Svindel rammer de kendte: Hans Engell og Knud Romer de seneste ofre

Svindel kan ramme alle.

Også mennesker, der er vant til at stille kritiske spørgsmål, holde øje med deres økonomi og færdes sikkert i offentligheden.

Det viser tre kendte sager med politisk kommentator Hans Engell, forfatter Knud Romer og kommunikationsrådgiver Anna Thygesen.

De tre sager er forskellige.

Men de har én ting til fælles:

Svindlerne udnyttede tillid, frygt og digitale systemer.

Hans Engell fik trukket 38.000 kroner

Hans Engell opdagede svindlen, da han gennemgik sine kontoudtog.

Det plejer han at gøre som fast rutine. Men denne gang fandt han 13 transaktioner på sit Mastercard, som han ikke kunne genkende.

Pengene var trukket over tre dage via netkøb i sportsbutikker omkring Paris. I alt var der trukket næsten 38.000 kroner.

Hans Engell fik straks spærret sit kort og kontaktede sin bank. Senere fik han alle pengene tilbage.

Men han ved stadig ikke, hvordan svindlerne fik fat i oplysningerne fra hans kort.

“Det er jo både kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, de har brugt. Og derfor spørger jeg også mig selv, hvordan pokker kan det her lade sig gøre?” siger Hans Engell til Nyhedsbrevet Finans.

Han fortæller, at oplevelsen har gjort ham mere opmærksom.

Fremover vil han tjekke sine konti mere systematisk, være mere restriktiv med e-handel og forny sit kort lidt hyppigere.

Hans råd til andre er klart:

“Hvis der er noget, der ikke stemmer, så ring til banken med det samme og spær dit kort som det allerførste. Og så skal man også ringe til politiet, for selvom de måske ikke kan gøre så meget, så kan du måske give dem nogle oplysninger, som kan være nødvendige i deres arbejde,” siger Hans Engell.

Knud Romers konto blev lænset

Forfatteren Knud Romer har i et essay i Politiken beskrevet, hvordan hans bankkonto blev lænset.

Han opdagede det, da han fik en sms fra banken og tjekkede sin saldo. Kontoen var stort set gået i nul.

I netbanken kunne han se to overførsler til en ukendt modtager i udlandet.

Først frygtede han, at hans egen computer eller telefon var blevet hacket. Senere fik han ifølge essayet en anden forklaring.

En konsulent i et finanshus havde klikket på et link i en mail. Det gav svindlere adgang til konsulentens mailboks.

Her fandt svindlerne korrespondancen mellem konsulenten og Romers bankrådgiver.

Derefter sendte de falske mails til banken med falske fakturaer. Mailsene var skrevet i samme sprog og tone som den normale korrespondance.

Ifølge Knud Romer handlede fakturaerne om hjælpemidler til blinde, som han angiveligt skulle have bestilt fra et firma i Spanien.

Pengene blev derefter overført fra hans konto.

Knud Romer fik senere sin computer undersøgt hos et digitalt sikkerhedsfirma. Der blev ifølge ham ikke fundet tegn på, at hans egen computer var blevet hacket.

Forklaringen var i stedet spear phishing.

Det betyder målrettet phishing, hvor svindlere bruger konkrete oplysninger om en person, en relation eller en arbejdsgang for at få svindlen til at se troværdig ud.

Romer beskriver også, hvordan han næsten er blind og derfor havde svært ved at navigere i netbank, MitID, telefonkøer og digitale blanketter, mens han forsøgte at få hjælp.

“Jeg skal hilse at sige, at du bliver overvældet af magtesløshed, når du ovenikøbet er blind,” skriver Knud Romer.

Anna Thygesen troede, hun talte med banken

Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen har også fortalt offentligt – blandt andet til DR-mediet Tjekdet – om at blive svindlet.

I november 2024 blev hun ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra bankens svindelafdeling.

Manden sig Christian Juul Andersen og foregav at være fra Danske Bank.

Han fortalte, at hendes MitID var blevet misbrugt af hackere, og at hun skulle hjælpe med at forhindre yderligere skade.

Anna Thygesen fulgte mandens rolige anvisninger. Men manden var ikke fra banken. Han var svindleren.

