Ældresprog er betegnelsen for en særlig måde at tale til ældre mennesker på, som minder om den måde, man taler til små børn.

Ældre føler sig talt ned til: “Jeg er 92, ikke 5 år gammel!”

En særlig måde at tale til ældre på kan virke som omsorg - men forskning viser, at ældre reagerer med utryghed, modstand og tristhed. Se hvordan du undgår "ældresprog".

Senest opdateret: mandag 9. juni 2025

Forestil dig, at du som voksen bliver tiltalt med “skat,” “søde” eller “lille ven” af fremmede – og at folk taler til dig med overdreven langsomhed, høj stemme og sætninger, som om du var et barn.

For mange ældre – især dem, der bor på plejehjem eller modtager hjemmehjælp – kan det være hverdag. Fænomenet kaldes “ældresprog”, og selvom det ofte er velment, har forskning vist, at det både kan være nedværdigende og direkte skadeligt.

Da en 92-årig tidligere byplanlægger blev tiltalt med ordene “Skal jeg hjælpe dig, skat?” under et ophold på et plejehjem, svarede han tørt: “Hvad, skal vi giftes?”.

Sådan undgår du at bruge ældresprog

Her er 5 råd til at undgå at bruge nedladende ældresprog

Tal til ældre, som du ville tale til enhver anden voksen. Behandl dem med den samme respekt og brug det samme sprog, som du ville bruge over for en jævnaldrende eller en yngre voksen. Undgå automatisk at forenkle dit sprog eller hæve stemmen.

Lyt aktivt og vær opmærksom på deres reaktioner. Vær opmærksom på, hvordan den ældre person reagerer på dit sprog. Hvis de virker forvirrede, frustrerede eller nedladt, juster din kommunikationsstil. Aktiv lytning hjælper dig med at forstå deres behov og tilpasse dig.

Undgå antagelser baseret på alder. Lad være med at antage, at en person har bestemte begrænsninger eller behov alene på grund af deres alder. Spørg i stedet ind til deres præferencer og evner.

Brug et respektfuldt og inkluderende sprog. Vælg dine ord med omhu. Undgå kælenavne, formindskelsesformer og generaliserende bemærkninger om alderdom. Inkludér dem i samtalen på lige fod med andre.

Fokusér på individet, ikke alderen. Husk, at ældre mennesker er individer med forskellige baggrunde, erfaringer og evner. Se dem som de mennesker, de er, snarere end blot som “ældre.” Vis interesse for deres livshistorie og perspektiver.

For hans datter – der overværede episoden – blev det til et godt grin. Men også et klart tegn på, at hendes far følte sig talt ned til.

“Jeg er 92, ikke 5 år gammel!”, lød det.

Alvorlige konsekvenser

Ældresprog er betegnelsen for en særlig måde at tale til ældre mennesker på, som minder om den måde, man taler til små børn.

Det kan lyde venligt – med kælenavne og babysprog – men det udspringer ofte af fordomme om, at ældre er skrøbelige, afhængige og kognitivt svækkede.

Ifølge Clarissa Shaw, forsker i demenspleje ved University of Iowa, bygger ældreprog på “en aldersdiskriminerende antagelse om svaghed og uformåen,” fremgår det af en stor amerikansk undersøgelse om “ældresprog”.

Og konsekvenserne kan være alvorlige.

Ældre modsætter sig pleje

Studier fra blandt andet University of Kansas viser, at den nedladende tone ofte udløser det, forskerne kalder “resistens mod pleje” – at den ældre modsætter sig pleje.

Det kan være, at den ældre vender hovedet væk, siger “nej,” nægter at spise, spænder i kroppen – eller i nogle tilfælde fysisk skubber personalet væk.

“De føler sig talt ned til. Som om de ikke bliver behandlet som voksne,” forklarer professor Kristine Williams, der har udviklet et særligt træningsprogram til plejepersonale kaldet “CHAT – Changing Talk”. Det hjælper med at identificere og ændre ældresprog til en mere respektfuld kommunikation.

Træning virker – både for de ældre og personalet

I et forskningsprojekt med 13 plejehjem i USA viste det sig, at næsten 35 procent af al kommunikation mellem personale og beboere indeholdt ældresprog.

Efter at personalet havde gennemført CHAT-træningen, faldt det til 20 procent. Og endnu vigtigere: beboernes modstand mod pleje faldt fra 36 procent til 20 procent.

Samtidig så man en tendens til mindre brug af antipsykotisk medicin, som ellers ofte anvendes til at håndtere udadreagerende adfærd – trods de alvorlige bivirkninger og advarsler fra sundhedsmyndigheder.

