Tjek din kommune: Kan ældreplejen følge med?

Der er kommet flere ansatte i ældreplejen de seneste ti år. Alligevel er der i dag færre medarbejdere i forhold til antallet af ældre.

Forklaringen er, at antallet af ældre er vokset langt hurtigere end bemandingen.

Nye beregninger fra FOA viser, at der i 2026 er 15 borgere over 65 år for hver social- og sundhedsmedarbejder i den kommunale ældrepleje.

I 2016 var der 13,6 ældre pr. medarbejder.

Udviklingen gælder i størstedelen af landet. I 75 af de 98 kommuner er der nu flere ældre pr. medarbejder end for ti år siden. I 23 kommuner er tallet faldet.

Længere nede i artiklen kan du finde din kommune og se udviklingen siden 2016.

Flere medarbejdere – men endnu flere ældre

Antallet af social- og sundhedsmedarbejdere er steget med godt syv procent siden 2016. Samtidig er antallet af borgere over 65 år vokset med mere end 18 procent.

Der er altså kommet flere medarbejdere. Men væksten i bemandingen har langtfra fulgt med væksten i antallet af ældre.

Det gør det vanskeligere at give ældre den omsorg og pleje, de har brug for, mener Tanja Nielsen, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

”Det er deprimerende tal. Den nye ældrelov er lige fyldt ét år. Den handler netop om at give bedre omsorg til den enkelte ældre ved, at ansatte og borgere kommer tættere på hinanden, så vi forstår den enkelte ældres liv og forudsætninger,” siger hun.

”Vi kan ikke leve op til lovens intentioner, når kommunerne ikke lader antallet af ansatte følge med antallet af ældre.”

Flere af de ældste får brug for hjælp

FOA peger samtidig på, at beregningen ikke tager højde for, at der bliver flere af de allerældste.

En borger på 85 år har typisk et større behov for hjælp og pleje end en borger på 65 eller 75 år. Presset på ældreplejen kan derfor være større, end det umiddelbart fremgår af tallene.

”Når vi lever længere, stiger behovet for pleje og omsorg. En 85-årig har i gennemsnit et langt større plejebehov end en 75-årig. Den udvikling afspejles ikke i tallene, men den mærker medarbejderne hver eneste dag,” siger Tanja Nielsen.

Store forskelle mellem kommunerne

Udviklingen er meget forskellig fra kommune til kommune.

Rebild har haft den største stigning i antallet af ældre pr. medarbejder. Her er der i dag 6,4 flere ældre pr. medarbejder end i 2016.

Derefter følger Samsø med seks flere ældre pr. medarbejder. Samsø er dog en lille kommune, hvor selv mindre ændringer kan give store udsving.

I Vesthimmerland er tallet steget med 4,2 og i Helsingør med 4,1 ældre pr. medarbejder.

Ser man alene på bemandingen i 2026, ligger Gribskov højest med 23,1 ældre pr. medarbejder. Tallet er dog usikkert, fordi en usædvanlig stor del af kommunens ældrepleje er udliciteret.

Derefter følger Frederiksberg med 19,5 og Halsnæs med 19,2 ældre pr. medarbejder.

Her er der færrest ældre pr. medarbejder

Glostrup ligger i den anden ende af listen med 10,5 ældre pr. social- og sundhedsmedarbejder.

Derefter følger Albertslund med 11,3 og Jammerbugt med 11,6.

Tallene betyder ikke, at den enkelte medarbejder passer det angivne antal personer. Langtfra alle borgere over 65 år modtager ældrepleje.

Opgørelsen fra FOA viser, hvordan antallet af ældre i kommunen har udviklet sig i forhold til antallet af social- og sundhedsmedarbejdere.

FOA kræver flere medarbejdere

Ifølge FOA hænger forskellene blandt andet sammen med kommunernes prioritering af ældreområdet.

”Der kan være mange forklaringer på tallene, men den grundlæggende årsag er desværre, at kommunerne ikke bruger de nødvendige midler,” siger Tanja Nielsen.

”Hvis ældreområdet skal følge med det stigende antal ældre, skal der også investeres i flere medarbejdere. Ellers bliver det de ældre og de ansatte, der betaler prisen.”

Faglige Seniorer: Løfter kræver medarbejdere

Hos Faglige Seniorer vækker udviklingen bekymring.

”Den nye ældrelov lover mere nærvær, selvbestemmelse og faste medarbejdere. Men en lov skaber ikke i sig selv mere tid hos den ældre. Hvis bemandingen ikke følger med, risikerer de gode løfter at ende som tomme ord,” siger Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer.

Hun mener, at både kommunerne og Christiansborg har et ansvar:

”Kommunerne skal sikre, at der er medarbejdere nok, og Christiansborg skal sørge for, at pengene følger med det stigende antal ældre. Det må ikke være de ældre, der betaler prisen for, at bemandingen halter efter.”

Samtidig efterlyser hun en større indsats for at uddanne og fastholde medarbejdere:

”Vi får kun flere medarbejdere ved at tilbyde ordentlige arbejdsforhold og gøre det muligt at holde til et helt arbejdsliv i ældreplejen. Ellers løser vi ikke problemet.”

