Forsker advarer mod diskrimination af ældre

Alderisme – diskrimination eller fordomme på grund af alder – findes i mange dele af samfundet. Det forklarede Aske Juul Lassen, aldringsforsker ved Københavns Universitet, da han holdt oplæg på en temadebat om alderisme på Faglige Seniorers kongres i Nyborg.

”Vi skal vurdere mennesker – ikke fødselsår,” sagde han og pegede på, at alder i praksis ofte bliver brugt som en nem standard, når beslutninger skal træffes.

Han fortalte om en HR-leder, han havde interviewet i en offentlig institution.

“Her kigger vi ikke på alder, når vi ansætter – men det er klart, at hvis du er over 60, så er det sværere.”

“Hun lagde ikke mærke til det, mens hun sagde det,” forklarede Aske Juul Lassen.

Diskrimination i banken

Ifølge hans forskning og flere danske undersøgelser falder chancen for at blive kaldt til samtale markant efter 55 år – og endnu mere efter 60.

Alder kan også få betydning i banker, forsikringer og foreningsliv, hvor ældre møder grænser og afslag, der sjældent omtales som diskrimination.

“Vi har fået et samfund, hvor alder bruges som en standard til at bygge institutioner, men hvor alder får en kulturel betydning, der kan være problematisk,” sagde Lassen.

Hvad ældre bør og ikke bør

Han fremhævede, at mange forestillinger om, hvad man kan eller bør gøre i en bestemt alder, sætter sig i mennesker selv:

“Man holder op med at cykle, fordi det ikke er alderssvarende. Man holder op med at flirte, arbejde eller klæde sig farverigt – fordi man tror, man ikke bør.”

Bidrager stort til samfundet

Samtidig viser statistikker, at ældre i dag yder et stort bidrag til samfundet.

“Der er en eksplosion i, hvor mange der fortsætter med at arbejde efter folkepensionen. Lige nu er det omkring 95.000 mennesker,” sagde Aske Juul Lassen.

Han pegede også på, at pensionister er den mest aktive frivilliggruppe i Danmark og udfører ulønnet arbejde, der anslås til over 300 milliarder kroner om året.

Ældrebyrde helt ved siden af

“Begrebet “ældrebyrden” rammer helt ved siden af. Mange bidrager mere end nogensinde – både økonomisk, socialt og familiemæssigt,” sagde han.

Han opfordrede til, at sproget omkring alder ændres.

“Hvorfor siger vi, at nogen ‘ser godt ud for sin alder’? Hvorfor ikke bare, at de ser godt ud? Vi skal holde op med at gøre ungdom til målestok.”

Aske Juul Lassen konkluderede, at alderisme ikke er et individuelt problem, men et kulturelt.

“Det handler om, hvordan vi taler, tænker og handler. Alder bør ikke afgøre, hvem vi er – eller hvad vi kan.”

Undersøgelse hos Faglige Seniorer

Aske Juul Lassen henviste også til  Faglige Seniorers medlemsundersøgelse om alderisme, som han selv har bidraget til at fortolke i en rapport udgivet i august 2024.

Han fremhæver tre hovedpointer fra undersøgelsen:

1. Kendskab og bevidsthed: Over 60 procent af Faglige Seniorers medlemmer kender begrebet alderisme. Det viser, at bevidstheden om fordomme og forskelsbehandling på grund af alder er voksende – især blandt seniorer.

2. Oplevelser af diskrimination: Omkring hver tredje deltager har oplevet at blive talt ned til, ignoreret eller mødt med lavere forventninger på grund af alder – særligt i kontakt med arbejdspladser, banker eller sundhedsvæsenet.

3. Oplevet stigning: Flere oplever i dag alderisme end tidligere – ikke nødvendigvis fordi den reelt er steget, men fordi flere genkender og reagerer på den. “Der er større bevidsthed om fænomenet, og dermed opdager flere, når de møder det,” forklarede Lassen.

Han konkluderede, at undersøgelsen viser både et problem og et fremskridt: Alderisme findes stadig i mange sammenhænge, men flere ældre ser det, navngiver det – og siger fra. 

Læs også: 4 ud af 10 oplever diskrimination: Alderisme er lige så skadelog som racisme og sexisme 

Først publiceret: tirsdag 21. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 22. oktober 2025 kl. 13:01