Demens begynder ikke altid med glemsomhed: Her er tegnene, du skal kende
Problemer med hukommelsen er kun ét tegn på demens. Se hvilke forandringer du skal holde øje med hos dig selv og dine nærmeste – og hvad du kan gøre for at mindske risikoen for at blive ramt.
Senest opdateret: fredag 4. september 2026
De fleste har prøvet at glemme et navn eller lede efter brillerne, som allerede sidder oven på hovedet.
Det er som regel en naturlig del af det at blive ældre.
Men hvis hukommelsen eller andre mentale funktioner ændrer sig så meget, at det påvirker hverdagen, bør man kontakte sin læge.
Omkring 100.000 danskere lever i dag med en demenssygdom, og antallet forventes at stige i de kommende år, efterhånden som befolkningen bliver ældre.
Demens er nemlig ikke én sygdom. Det er en fælles betegnelse for en række sygdomme, som gradvist ødelægger hjernens funktioner.
Hvilke tegn skal du være opmærksom på?
Tal med din læge, hvis du eller dine nærmeste oplever, at du:
- glemmer aftaler eller stiller de samme spørgsmål flere gange
- farer vild på steder, du tidligere har kendt godt
- har svært ved at finde de rigtige ord
- får problemer med økonomi eller andre daglige opgaver
- ændrer personlighed eller adfærd markant
- ser ting, som andre ikke ser
- får stigende problemer med overblik og planlægning.
Jo tidligere en udredning begynder, desto hurtigere kan man få den rigtige behandling, rådgivning og støtte. Samtidig kan lægen undersøge, om symptomerne skyldes en sygdom, der kan behandles.
De mest almindelige demenssygdomme
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom.
De første tegn er ofte glemsomhed, gentagelser, problemer med at finde ord og svigtende orienteringsevne.
Sygdommen udvikler sig som regel langsomt over flere år.
Vaskulær demens
Skyldes skader på hjernens blodkar – blandt andet efter blodpropper eller små hjerneblødninger.
Her er symptomerne ofte langsom tænkning, problemer med planlægning, nedsat initiativ og dårligere overblik.
Udviklingen kan ske trinvist.
Lewy body-demens
Kan begynde med synshallucinationer, store udsving i opmærksomhed og Parkinson-lignende symptomer.
Hukommelsen kan i begyndelsen være mindre påvirket end ved Alzheimers sygdom.
Frontotemporal demens
Rammer ofte mennesker tidligere i livet end de øvrige demenssygdomme.
Her er det ofte personligheden, adfærden eller sproget, der ændrer sig først.
Parkinsondemens
Nogle mennesker med Parkinsons sygdom udvikler senere demens med blandt andet langsom tænkning, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.
Blandingsdemens
Mange ældre har både Alzheimers sygdom og skader på hjernens blodkar.
Det kaldes blandingsdemens og er en hyppig diagnose blandt ældre.
Sjældnere sygdomme
Der findes også en række sjældnere sygdomme og tilstande, som kan give demens eller symptomer, der minder om demens.
Det gælder blandt andet:
- primær progressiv afasi (sproget rammes først)
- posterior kortikal atrofi (syns- og orienteringsproblemer)
- alkoholrelateret hjerneskade
- Huntingtons sygdom
- Creutzfeldt-Jakobs sygdom
- normaltrykshydrocephalus, som hos nogle kan behandles.
Husk: Det er ikke altid demens
Hukommelsesproblemer kan også skyldes andre sygdomme.
For eksempel:
- depression
- B12-vitaminmangel
- stofskiftesygdom
- bivirkninger af medicin
- infektioner
- søvnmangel
- alkoholmisbrug.
Derfor bør vedvarende symptomer altid undersøges.
Hvad kan du selv gøre?
Ingen kan garantere, at man undgår en demenssygdom.
Men international forskning viser, at risikoen i mange tilfælde kan mindskes.
Du kan blandt andet:
- være fysisk aktiv hver dag
- holde blodtrykket under kontrol
- få behandlet diabetes og forhøjet kolesterol
- lade være med at ryge
- begrænse alkohol
- få behandlet nedsat hørelse
- få undersøgt synsproblemer
- holde hjernen aktiv med læsning, spil og ny læring
- dyrke sociale fællesskaber
- få behandlet depression
- sove godt
- undgå alvorlige hovedskader.
Forskerne bag den internationale Lancet Commission vurderer, at op mod 45 procent af alle demenstilfælde kan være forbundet med risikofaktorer, som kan påvirkes gennem livet. Det betyder ikke, at sygdommen kan forebygges hos den enkelte, men at risikoen samlet set kan reduceres.
De vigtigste demenssygdomme
| Sygdom | De første typiske tegn | Hyppighed | Kan risikoen mindskes? |
|---|---|---|---|
| Alzheimers sygdom | Glemsomhed, gentagelser, svært ved at finde ord | Ca. 55 % af alle tilfælde | Delvist |
| Vaskulær demens | Langsom tænkning, problemer med planlægning og overblik | Ca. 25 % | Ja |
| Lewy body-demens | Synshallucinationer, svingende opmærksomhed, Parkinson-lignende symptomer | Ca. 4 % | Ingen dokumenteret forebyggelse |
| Frontotemporal demens | Ændret personlighed, adfærd eller sprog | Ca. 2 % | Ingen kendt forebyggelse |
| Parkinson-demens | Udvikles hos en del mennesker med Parkinsons sygdom | Varierende | Ingen sikker forebyggelse |
| Blandingsdemens | Kombination af Alzheimers sygdom og blodkarskader | Hyppig blandt ældre | Delvist – især ved at forebygge hjerte-kar-sygdom |
Kilder: Nationalt Videnscenter for Demens, Sundhedsstyrelsen, Sundhed.dk samt The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care (2024).
Har du oplevet tegn på demens hos dig selv eller en pårørende?
Demens? Her kan du få hjælp og viden
Kontakt din egen læge, hvis du oplever vedvarende problemer med hukommelsen, sproget, orienteringen eller andre mentale funktioner – eller hvis dine nærmeste oplever tydelige forandringer hos dig.
Lægen kan undersøge, om symptomerne kan skyldes demens eller noget andet, og kan henvise dig til videre udredning på en demens- eller hukommelsesklinik.
Det er også værd at nævne, at en pårørende med fordel kan komme med til lægen, fordi vedkommende kan beskrive ændringer, som personen selv måske ikke har bemærket
Har du mistanke om demens, er du ramt eller er du pårørende? Her kan du få støtte og viden.
Alzheimerforeningen – Demenslinien
Gratis og anonym rådgivning for personer med demens og pårørende.
Tlf.: 5850 5850
Hverdage kl. 9–15
Web: www.alzheimer.dk
Nationalt Videnscenter for Demens
Fakta, forskning og opdateret viden om alle former for demens.
Web: www.videnscenterfordemens.dk
Sundhedsstyrelsen – Demensindsatsen
Officielle anbefalinger og guides til kommuner, fagpersoner og pårørende.
Web: www.sst.dk/vidensbase/sygdomme-og-behandling/demens
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark
Arbejder for, at mennesker med demens og deres pårørende kan leve et godt og værdigt liv med demens.
Web: www.demensvenligtdanmark.dk
Din kommune – Demenskoordinator
De fleste kommuner har en demenskoordinator eller demensteam. Søg på kommunens hjemmeside: “demens + kommunenavn” eller ring til borgerservice.
Først publiceret: mandag 31. august 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 4. september 2026 kl. 12:48
