig rolle i at inddrage civilsamfundet og de pårørende, der i dag løfter en stor del af omsorgen.
“Jeg synes, det vil være oplagt, at de kommende sundhedsråd inddrager patienter, pårørende og civilsamfundet i større omfang. Det handler om at tænke den uformelle omsorg ind i sundhedspolitikken som en ressource,” siger Per Okkels.
Han er enig med analysens forfattere i, at ubalancen kan få vidtrækkende konsekvenser.
“Hvis tallene holder, så er det faktisk rigtigt at kalde det en skjult bombe under velfærdsstaten. Det kan blive et kæmpe problem, hvis ikke vi får balanceret det ordentligt,” siger han.
Læs også: Ny analyse: Omsorgsopgaver presser seniorer væk fra arbejdsmarkedet
FOA: De vil gerne blive – men de kan ikke holde til det
De samme hænder løfter dobbelt omsorg
Der ydes mere omsorg i danske hjem end i hele den offentlige omsorgssektor. Ifølge en ny analyse fra tænketanken WELA og Seniorklar svarer det private omsorgsarbejde til 188.000 årsværk, mens den offentlige sektor står for 167.000 årsværk.
23 procent af de arbejdsaktive seniorer står for 80 procent af den samlede indsats. Det er især kvinder og ansatte i sundheds- og socialsektoren, der løfter opgaverne. Seniorer i sektoren yder i gennemsnit 4,8 timers privat omsorg om ugen mod 2,8 timer i industrien.
Når omsorgsarbejdet overstiger otte timer om ugen, stiger risikoen for stress og dårlig arbejdslivsbalance med 72 procent. Blandt ansatte i sundheds- og undervisningssektoren oplever 30 procent, at arbejde og privatliv ikke hænger sammen.
Undersøgelsen peger på, at den dobbeltrolle, hvor man yder omsorg både professionelt og privat, kan få flere til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.
Danmark vil frem mod 2050 få brug for omkring 22.000 flere social- og sundhedsassistenter og hjælpere, men det mål kan blive svært at nå, hvis presset fortsætter.
Først publiceret: tirsdag 14. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. oktober 2025 kl. 16:07
