Pas på pensionspengene: Din bank anbefaler ofte sine egne fonde
I ni ud af ti tilfælde ender danske privatinvestorers penge i bankens egne investeringsfonde. Det viser en ny undersøgelse fra Finanstilsynet, som advarer om, at bankens interesser ikke altid er de samme som kundens.
Senest opdateret: mandag 6. juli 2026
En ny omfattende undersøgelse fra Finanstilsynet viser, at bankernes egne fonde i gennemsnit udgør 90 procent af privatinvestorernes beholdning af investeringsfonde hos de fem største danske banker. Også blandt mindre og mellemstore banker fylder egne produkter meget.
Vicedirektør i Finanstilsynet, Mette Tams Kitaj, siger:
“Når bankerne anbefaler deres egne fonde, kan der opstå en interessekonflikt mellem bankens og investorens interesser.”
“Banken tjener typisk mest på at sælge egne fonde, mens investorens interesse naturligvis er at vælge det produkt, som bedst passer til vedkommendes behov.”
Hun understreger, at bankernes praksis er lovlig, hvis en række krav om præcis vejledning er opfyldt. Men både banker og investorer skal være opmærksomme på risikoen for interessekonflikter. Er man i tvivl, kan uvildig rådgivning være en oplagt løsning.
Hold øje med omkostningerne
Samme opfordring kommer fra investeringsrådgiver Søren Risager Rasmussen fra det uafhængige rådgivningsfirma Penly.
”Bankerne tjener penge på deres egne produkter. Så enkelt er det. Derfor kan omkostningerne for kunderne være for høje i forhold til den forventede gevinst ved investeringen”, siger han.
Søren Risager Rasmussen giver det eksempel, han for nylig stødte på. En kvinde var i en bank blevet anbefalet et investeringsprodukt med både aktier og obligationer. Det forventede afkast var 4,5 procent om året. Men omkostningerne ved dette produkt var 1,8 procent om året.
Dermed var forventede årlige gevinst pludselig reduceret til 2,7 procent.
Kig dig grundigt omkring
”Efter skat bliver denne gevinst jo ikke særlig stor. Eksemplet viser, at omkostningerne er et vigtigt parameter, når man skal tilrettelægge sine investeringer”, siger Søren Risager Rasmussen.
I nogle tilfælde kan billigere alternativer som passive investeringsfonde – de såkaldte ETF’ere – være et attraktivt valg. Men andre produkter kan også være relevante og kan fint handles gennem den bank, man er tryg ved.
”Men kunderne skal selv lede og kigge sig grundigt omkring, hvilket for nogen kan være vanskeligt. Derfor kan uvildig rådgivning være en oplagt mulighed”, siger Søren Risager Rasmussen.
Finanstilsynet nye rapport kan læses her:
Gode råd når du modtager investeringsrådgivning
- Tjek omkostningerne: Tjek altid omkostningerne for den enkelte investeringsfond. Brug f.eks. oplysninger fra banken, PRIIPs KID (dokument med central information) og prospektet. Sammenlign også med andre lignende fonde. Tjek bankens prisoversigter for at se, om du skal betale andre gebyrer forbundet med handlen.
- Undersøg alternativer udenfor din bank: Der kan være andre investeringsprodukter på markedet, som er bedre for dig end dem, din bank præsenterer dig for. Undersøg derfor, om der findes bedre eller billigere alternativer hos andre banker, online investeringsplatforme eller andre udbydere. Du kan fravælge rådgivningen og handle selv, hvilket kan være billigere. Men vær opmærksom på, at du selv får ansvaret for at forstå investeringerne.
- Overvej fordele og ulemper ved uafhængig rådgivning: Du kan vælge at betale for rådgivning hos en uafhængig rådgiver i stedet for at få rådgivning gennem din bank. En uafhængig rådgiver må ikke modtage formidlingsprovision og skal også rådgive om andre fonde end deres egne. Vær dog stadig opmærksom på rådgiverens eget honorar.
- Husk at se på skatteforhold: Skattereglerne kan have stor betydning for, hvad du får i afkast i sidste ende. Vær derfor opmærksom på skatteforhold, særligt hvis du ikke får rådgivning om det.
Kilde: Finanstilsynet.
Først publiceret: mandag 15. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 6. juli 2026 kl. 14:41