Ældre pr. social- og sundhedsmedarbejder

Oversigt over landets 98 kommuner – udviklingen fra 2016 til 2026.

Kommune	Antal ældre pr. ansat 2016	Antal ældre pr. ansat 2026	Ændring
Aabenraa	14,1	15,7	1,6
Aalborg	12,2	14,1	1,9
Albertslund	14,6	11,3	-3,3
Allerød	16,3	15,7	-0,6
Assens	12,7	15,2	2,5
Ballerup	13,2	11,8	-1,4
Billund	12,6	14,9	2,3
Bornholm	13,3	13,1	-0,2
Brøndby	11,6	13,2	1,6
Brønderslev	11,9	12,7	0,8
Dragør	14,8	16,8	2
Egedal	18,5	15,6	-2,9
Esbjerg	12,3	14,0	1,7
Faaborg-Midtfyn	14,3	15,6	1,3
Fanø	16,3	18,4	2,1
Favrskov	14,9	16,8	1,9
Faxe	12,7	13,1	0,4
Fredensborg	16,3	17,7	1,4
Fredericia	12,9	14,7	1,8
Frederiksberg	23,3	19,5	-3,8
Frederikshavn	11,8	14,1	2,3
Frederikssund	15,2	16,2	1,0
Furesø	21,0	18,7	-2,3
Gentofte	14,0	15,4	1,4
Gladsaxe	11,5	12,4	0,9
Glostrup	11,5	10,5	-1
Greve	24,3	17,1	-7,2
Gribskov	41,1	23,1	-18,0
Guldborgsund	13,6	15,0	1,4
Haderslev	13,8	16,2	2,4
Halsnæs	15,6	19,2	3,6
Hedensted	14,0	16,0	2,0
Helsingør	14,6	18,7	4,1
Herlev	16,5	13,2	-3,3
Herning	16,3	18,5	2,2
Hillerød	12,4	13,3	0,9
Hjørring	11,8	13,0	1,2
Holbæk	14,8	17,1	2,3
Holstebro	14,1	17,6	3,5
Horsens	14,5	15,2	0,7
Hvidovre	14,3	14,6	0,3
Høje-Taastrup	13,9	12,3	-1,6
Hørsholm	14,8	18,2	3,4
Ikast-Brande	15,4	18,0	2,6
Ishøj	13,1	12,0	-1,1
Jammerbugt	13,8	11,6	-2,2
Kalundborg	14,2	15,2	1,0
Kerteminde	13,3	15,4	2,1
Kolding	13,3	16,6	3,3
København	10,5	12,8	2,3
Køge	15,4	14,2	-1,2
Langeland	11,4	13,0	1,6
Lejre	14,2	16,0	1,8
Lemvig	12,8	14,8	2,0
Lolland	12,9	14,9	2,0
Lyngby-Taarbæk	11,7	14,8	3,1
Læsø	11,7	14,0	2,3
Mariagerfjord	12,2	13,9	1,7
Middelfart	13,5	15,8	2,3
Morsø	10,2	11,9	1,7
Norddjurs	12,1	13,4	1,3
Nordfyn	11,8	15,7	3,9
Nyborg	14,4	14,1	-0,3
Næstved	15,3	14,0	-1,3
Odder	14,9	18,1	3,2
Odense	14,5	14,8	0,3
Odsherred	15,5	17,2	1,7
Randers	12,1	13,7	1,6
Rebild	12,3	18,7	6,4
Ringkjøbing-Skjern	17,2	18,1	0,9
Ringsted	14,3	13,4	-0,9
Roskilde	14,3	15,3	1,0
Rudersdal	12,8	16,5	3,7
Rødovre	12,3	12,2	-0,1
Samsø	11,1	17,1	6,0
Silkeborg	14,4	17,1	2,7
Skanderborg	13,6	15,8	2,2
Skive	12,2	15,0	2,8
Slagelse	14,1	15,7	1,6
Solrød	20,8	16,6	-4,2
Sorø	10,6	11,8	1,2
Stevns	16,9	15,6	-1,3
Struer	15,6	18,6	3,0
Svendborg	11,1	12,9	1,8
Syddjurs	15,4	17,4	2,0
Sønderborg	14,5	15,0	0,5
Thisted	10,9	14,2	3,3
Tårnby	12,7	13,5	0,8
Tønder	12,0	13,8	1,8
Vallensbæk	19,9	14,8	-5,1
Varde	12,3	13,6	1,3
Vejen	13,4	12,5	-0,9
Vejle	14,4	15,0	0,6
Vesthimmerland	9,9	14,1	4,2
Viborg	14,9	18,6	3,7
Vordingborg	13,2	15,8	2,6
Århus	14,4	16,0	1,6
Ærø	13,2	15,9	2,7

Bemærk: Tallene viser forholdet mellem alle borgere på 65 år og derover og antallet af fuldtidsomregnede social- og sundhedsmedarbejdere. De viser ikke, hvor mange ældre den enkelte medarbejder passer.

Kilde: FOA. Data fra KRL, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik.

Først publiceret: onsdag 22. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 22. juli 2026 kl. 14:29