Seniorer skal tales ind i fremtidens arbejdsmarked

Mange seniorer vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet. Men alt for ofte bliver de mødt af tavshed, stive regler og fordomme om alder.

Det var en af hovedpointerne, da Faglige Seniorer deltog i debatten “Seniorer i arbejde: ressourcer eller retræte?” på Folkemødet på Bornholm torsdag arrangeret af SeniorKlar.

Det fortæller vores reporter på stedet, Susanne fra Faglige Seniorer.

På debatmødet satte Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, Aske Juul Lassen, aldringsforsker og lektor ved Københavns Universitet, og Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), fokus på, hvordan flere seniorer kan få et bedre og mere fleksibelt arbejdsliv.

Debatten tog udgangspunkt i en virkelighed, hvor vi lever længere, pensionsalderen stiger, og flere fortsætter med at arbejde.

Men ifølge Aske Juul Lassen fylder forestillingerne om alder stadig alt for meget.

Han pegede på, at der findes mange vrangforestillinger om, hvad alder gør ved mennesker. Selv om nogle bliver nedslidte, bliver mange også stærkere på andre områder med alderen.

Det gælder blandt andet ro, overblik, kontrol og evnen til at bruge erfaring i praksis.

“De nye gamle er ikke som de gamle gamle,” sagde Aske Juul Lassen.

Samtalen mangler

Ifølge Palle Smed fra Faglige Seniorer stopper omkring 60 procent før folkepensionsalderen. Men mange ville gerne fortsætte på en eller anden måde, hvis rammerne var bedre.

Det kan være færre timer, andre opgaver, mere fleksibilitet, bedre arbejdsmiljø, mere ferie, hjemmearbejde eller en gradvis overgang fra arbejdsliv til pension.

Problemet er, at samtalen ofte aldrig bliver taget.

Mange seniorer bliver ikke spurgt, hvad de selv ønsker. Mindre end hver fjerde får en seniorsamtale.

For Palle Smed er tavsheden en af de største barrierer.

“Seniorerne ved, hvilket arbejdsliv de gerne vil have,” sagde Palle Smed.

Faglige Seniorer mener derfor, at seniorsamtaler bør være en naturlig del af arbejdslivet. Ikke som en samtale om afvikling, men som en samtale om muligheder.

Svært at komme ind igen

FH’s næstformand Nanna Højlund understregede samtidig, at et længere arbejdsliv ikke må blive et krav til alle.

Nogle seniorer er slidte på kroppen eller sindet. Derfor er der fortsat brug for et stærkt sikkerhedsnet og gode muligheder for at trække sig tilbage, hvis helbredet ikke holder.

Men hun pegede også på, at mange seniorer gerne vil arbejde videre, hvis arbejdsmarkedet giver dem plads.

Det gælder især dem, der falder ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen. For når en senior først har mistet jobbet, kan det være svært at komme ind igen.

Alder kan komme til at fylde mere end kompetencer.

“Alderisme er et pænt ord for aldersdiskrimination,” sagde Nanna Højlund.

Nanna Højlund pegede på, at det for nogle seniorer næsten kan føles nytteløst at skrive en ansøgning, hvis arbejdsgiveren på forhånd ser alderen som et problem.

Hun fremhævede også, at arbejdspladserne ikke er gode nok til at rumme alle seniorer. Indflydelse på arbejdet er noget af det, der betyder mest for arbejdsglæden.

Derfor er fleksibilitet afgørende.

Aldringsforsker Aske Juul Lassen pegede på det samme. Fleksibilitet handler ikke kun om seniordage. Det kan også handle om hjemmearbejde, flere ugers ferie, andre opgaver, sporskifte og bedre arbejdsmiljø.

Erfaring skal tales op

For mange seniorer handler arbejde ikke kun om løn.

Det handler også om identitet, hverdag og fællesskab. For mange er arbejdspladsen det største fællesskab i hverdagen.

Derfor kan det være et stort tab at forlade arbejdsmarkedet, hvis man egentlig gerne ville være blevet.

Samtidig går virksomhederne glip af viden og erfaring, som ikke bare kan erstattes fra den ene dag til den anden.

“Vi skal tale erfaring op,” sagde Palle Smed.

Seniorer bidrager med overblik, faglighed og evnen til at omsætte viden til praksis.

Ifølge Palle Smed viser en undersøgelse fra Faglige Seniorer, at 139.000 pensionister drømmer om at komme tilbage i job.

Det er et stort potentiale, som arbejdsmarkedet ikke må overse.

Men det kræver, at arbejdsgiverne ser seniorer som en ressource og ikke som medarbejdere på vej væk.

Ingen pres

Debatten kom også ind på efteruddannelse.

Palle Smed pegede på, at alt for få over 50 år tager efteruddannelse. Det gælder også i fagbevægelsens og arbejdsgivernes kompetencefondene, som alle lønmodtagere betaler til.

Det er et problem, hvis seniorer skal kunne følge med udviklingen og bruge deres erfaring på nye måder.

Det gælder også i en tid med kunstig intelligens.

AI bliver ofte omtalt som noget for de unge. Men seniorer har erfaring og faglig viden, som kan være med til at gøre ny teknologi brugbar i praksis. lød det fra Palle Smed

“Derfor handler fremtidens seniorarbejdsliv ikke om at presse alle til at arbejde længere. Det handler om at give flere mulighed for at fortsætte, hvis de kan og vil. Og om at sikre tryghed for dem, der ikke kan,” lyder det fra Palle Smed.

Først publiceret: fredag 12. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 17. juni 2026 kl. 09:32