Pas på pengene – undgå de 5 værste investeringsfejl
Måske er du en blandt mange, der investerer uden en klar plan. Det kan koste dyrt – især når markedet bliver uroligt, eller når pensionen nærmer sig. For personer over 60 år er udfordringen ofte endnu større, fordi investeringerne nu ikke længere kun handler om at skabe vækst, men også om at beskytte den opsparing, der skal finansiere resten af livet.
Senest opdateret: mandag 1. juni 2026
Hvis du er på aktiemarkedet, når du nærmer dig de 60, og en eller anden form for pension toner frem i det fjerne, bliver din tidshorisont både mere relevant og kompleks. Nogle penge skal måske bruges inden for få år til daglig økonomi og forbrug, mens andre penge skal række 20-30 år frem. Samtidig kan store kursfald på det forkerte tidspunkt få alvorlige konsekvenser, fordi du på sigt ikke længere har et arbejdsliv foran dig til at genopbygge formuen.
Derfor er det ekstra vigtigt for seniorer at have styr på risiko, omkostninger og den samlede plan for investeringerne. Erfaringen viser, at de samme fejl går igen hos både nye og erfarne investorer – men heldigvis kan de fleste undgås med lidt planlægning og de rigtige prioriteringer.
Her er fem af de mest almindelige investeringsfejl – og hvordan du styrer uden om dem.
1. Du investerer uden at kende din tidshorisont
En af de største fejl er at investere penge i aktier, selvom pengene skal bruges inden for få år. Aktier giver historisk de højeste afkast på lang sigt, men de kan også falde kraftigt i perioder.
Hvis du eksempelvis skulle bruge dine penge under finanskrisen eller efter dotcom-boblen, kunne du have oplevet store tab. Derfor er det afgørende at vide, hvornår pengene skal bruges.
Jo længere tidshorisont, desto flere aktier kan du typisk tåle at have. Penge, der skal bruges snart, bør derimod investeres mere forsigtigt – eksempelvis i obligationer eller kontanter.
2. Du tager enten for meget – eller for lidt – risiko
Mange vælger risiko ud fra mavefornemmelser eller korte spørgeskemaer fra banken. Men risiko handler i virkeligheden om, hvor store udsving du kan leve med – uden at miste nattesøvnen eller træffe forhastede beslutninger.
Nogle investorer jagter høje afkast og ender med flere aktier, end de reelt kan holde til under en krise. Andre bliver så forsigtige, at inflation og skat langsomt udhuler opsparingen.
Den rigtige risikoprofil skal passe til både din økonomi, dine mål og din tidshorisont. Målet er ikke nødvendigvis det højeste afkast – men et afkast, du kan leve med både i gode og dårlige tider.
3. Du ser din økonomi i siloer
Mange får rådgivning om deres pension, frie midler og aktiesparekonto hver for sig. Det kan føre til en dårlig samlet løsning.
Problemet er, at investeringer beskattes forskelligt afhængigt af, hvor pengene står. Aktier beskattes eksempelvis langt mildere på pension og aktiesparekonto end i frie midler.
Derfor giver det ofte mening at placere de investeringer med højest forventet afkast – typisk aktier – dér, hvor skatten er lavest. Obligationer kan til gengæld være mere oplagte i frie midler.
Den bedste løsning opstår, når man ser hele økonomien samlet – ikke konto for konto.
4. Du undervurderer omkostningerne
Omkostninger virker måske små fra år til år, men over tid kan de koste hundredtusindvis af kroner.
Mange investorer betaler høje gebyrer til banker og investeringsfonde uden at være klar over det. Forskellen mellem eksempelvis 0,5 og 1,5 procent i årlige omkostninger kan betyde flere ekstra år med penge på kontoen som pensionist.
Det skyldes, at omkostninger er sikre tab: De bliver trukket hvert eneste år – uanset om markedet stiger eller falder.
Derfor bør man altid undersøge:
- Løbende omkostninger i fonde
- Kurtage ved køb og salg
- Valutagebyrer
- Depotgebyrer
Selv små besparelser kan gøre en stor forskel på lang sigt.
5. Du tror, nogen konsekvent kan slå markedet
Mange investorer betaler ekstra for aktive fonde i håb om at få et højere afkast end markedet. Men virkeligheden er, at meget få fonde formår at slå markedet stabilt over længere tid – især efter omkostninger.
Samtidig betyder de høje gebyrer, at investoren starter med et handicap.
Derfor vælger flere i dag billige indeksfonde, som blot følger markedet i stedet for at forsøge at slå det. Det giver ofte en mere enkel, billig og stabil investeringsstrategi.
Det vigtigste er ikke at finde den “perfekte” investering – men at have en langsigtet plan, holde omkostningerne nede og undgå de største fejl.
Først publiceret: mandag 1. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juni 2026 kl. 09:20
