Nyt europæisk sundhedstjek: Danmark ligger i den tunge ende

Der er markant forskel på at leve længe og på at have mange år, hvor helbredet ikke spænder ben for hverdagen.

En dansker kan i gennemsnit forvente 62,4 sunde leveår. I Italien er tallet 73,4 år.

Italienerne får dermed 11 flere år uden begrænsninger fra helbredet end danskerne, viser nye tal fra Eurostat.

Danmark ligger i den nederste tredjedel blandt de 28 europæiske lande, der indgår i sammenligningen. Også svenskerne klarer sig betydeligt bedre med 67,5 sunde leveår – godt fem år mere end danskerne.

Tallene får Diabetesforeningen til at slå sundhedsalarm.

“Det er en bekymrende ringe placering, som gør, at vi i dag slår sundhedsalarm og foreslår, at vores politikere giver flere danskere bedre og sundere liv,” siger administrerende direktør Claus Richter.

Kvinder lever længere – men har færre sunde år

Især tallene for danske kvinder springer i øjnene.

En dansk kvinde kan forvente 61,2 sunde leveår. Det er 2,3 år færre end danske mænd, der har 63,5 sunde leveår.

I Italien er forholdet omvendt. Her har kvinder 73,8 sunde leveår, mens mænd har 72,9.

Forskellen mellem danske og italienske kvinder er dermed 12,6 år.

Næsten 20 år med begrænsninger

Danmark ligger ellers over gennemsnittet i EU, når man alene ser på, hvor længe vi lever.

Den gennemsnitlige levealder er 82 år i Danmark mod 81,5 år i EU.

Men danskerne har kun 62,4 sunde leveår. Der er altså næsten 20 år mellem den forventede levealder og det antal år, vi kan forvente at leve uden begrænsninger fra helbredet.

Forskellen er størst blandt kvinder. Danske kvinder lever i gennemsnit 83,9 år, men har kun 61,2 sunde leveår. Det giver en afstand på næsten 23 år.

Danske mænd lever i gennemsnit 80,2 år og har 63,5 sunde leveår. Her er forskellen knap 17 år.

Tallene betyder ikke, at man nødvendigvis er alvorligt syg i alle årene. Eurostat måler, hvor mange år man kan forvente at leve uden helbredsproblemer, der begrænser de sædvanlige aktiviteter i hverdagen.

Vil forpligte politikerne

Diabetesforeningen mener, at Danmark for længe har prioriteret behandling højere end forebyggelse og sundhedsfremme.

På ti år er antallet af danskere med diabetes ifølge foreningen steget med 42 procent. I 2030 forventes 420.000 danskere at have sygdommen.

“For tallene viser, at vi i Danmark for længe har været fodslæbende, når det kommer til sundhedsfremme og at forebygge kroniske sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, der er i eksplosiv vækst,” siger Claus Richter.

Diabetesforeningen foreslår derfor et bindende nationalt mål for, hvor mange sunde leveår danskerne skal have. Målet skal skrives ind i lovgivningen, så politikerne kan holdes fast på det.

Derudover foreslår foreningen et sundhedsøkonomisk råd, en forebyggelsesfond og en samlet strategi for forebyggelse.

“Der findes allerede politiske hensigter om, at danskerne skal leve sundere. Men de er skrevet som ‘kan’ – og ‘kan’ flytter ikke noget. Vi skal have et mål, politikerne er forpligtet på, og som de kan måles på,” siger Claus Richter.

Her får man flest sunde leveår

Land	Sunde leveår
1. Italien	73,4
2. Malta	70,6
3. Grækenland	69,9
4. Bulgarien	69,1
5. Spanien	68,6
6. Slovenien	67,5
6. Sverige	67,5
8. Irland	66,9
9. Rumænien	65,0
10. Norge	64,8
10. Portugal	64,8
12. Polen	64,7
13. Litauen	64,3
14. Belgien	63,9
14. Cypern	63,9
16. Frankrig	63,6
17. Ungarn	63,3
18. Kroatien	63,1
19. Danmark	62,4
19. Tjekkiet	62,4
19. Tyskland	62,4
22. Østrig	60,4
23. Holland	59,5
24. Estland	58,6
25. Schweiz	58,0
26. Finland	57,3
27. Slovakiet	57,1
28. Letland	52,5

Sunde leveår er det forventede antal leveår uden begrænsninger i de sædvanlige aktiviteter på grund af helbredet. Tallene gælder 2024.

Først publiceret: torsdag 24. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 09:48