Flere arbejder efter pensionsalderen: Men flertallet siger nej til at den hæves til over 70 år
To ud af tre danskere mener, at folkepensionsalderen ikke bør stige yderligere efter 2040. Det selv om rekordmange vælger at fortsætte at med arbejde efter at de kunne være gået på pension.
Senest opdateret: mandag 27. oktober 2025
Mens flere og flere danskere bliver ved med at arbejde efter folkepensionsalderen, ønsker de fleste, at grænsen for pension ikke bliver sat højere.
Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Epinion har gennemført for Forsikring & Pension (F&P).
Over 90.000 danskere arbejder i dag videre, selv om de kunne være gået på pension. Det er et rekordhøjt tal og det stiger fortsat.
Danskerne og pensionsalderen
90.000 arbejder videre
Så mange danskere har valgt at blive på arbejdsmarkedet, selv om de har nået folkepensionsalderen. (Kilde: Jobindsats, 2025)
2 ud af 3 siger stop ved 70 år
En ny befolkningsundersøgelse fra Epinion for Forsikring & Pension viser, at 66 procent mener, at folkepensionsalderen ikke bør hæves yderligere efter 2040.
Folkepensionsalderen stiger
I dag er pensionsalderen 69 år for de årgange, der går på pension i 2035. Den ventes at stige til 70 år omkring 2040. (Kilde: Finansministeriet)
Fleksibilitet efterlyses
Forsikring & Pension mener, at flere vil blive længere på arbejdsmarkedet, hvis der bliver mere frihed til selv at vælge, hvornår man trækker sig.
Alligevel svarer to ud af tre i undersøgelsen, at folkepensionsalderen ikke bør hæves over 70 år efter 2040.
Vi bliver nervøse
“Det er et interessant pensionsparadoks, at flere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet, til de er langt over pensionsalderen, mens flertallet samtidig har svært ved at acceptere, at pensionsalderen fortsætter med at stige,” siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P.
Han mener, at undersøgelsen understreger behovet for at sikre mere fleksible overgange mellem arbejdslivet og pension.
“Når pensionsdebatten bliver reduceret til én bestemt alder, så bliver mange af os nervøse for, om vi kan klare os helt til målstregen, selv om rigtig mange har både lyst og evne til at fortsætte, når vi når dertil. Derfor er fleksibilitet i pensionen så vigtig, for det sikrer en helt anden opbakning og tro på det samlede pensionssystem,” siger Kent Damgaard.
Fleksibilitet skal sikre opbakning
Ifølge F&P er Danmarks langsigtede økonomiske holdbarhed afhængig af, at tilbagetrækningsalderen følger den stigende levealder.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Men når et flertal er skeptisk over for at hæve pensionsalderen yderligere, ser F&P et behov for at justere rammerne, så flere kan blive længere, hvis de ønsker det.
“Dansk økonomi er tydeligt afhængig af, at tilbagetrækningsalderen stiger,” siger Kent Damgaard.
“Når vi samtidig kan se, at et stort flertal alligevel er skeptiske over for en stigende folkepensionsalder, så har vi som samfund en presserende opgave med at sikre, hvordan vi både om 5, 10 og 20 år sikrer opbakningen til én af verdens bedste pensionsmodeller. Og der er ingen tvivl om, at fleksibilitet er en vigtig del af svaret på dét spørgsmål,” siger han.
Bør stigningen i folkepensionsalderen stoppe ved 70 år?
Hvad mener du?
Bør stigningen i folkepensionsalderen stoppe ved de 70 år og/eller bør der være mere fleksibilitet i pensionen?
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Derfor foreslås pensionsalderen sat op til 70 år
Pensionsalderen i Danmark er ikke fastlåst. Ifølge Velfærdsaftalen fra 2006 skal den stige gradvist i takt med, at vi lever længere. Det betyder, at pensionsalderen når op på 70 år i 2040.
Systemet med stigende pensionsalder skyldes primært tre forhold:
1 Vi lever længere: Levealderen er steget markant de seneste årtier, og ifølge fremskrivninger fra Danmarks Statistik vil de fleste danskere i fremtiden leve flere år som raske og aktive. Tanken bag Velfærdsforliget er, at hvis vi lever længere og er sunde længere, skal vi også kunne arbejde længere.
2 Statens økonomi: Folkepension og offentlige ydelser er en stor udgift for staten. Når flere bliver ældre, og færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet, øges presset på de offentlige finanser. Hvis pensionsalderen ikke stiger, vil det kræve højere skatter, færre offentlige ydelser – eller en lavere pension.
3 Arbejdskraft og velfærd: Danmark – som mange andre lande – mangler arbejdskraft, især i sundhed, omsorg og servicefag. En højere pensionsalder kan medvirke til, at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet lidt længere, hvilket både styrker arbejdsudbuddet og øger skatteindtægterne til velfærd.
Stigningen i pensionsalderen er ikke er et nyt forslag fra den nuværende regering. Det er en del af en bred politisk aftale – Velfærdsforliget – som flere regeringer og folketingsflertal har stået bag siden 2006. Det betyder, at regeringen vil følge modellen, og det betyder, at pensionsalderen forventes at være 70 år i 2040.
Socialdemokratiet har meldt ud, at reguleringen herefter er til debat og kan ændres. Hvornår det skal vedtages, er uklart. Men senest i 2030.
Først publiceret: søndag 19. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. oktober 2025 kl. 16:05