Anna Thygesen har siden skrevet bogen “Det er Christian fra banken – en bog til dig, der tror du er for klog til at blive svindlet”.

Dennis Knudsen, Clement Kjersgaard og statsministeren misbrugt

Der er også en anden type svindel, hvor kendte danskere bliver brugt som lokkemad.

Her er de kendte ikke nødvendigvis selv blevet franarret penge. I stedet misbruger svindlere deres navn, billede eller stemme for at få falske annoncer og hjemmesider til at virke troværdige.

Seniortrygs nyhedsbrev har tidligere skrevet om en svindelannonce på Facebook, hvor statsminister Mette Frederiksen blev misbrugt sammen med kendte erhvervsfolk.

I annoncen så det ud, som om de anbefalede et investeringsprojekt med store gevinster og et startindskud på 1.600 kroner.

Det gjorde de ikke. Der var tale om en falsk annonce, der skulle lokke brugere videre til investeringssvindel.

Frisør og stylist Dennis Knudsen blev i maj misbrugt i en falsk historie om, at et af hans børn havde kræft. Historien var usand. Formålet at få brugere på Facebook til at klikke sig videre til hjemmesider, der tjener penge på annoncer.

Tv-kokken Casper Sobczyk blev i april misbrugt i falske vinderbeskeder på Facebook. Svindlere oprettede falske Facebook-sider og forsøgte at lokke deltagere i en konkurrence til at afgive personlige oplysninger.

Danske Banks topchef Carsten Egeriis og DR-værten Clement Kjersgaard er også blevet brugt i falske annoncer på Facebook. Annoncerne foregav at vise en dramatisk episode fra DR’s “Debatten”, men førte videre til en falsk B.T.-artikel og en falsk investeringsplatform.

Efter Sepp Pionteks død blev hans navn og ansigt misbrugt i en falsk historie om et testamente og en investeringsplatform. Der var tale om svindel, der udnyttede den tidligere landstræners navn til at lokke danskere til at investere.

Fup med Kim Larsen

Også finansmanden Lars Seier Christensen er blevet misbrugt i investeringssvindel. I en falsk video blev kunstig intelligens brugt til at få det til at lyde, som om han anbefalede en investeringsplatform. Det gjorde han ikke.

Nordea har desuden advaret om falske videoer, hvor blandt andre erhvervsmanden Jesper Buch bliver brugt i investeringssvindel. Banken skriver, at kriminelle bruger deepfake-teknologi og falske kendisser til at lokke danskere i investeringsfælder.

Mediet TjekDet har også beskrevet, hvordan Kim Larsen blev misbrugt som blikfang i investeringssvindel. Svindlere koblede den afdøde musiker til Epstein-filerne for at få danskere til at klikke videre til svindel.

Svindel rammer ikke kun de uforsigtige

Sagerne viser, at svindel ikke kun rammer mennesker, der er uforsigtige.

Hans Engell tjekkede sine konti.

Knud Romer blev ramt gennem en anden persons mailboks.

Anna Thygesen troede, hun talte med bankens svindelafdeling.

Og kendte danskere bliver igen og igen misbrugt til at give falske annoncer et skær af troværdighed.

Svindlere kan misbruge kortoplysninger. De kan kopiere sproget i en kendt mailkorrespondance. De kan udgive sig for at være banken. De kan misbruge kendte ansigter. Og de kan skabe en situation, hvor offeret bliver bange, forvirret og presset til at handle hurtigt.

Derfor er skam farlig

“Når ofre tier, bliver andre ikke advaret. Når ofre fortæller, hvordan svindlen foregik, bliver det lettere for andre at genkende metoderne,” siger Brian fra SeniorTryg.

Rådet er enkelt:

• Kontakt banken med det samme, hvis du ser betalinger, du ikke kender.
• Spær kortet, hvis du har mistanke om misbrug.
• Læg på, hvis nogen ringer og presser dig til at bruge MitID, flytte penge eller slette apps.
• Klik ikke på annoncer, der lover store gevinster, hurtige penge eller kendte danskeres hemmelige investeringsråd.
• Ring selv til banken på det nummer, du finder på bankens officielle hjemmeside.
• Og anmeld sagen til politiet.

Først publiceret: torsdag 28. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 28. maj 2026 kl. 17:37