Et spørgsmål om værdighed

For Carol Fahy, psykolog og pårørende, blev grænsen nået, da hendes mors plejere kaldte hende “honey babe” og satte hendes hår op i rottehaler.

Plejesamtaler præget af ældresprog

En banebrydende undersøgelse fra University of Iowa College of Nursing dokumenterer, hvor udbredt ældresprog er i ældreplejen.

Forskerne Dr. Kristine Williams og Dr. Casey Shaw analyserede 80 videooptagelser af samtaler mellem plejepersonale og beboere med demens.

I 84 procent af tilfældene blev der brugt ældresprog.

Samtalerne afslørede et klart mønster: Plejepersonalet skiftede fra almindelig, voksen kommunikation til barnlig tone og ordvalg, når de talte med ældre – uanset hvor kognitivt velfungerende beboeren var.

“De mente det sikkert godt,” fortæller hun, “men det virkede falskt og barnligt. Det fratog hende sin værdighed.” Familien valgte at flytte moderen til et andet sted.

Men det er ikke altid let at sige fra. Nogle ældre – og deres pårørende – frygter at skabe dårlig stemning eller blive opfattet som utaknemmelige, hvis de beder personalet ændre adfærd.

Derfor handler det i sidste ende om gensidig respekt og åbenhed: Spørg hvordan folk vil tiltales, og undgå at antage, at alder er lig med hjælpeløshed.

Et eksempel på, hvordan udfordringen med ældresprog er løst, fremgår af filmen “Det er ikke slut endnu” om plejehjemmet Dagmarsminde, hvor en ny behandling hjælper demente ældre til at leve uden angst og utryghed – og uden medicin.

Behandlingsformen er omsorg, hvor kram, nærvær, samtale, humor, øjenkontakt og fællesskabsfølelse er opskriften.

Filmen kan lånes på Filmstriben

Det handler om mere end sprog

Ældresprog er ikke bare et sprogligt fænomen – det afspejler vores syn på alderdom.

Når man taler til ældre som børn, fratages ældre ikke kun deres sprog, men også deres selvstændighed og værdighed.

Sprog former relationer, og relationer former omsorg. Et respektfuldt sprog er derfor en vigtig brik i en værdig alderdom – både i hjemmet, på plejehjemmet og i det offentlige rum.

Hvad har været udsat for ældresprog?

Har du selv været udsat for at blive talt ned til af yngre personer? Eller har du oplevet situationer, hvor det er sket overfor andre? 

Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

10 om ældresprog

Her er 10 eksempler på nedladende sprog overfor ældre, ofte omtalt som ældresprog.

Disse former for sprog kan få ældre til at føle sig underkendt, respektløst behandlet og mindreværdige.

1 Overdreven brug af kælenavne: At kalde en ældre person “skat,” “lille du,” eller “søde” på en måde, der virker formynderisk og ignorerer deres voksne status.

2 Langsom og høj tale: At gå ud fra, at alle ældre har høreproblemer eller kognitive udfordringer og derfor taler unaturligt langsomt og med overdreven tydelighed til ældre.

3 Brug af nedladende tale: At omtale ældres aktiviteter eller ejendele som “lille tur” eller “dit fine tøj,” hvilket kan virke nedladende.

4 Forenklet ordforråd og grammatik: At bruge et meget simpelt sprog, som om man taler til et barn, selvom personen er fuldt ud i stand til at forstå et mere komplekst sprog.

5 Udtrykke overraskelse over ældres færdigheder: At udtrykke overdreven overraskelse over, at en ældre person kan bruge teknologi eller har en aktiv livsstil (“Nå, kan du også bruge sådan en smartphone? Hvor imponerende!”).

6 Uopfordret hjælp: At antage, at ældre har brug for hjælp til selv simple opgaver og du  – uden at spørge – overtager opgaven, hvilket kan underminere deres følelse af selvstændighed.

7 Tale om ældre i tredje person i deres nærvær: At tale med andre om den ældre person, som om de ikke er til stede eller ikke kan forstå samtalen.

8 Bagatellisering af deres bekymringer eller smerter: At afvise deres problemer med bemærkninger som “Det er jo alderen” eller “Du skal nok ikke tænke så meget over det.”

9 Stille spørgsmål om deres helbred på en generaliserende og insisterende måde: At fokusere udelukkende på deres fysiske skavanker og stille indtrængende spørgsmål, der reducerer dem til deres helbredstilstand.

10 Gentagelser og forklaringer, der er unødvendige: At gentage information flere gange eller forklare ting i overdreven detalje, som om de har svært ved at forstå.

Først publiceret: mandag 12. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. juni 2025 kl. 18:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.